Strik til den store guldmedalje

Nå, det er mere en smart overskrift end den skinbarlige sandhed, men jeg fik i hvert fald strikket mange masker under vinter OL.

Det skulle jo være noget, som ikke krævede den helt store koncentration, så nu har jeg flere næsten færdige eller halvfærdige projekter liggende. Stoppet, hvor jeg skulle begynde at bruge hovedet. Jeg må se at komme videre med dem.

Jeg har bare meget mere lyst til at fortsætte med de bordservietter, jeg begyndte på under legene.

Det er SÅ afslappende strik, og jeg synes, det mønster, jeg har fundet på Ravelry - det hedder Twisted Trails - er både velegnet og fint af se på.

Garnet er billigt bomuldsgarn fra Netto. Bomuld til servietter skal ikke være alt for fint, synes jeg. Hverken merceriseret eller for blødt.

Jeg blev også færdig med et bestillingssjal, og jeg fik prøvestrikket en opskrift på en babyundertrøje/vest, jeg selv har lavet med udgangspunkt i den "sædvanlige" model. Opskriften fylder adskillige sider. Jeg er blevet præget af alle de amerikanske opskrifter, jeg læser, hvor alt er pindet ud i de mindste detaljer, så sådan er min opskrift også blevet. En slags strik for dummies :-)

Jeg lægger opskriften på bloggen inden alt så lang tid. Det bliver et alenlangt indlæg. Helst ville jeg lave en PDF-fil, men så vidt jeg kan finde ud af, skal man betale for programmet, og det gider jeg ikke.

På nedtrapning

Vi er så småt begyndt nedtrapningen efter vinter OL; der er ikke så mange konkurrencer de sidste dage. Når der har været stille på bloggen, er årsagen, at øjnene i to uger har været klæbet til TV-skærmen. Det har været SKØNT at kunne se alt det, jeg har lyst til (og det er meget!) uden at skulle spekulere på at gå på arbejde også.

Det var nu lige ved at blive en kold tyrker i eftermiddags, hvor vores Stofa-forbindelse forsvandt i flere timer. En gyser! Og stor glæde, da vi kom tilbage i tide til skiskydningsstafetten, men første omgang af kvindernes slalom gik vi glip af.

Få så det ben strakt ud!

Jeg ville gerne have haft et billede,
hvor en af kattene kiggede fjernsyn,
men de gider ikke se sport mere.
De har dog været godt tilfredse med OL,
for deres mennesker har siddet
i timevis foran kassen - lige til at placere sig på.

Det har været noget af et puslespil at få det personlige program sat sammen. Godt at vi har vores optager, så det har kun været, når der blev afviklet tre konkurrencer samtidig, at vi har måttet undvære noget - næsten.

Norges TV2 har vist nærmest i døgndrift, men nogle af konkurrencerne - bl.a. kunstskøjteløb - blev vist på deres ekstra kanaler, som vi ikke kan tage.

Glade blev vi, da vi opdagede, at Zulu ville vise alt kunstskøjteløb, og det har også været godt, men dog med et par minusser. En aften midt i isdansfinalen skulle de for eksempel lige vise en ski freestyle finale, så der var lige tre af de bedste par, der blev sprunget over.

Det værste er dog, at kommentatorerne er usædvanlig ringe. Mindst lige så ringe som dem, vi plejer at blive udsat for på Eurosport, og det siger ikke så lidt. De vidste selvfølgelig, hvad de forskellige spring hedder, og de kunne da også se, hvor mange gange deltagerne snurrer rundt, men så er det også sagt. Ellers diverterer de med deres personlige mening om deltagernes udseende og især om musikken. "Det er jo dejlig musik", sagde én af dem om noget musik, som jeg finder sentimentalt og banalt. AAAAARGH!!! Noget andet musik, som jeg syntes var både spændende og originalt, "greb" dem ikke, men det tror da pokker i betragtning af, at de tydeligvis mangler enhver musikalsk opdragelse. Intet kunne være mere uinteressant end disse personlige præferencer. Også ganske almindelig viden skorter det på. På dansk hedder det altså hverken Estonia eller Estonien, men Estland, og Litauen blev omtalt som Lituania.

Det var en lise, da Norge havde en pige med hos kvinderne, så kunstskøjteløbet hos dem blev opgraderet til at blive sendt på hovedkanalen. Vi fik fornøjelsen af Christer Tornell, som vi kender som dommer i Norges udgave af Vild med dans, den norske deltagers tvillingesøster og endnu en dame som kommentatorer. Vidende - Christer Tornell har også været isdanser - og søde og uden forudfattede meninger.

Til gengæld har det været meget underholdende at følge de livlige og dygtige kommentatorer i hurtigløb på skøjter på dansk TV2. Det er ellers en sportsgren, der normalt ligger lidt yderligt i mit interessefelt, men det ændrede sig. Også selv om Holland har været temmelig altædende, når det drejer sig om medaljer.

Lørdag og søndag og så er det slut. Så venter hverdagen - men det har minsandten også været en fest for en vintersportsfreak som mig.

Turkis

Jeg er kommet i mål med et nyt sjal, denne gang i turkis. Turkis er og har så længe jeg kan huske været en af mine yndlingsfarver.

Da jeg var barn, tegnede jeg meget, især med Filia farver. Det startede med en æske med 6 styk som den på billedet, som dog er mere nymodens end min. Mine farver lå ikke på plastic, men på noget papagtigt. Da jeg blev lidt ældre, fik jeg først en æske med 12 og endnu senere en æske med hele 48 forskellige farver. Det var lykke!

Jeg kan stadig huske, hvor sørgeligt det var, da den første farve knækkede. Min æske farver var ikke mere fuldkommen. Jeg prøvede at lime den knækkede farve sammen med Danalim, men det holdt selvfølgelig ikke.

Med så mange farver var der flere nuancer af turkis. Jeg kunne aldrig beslutte mig for, om de blåturkise eller de grønturkise var de allerbedste.

Mit sjal har helt perfekte turkise nuancer, synes jeg. Det er også noget usædvanlig lækkert garn, Ella Rae Lace Merino. Det er ren merino, men føles, som om der er en del silke i. Det var vist også hundedyrt, men man kan både se og mærke den lækre kvalitet. Mønsteret har jeg fundet på Ravelry. Det hedder Shaelyn, og du finder det her. Det kunne ikke være bedre til mit garn, og jeg kan også godt lide, at sjalet er lidt anderledes end de fleste andre sjaler.

For at blive i det turkise tema, så er her også lige et billede af Lilits broderi. Nydeligt, ikke? Det varer ikke længe, før trådene skal fjernes.

Jeg elsker at strikke sjaler og er snart færdig med det næste, som jeg har været så heldig at få en bestilling på. Der bliver ellers brug for meget strikketøj de næste par uger, hvor jeg kommer til at tilbringe mange timer foran skærmen på is og sne.

Katteopdatering

Jeg blev noget bekymret, da jeg så, at Lilits nye diætmad er små kugler. Hun plejer bedst at kunne lide store. Men mine betænkeligheder blev gjort til skamme. Til alt held vil hun godt spise de små kugler. Vi har nu også en mistanke om, at hun godt kan lide somme tider at få noget nyt, hvilket vist er ret usædvanligt for katte, men denne gang skal hun altså bare fortsætte med det her foder.

Hendes sår ser rigtig fint ud, og hun har ikke gnavet ret meget i trådene. Det er lige ved at klæde hende med det lille grønne broderi.

På billedet ligger Sarantoya og snupper sig en lur. Hun plejer ikke at ligge på denne måde, men jeg syntes, det så sjovt ud, så jeg skyndte mig at forevige situationen.

Det går ikke glat med hendes skift til ny kost - i hvert fald tror vi, det er kostskiftet, der har givet problemer. I modsætning til Lilit er hun ikke kræsen, når det bare drejer sig om tørkost, men i går kastede hun op flere gange, og det er ellers meget sjældent, det sker for hende. Vi gætter på, at hun måske ikke kan undvære fibrene i den sædvanlige slankekost. Den er vi foreløbig vendt tilbage til, og der har ingen opkastninger været i dag. Nu må vi have lagt en ny strategi for hende.

Billeder på bloggen

Det her bliver et indlæg  totalt uden billeder.

Jeg har nemlig på det senere funderet lidt over, om der altid skal være billeder på et indlæg, og om der kan være for mange billeder.

Min egen holdning er, at man ikke nødvendigvis behøver at illustrere, men at det unægtelig gør et indlæg lidt sjovere - og at der afgjort kan være
for mange billeder.

Især nogle madblogs har ufatteligt mange fotos. Jeg har talt over 20 på nogle indlæg. Det ville så være ok, hvis det var nogle interessante billeder, men somme tider kan det være et foto med en skål med fuldkornsmel, en bakke økologiske æg og en citron. Måske endda i flere vinkler. Det kan godt være, det er meget æstetiske fotos, men de fortæller nu ikke rigtig noget. Og man skal skrolle rigtig meget for at komme ned i bunden af siden og se, om der står noget interessant.

Hvad mener andre?

Rekonvalescens

Lilit ser ikke så frisk ud på dette billede, og det er hun heller ikke. Hun er lige kommet hjem fra dyrlægen efter at have fået fjernet en kræftknude.

Egentlig var begge misser bare til deres årlige tjek og vaccination, men vores dyrlæge kiggede også på Lilits knude. Jeg har vidst et stykke tid, at den var der, men dels troede (håbede) jeg, at det bare var en talgknude, og dels havde vi bestemt, at hun ikke skulle opereres. Da hun for 3 år siden fik fjernet en knude (i øvrigt ufarlig) i en dievorte, var hun noget sølle i lang tid efter, og det ville vi ikke udsætte hende for igen. Hun er trods alt 16 år.

Dyrlægen mente også først, at det nok var en talgknude. Den lå meget yderligt i huden, så det var ikke så svært lige at prikke hul og presse indholdet ud, og det lignede desværre ikke bare talg. Det ulækre indhold røg straks under mikroskop, og det var kræft. Vores dyrlæge rådede os til at få den fjernet. Det kunne gøres ambulant under lokalbedøvelse, og hun havde god tid, så det kunne gøres med det samme.

Vi ændrede holdning, når nu Lilit ikke behøvede at komme i fuld bedøvelse, og knuden blev fjernet, men jeg er lige ved at have fortrudt det nu, for Lilit er bestemt ikke frisk endnu. Måske er det mest psykisk. Det må ikke være rart, når de mennesker, man stoler på, udsætter én for den slags.

Lilit gider ikke snakke med mig - ØV

Lilit fik også taget en blodprøve, og hendes levertal var desværre ikke helt gode. Det er formodentlig på grund af galdegangsbetændelse, hvilket også passer med, at hendes appetit somme tider er meget lille. Hun skal på leverdiæt - bare hun nu kan lide den.

Det positive var, at Sarantoya fik ros, og vi synes også selv, at hun i det sidste års tid har haft det fantastisk godt. Allergien er næsten væk, og hun har den helt rigtige vægt nu. Hun skal ikke tabe sig mere, så nu skal jeg forsøge at finde ud af, hvor meget mad hun skal have, når vægten skal bibeholdes.

Hun har for resten været forvirret og ked af, at Lilit ikke er helt sig selv. I går lukkede jeg mig inde lidt tid sammen med Lilit på mit værelse, og det kunne Sarantoya ikke lide, så hun klæbede nærmest til Dorthe. Og Lilit ville bare være i fred, så det var ikke nogen specielt god ide.

Endnu et hverdagsbillede

Der er vel ingen tvivl om, at det er en kat, der "sidder" på muren.
Det var Annett, der fik øje på den i Sønderho i efteråret, mens jeg kiggede efter Staffordshire-hunde i vinduerne. Og levende katte i haverne. Men fotoet er mit.

Et hverdagsbillede?

Ligner det ikke et lidt abstrakt dyr på dette granatæble?
Jeg syntes, det så flot ud, og netop dette granatæble blev straks indkøbt og foreviget, inden det blev spist.

Nul grader ude = suppe inde

Jeg går ikke vildt meget i køkkenet, men i dag havde jeg lige lyst til at lave en portion af min yndlings linsesuppe.

Opskriften fandt jeg i sin tid i Samvirke, og du finder den her. Den er anderledes krydret end de mellemøstlige linsesupper, som jeg i øvrigt også godt kan lide. Jeg skifter opskriftens porrer, som jeg ikke bryder mig om, ud med løg.

Billedet af suppen stammer fra COOPs Vi skal spise-side.

Kardemommesmagen er meget fremtrædende i suppen. Jeg kommer også lidt mere i, end der står, for det er et af mine yndlingskrydderier.

Jeg kvaser næsten altid min kardemomme selv, men det er lidt tidskrævende at få skilt frø fra frøskaller. Det smager bare meget bedre, synes jeg.

Derfor blev jeg også ret begejstret, da jeg, sidst jeg var i Flensborg, fandt en dåse med kardemommefrø. Det har jeg aldrig set før, men den blev naturligvis straks indkøbt og er blevet flittigt brugt siden.

I det hele taget er udvalget af krydderier og for den sags skyld de fleste andre madvarer forbløffende de få kilometer syd for grænsen. I den butik, hvor vi handler, er der krydderier af måske 10 forskellige fabrikater.

Dog har jeg ikke fundet mahleb - eller mahlab eller maleb eller hvilken stavemåde, man skulle have lyst til at bruge. Jeg har en kageopskrift, hvor det skal bruges, men mahleb kan jeg altså ikke opdrive. Jo, på nettet, men jeg har kun fundet steder, hvor man skal aftage en anselig portion, og hvor forsendelsesomkostningerne er tårnhøje, så jeg har ikke fået lavet mine mahleb-kager.

Morgenstund

...har guld (rødguld!) i mund

Sådan var udsigten fra mit vindue i morges.

Da jeg tændte for radioen på P4 Østjylland, blev jeg næsten med det samme oplyst om, hvor trist vejret var, og hvor trist det ville blive hele dagen.

Jeg vil gerne selv have lov til at afgøre, om jeg synes, vejret er trist eller ej, og det er da også en underlig mission for værterne altid at være så negative. Beklageligvis må jeg på mit køns vegne sige, at det især er de kvindelige værter. Jeg har indtryk af, at det eneste, der dur for dem om vinteren, er sne. De kan så få deres lyst styret lige nu - eller er det kun sne under høj himmel, der er tilfredsstillende?

Jeg synes, vi vejrmæssigt har haft en fin lys formiddag. Og jeg skal såmænd også nok glæde mig over den gode motion, det giver at skovle sne, hvis der kommer nok til det. Meeeen der skulle vist heldigvis snart komme tø igen :)

Det var pokkers!!!

For et par år siden strikkede jeg en sweater af alpaka (Tynn alpaka fra Du Store Alpakka) til mig selv. Jeg synes stort set altid, at uldne ting kradser, men det her garn var så blødt og lækkert, at det umuligt kunne kradse, syntes jeg, da jeg købte det. Desuden er det jo fra lamaer, så måske ville det være anderledes end lamme- og fåreuld. Tænkte jeg.

Jeg tog grumme fejl. Trøjen kradsede helt vildt, også selv om jeg havde indtil flere t-shirts under den. Det var i øvrigt ikke bare mig. En af mine venner prøvede den, og hun kunne heller ikke holde ud at have den på.

Trøjen var lige ved at ryge til genbrug, men jeg ville dog lige prøve en redningsaktion, som jeg hørte om i efteråret, nemlig at putte den i fryseren.

Da juleanden kom ud, røg trøjen ind godt pakket ind i en plasticpose. Den lå en uges tid (hvilket vist i øvrigt ikke er nødvendigt) og hyggede sig i kuldegraderne, blev taget ud og rystet og banket godt.

I dag dristede jeg mig så til at tage trøjen på, og tænk - den er helt anderledes. Naturligvis har jeg en langærmet t-shirt af bomuld under, men faktisk går sweateren højere op i halsen end t-shirten, og jeg kan kun mærke en lille bitte smule kradsen. Så lidt at jeg sagtens kan have den på. I parantes bemærket synes jeg, at alpakaen giver en meget behagelig form for varme.

Måske får jeg brug for tricket igen, for jeg er ved at strikke et halsrør, også af alpaka.

Jeg er nemlig blevet test-strikker i en gruppe på Ravelry. En ny erfaring for mig.

Det her halsrør er efter et meget simpelt mønster uden alvorlige udfordringer. Det skulle da lige være, at opskriften er på engelsk, men det går nu meget godt.

Jeg havde ikke regnet med at beholde røret selv, men det gør jeg måske alligevel. Jeg er nemlig vild med farven på garnet. Det er en mørk, men alligevel lysende fuchsia. Ret umulig for mit kamera, i hvert fald i gråvejr.

Årets - altså 2013's - bedste...smykker

Der er ingen tvivl om, hvad mit bedste smykke i 2013 er. Nemlig dette armbånd:

Jeg købte det hos ravsliber Uwe Apel i Nordby på Fanø. Det er en Fanø-knap af rav, som Fanø-kvinderne brugte i deres traditionelle dragter, der sidder på armbåndet. Vi så en hel del af den slags knapper på Fanø Skibsfart- og Dragtsamling, men jeg har ikke kunnet finde noget ordentligt billede af en dragt med knapper.

Faktisk blev dette armbånd lavet til mig. Jeg så et tilsvarende, men med en knap af lysere og gennemsigtigt rav. I ravsliberens gemmer fandt vi min knap af uigennemsigtigt rav, som jeg meget bedre kan lide. Ravsliberen kunne heldigvis lige nå at sætte den i et armbånd, mens vi var på øen.

Jeg har ikke anskaffet så mange smykker sidste år, men endnu et nyt smykke, jeg er meget glad for, er en hvid sommerring.

Den er lavet af stål og keramik, og det er Bering, der vel mest er kendt for sine stilrene ure, der har lavet den.

Jeg tror, det koster en del, at der står Bering på den. I hvert fald syntes jeg, at prisen for stål og keramik var urimelig høj, men jeg fandt den på udsalg, og så var prisen spiselig. Måske var før-prisen slet ikke reel? Under alle omstændighder brugte jeg den rigtig meget sidste sommer.

Årets bedste...kop kaffe

...drak jeg i går, men jeg har drukket mange tilsvarende i årets løb.

Latte Doppio fra Baresso er garanteret den, jeg har drukket flest af - lige bortset fra den hjemlige kolbekaffe, selvfølgelig.

Jeg kan godt lide at komme på Baresso af flere grunde. Det er et dejligt usnobbet sted med et generelt meget venligt personale. Det er dansk. Og så har de god kaffe.

Desuden har de en holdning med hensyn til social ansvarlighed over for kaffebønderne.

Billedet tog jeg en februardag for nogle år siden. Heldigvis har vi ikke fået sne af betydning endnu i denne vinter. I går var vejret helt perfekt til byturen, som altså for mit vedkommende sluttede med en - som altid - dejlig Latte Doppio.

med mange gode kopper kaffe til alle. Eller te, hvis man foretrækker det.

Årets bedste film

Jeg har set mange film i år - også mange gode.

Årets bedste:
Den, der gjorde mest indtryk, må være den japanske Håbets land. Den fik ikke vildt gode anmeldelser, nogle anmeldere syntes, den er for langsom, andre at den er for pædagogisk. Jeg er helt uenig.

Der er så mange forskellige temaer i den film, at den hele tiden er interessant - synes jeg altså. Desuden synes jeg, den på en fornem minimalistisk måde får inddraget noget poetisk og fantastisk. Endelig er det spændende, at den foregår i den japanske kultur.



Også gode:
Lore. Tysk film om en ung tysk pige, der er opdraget som god nazist, så hendes verden smuldrer selvfølgelig fuldstændigt mod krigens slutning. Fremragende spillet, spændende problemstillinger, gribende.

Mud fordi den har så gode skuespiller- præstationer, fordi den helt solidarisk skildrer sydstatsmiljøet i Arkansas, og fordi der er så meget drengeliv i den. Man bliver helt forelsket i de to knægte, der har to af hovedrollerne.

Og så var der også Pi's liv, Kvartetten, Smagen af rust og ben, Angel's Share, Philomena og Sorg og glæde. Bl.a.

Årets bundskraber:
Den allermest skuffende var vist De elskende passagerer. Jeg har ikke set så mange film af Aldomóvar, men dem, jeg har set, var langt bedre. Denne var umådelig langtrukken og fuldstændig ligegyldig.

Teenager nr. 2

En 13årig er blevet forstyrret i skønhedssøvnen

Sarantoya fylder 13 år i dag. Til lykke, lille pus!

Hun har fået det bedre i løbet af året. Hendes allergi er ikke nær så slem, og hun får ikke medicin mere. Hun er også blevet lidt tyndere og er ikke helt så sulten nu, hvor hun ikke får allergimedicinen. Det betyder dog ikke, at hun ikke stadig er meget glad for mad, og hun måtte godt tabe sig lidt mere, men hvis hun ikke gør det, er det ikke nogen ulykke.

Jeg måtte vække hende af hendes formiddagssøvn for at få et foto, og hun er stadig ikke helt vågen på billedet. Vi elsker hendes brede, lille ansigt. Efter fotoseancen sov hun meget fornuftigt videre.

Hele hovedet var nede i skålen.
Det er ikke så tydeligt på billedet,
men faktisk er der også cheesecake-creme på ørerne

Lilit har til gengæld været meget vågen i dag. I morges lavede Dorthe en slags cheesecake, og Lilit fik lov til at slikke skålen.

Hun elsker alle mulige mælke- produkter og kan høre på lang afstand, når vi tager noget af den kategori ud af køleskabet.

Som regel får hun ikke noget, for hvis hun gør, tror hun, at det skal hun også have næste gang, og det varer et stykke tid, inden hun slår sig til tåls med sin sædvanlige mad. Sådan var det også i formiddags.

Vi har forgæves prøvet at forklare damen, at katte ikke lever af yoghurt alene.

Lilit ser tit noget bekymret ud, det er ikke bare, fordi cremen havde taget slut.

GLÆDELIG JUL til alle
der kommer forbi bloggen

Udsolgt!!!

Pomegranate, a photo by madlyinlovewithlife on Flickr.

Det vidste jeg altså ikke - at granatæbler er meget eftertragtede til jul.

Men det er de. Vi var i MANGE forretninger, hvor der var bakker med beskrivelsen "Granatæbler" og prisen - men nul granatæbler.

Stædige som vi er, fandt vi dem til sidst. Hvad er havregrøden uden granatæblekerner?

Årets bedste...musik

I år har vi hørt vildt meget musik, og det er umuligt at vælge det bedste. Her er dog et par højdepunkter.

Katja Kabanova, Janáceks opera opført af Den Jyske Opera, var en kæmpeoplevelse.

Den blev nok ikke mindre af, at jeg ikke havde så store forventninger, og der er måske også lidt Oscar-effekt. Altså at det, man har oplevet for ikke så lang tid siden, fylder mere (det er næsten altid de nyeste film, der får flest Oscars).

Jeg var vild med både musikken og med Pavla Vykopalavas fortolkning af titelpartiet. Jeg glemmer ikke Katja Kabanova lige med det samme.

Jazz-festivalen som helhed. Koncerterne, stemningen, vejret. Gentagelse næste år ønskes.

Prokof'evs violinkoncerter, som vi har lært at kende i år, og som vi er vendt tilbage til gang efter gang. Vi har hørt forskellige indspilninger, og favoritten er med Arabella Steinbacher og Det Russiske Nationalorkester dirigeret af Vasilij Petrenko.

Og så er der jo alle symfonikoncerterne, operabio, musikkonkurrencerne. Og alt det andet. Musik er fantastisk!!!



P.S. Koncerten på Fanø med Danmarks Radios Big Band og solist Pattie Austin var nu heller ikke ringe. Det var en appelsin, der faldt i vores turban, at DR Big Bandet skulle spille i Nordby lige præcis, da vi var der.

Sweet Sixteen

Til lykke med fødselsdagen, Lilit. Og til lykke til os, der har kendt hende i næsten hele hendes levetid - 16 år.

Hun er rekordholder: Den første kat her i huset, der er blevet 16 år.
Billedet blev taget i morges, inden det var blevet rigtig lyst, og Lilit er vist ikke helt vågen endnu.

En ræv bag øret

Nej, snarere en ræv om halsen.

Jeg kan godt lide at strikke små ting, og for nylig har jeg strikket tre små ræve. Opskriften på rævene kan du finde her.

Jeg lavede lidt om på opskriften undervejs. På alle tre har jeg lavet lænkekanter undtagen på halerne. En beskrivelse af lænkekanter kan man finde på Hanne Pjedsteds gode blog designstrik.dk.

Den første ræv, jeg lavede, er den i midten. Jeg synes, halen blev rigeligt bred, så jeg ændrede faconen lidt på nr. to, den nederste. Det kan man bare ikke se på billedet, for halespidsen er blevet bukket ind under resten af halen. Jeg gider ikke tage et nyt billede lige nu.

Den nyeste ræv er den øverste. Den har samme facon på halen. Desuden lavede jeg hovedet lidt større. Alle ørerne blev strikket  i dobbelt garn og med færre masker.

Det er utroligt, så meget man ikke ved om strikning, efter at have strikket i over 40 år, men godt det samme. Det er jo sjovt at lære nyt.

Det nyeste, jeg har lært, er en ny måde at slå op på. Twisted German Cast On hedder metoden på engelsk, og man kan bare google det, så kommer der masser af videoer om, hvordan man gør. Det er en rigtig god måde, der giver en elastisk, men ikke løs, opslagskant. Den kommer jeg til at bruge rigtig meget.

Julebyen Lübeck

Der er mange julebyer, og Lübeck er så afgjort en af dem.

Holsteintor i tørvejr.

Vi var der på en endagstur i fredags. Desværre har jeg måske lagt mig ud med vejrguderne. Jeg kom til at skælde en smule ud over den forrige storm. Jeg havde bare bestilt en god omgang blæst den pågældende mandag, fordi jeg så ville prøve at finde rav dagen efter. Jeg havde overhovedet ikke nævnt storm - på ære! I fredags havde jeg bedt om frostfrit og tørvejr, det sidste ønske gik mildest talt ikke i opfyldelse. For resten fandt jeg heller ikke noget rav.

Russiske Fader Frost fik jeg foreviget,
inden der blev nedlagt forbud.

Regnen dirigerede lidt vores færden i julebyen, men vi ville nok under alle omstændigheder have set udstillingen "Was macht der Zebra an der Krippe" i St. Annen Museet om julen hele verden rundt og også i forskellige kulturer. Det var en rigtig fin udstilling, og jeg fik taget nogle enkelte fotos, inden en skrap dame sagde, at man ikke måtte fotografere. Hun havde en god hørelse og kom straks springende, hvis man dristede sig til at tænde sit kamera.

Der var meget andet, som vi gerne ville have set på museet, og vi ville også gerne have set mere på selve byen. Det første nåede vi ikke; det var jo på grund af de mange julemarkeder, vi var kommet. Og det andet forhindrede regnen næsten.

I Heiligen-Geist-Hospital

Men vi fik besøgt flere af markederne. I Sankt Petri var der en masse fint kunsthåndværk. Hvordan jeg slap derfra uden indkøb er en gåde. Det passer nu heller ikke. Faktisk købte jeg nogle kort, blandt andet med katte.

Det mest stemningsfulde marked, vi besøgte, var det i Heiligen-Geist-Hospital. Både under hvælvingerne i kirkeskibet og i de bittesmå stuer for syge og gamle havde kunsthåndværkere fra mange forskellige lande deres fine ting til salg.

Regnen forårsagede, at vi måtte ind på en café for at få kaffe. Wiener Caféhaus var nærmest, og de får ingen klager hverken over kaffen eller over kagerne.

Mens vi drak kaffe holdt regnen endelig op, og vi havde lige tid til at komme forbi det traditionelle marked på markedspladsen.

Der var den sædvanlige tyske julemarkedsstemning med lys og snak og varme drikkevarer.

Der var selvfølgelig også adskillige boder med brændte mandler, og tænk, så mange forskellige slags der findes. Endelig fik vi formøblet lidt euroer. Jeg købte nogle med rom, inden vi blev nødt til at vende snuden mod banegården.

På vejen kunne vi beundre noget mere juleudsmykning i gaderne og Holsteintor i svag aftenbelysning.

Én dag i Lübeck er langfra nok. Vi har været der før, men det er temmelig lang tid siden, og vi kunne godt tænke os en lidt længere ferie i byen. Vi kunne også godt tænke os at komme til julemarked igen. I tørvejr, tak!