Viser opslag med etiketten syrisk rose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syrisk rose. Vis alle opslag

mandag den 25. august 2014

Strik i haven

Jeg var lige ved at tro, at det var slut for denne sommer med at sidde og strikke i haven, men i dag har jeg faktisk igen siddet lidt udendørs med strikketøjet.

Her er et par billeder fra begyndelsen af august, hvor det stadig var nødvendigt at sidde i skyggen (dejligt!):

Den syriske rose var - som alt andet - meget tidlig i år.

Den blomstrer endnu. Jeg tror, den har været glad for det lidt køligere vejr.
Mine kniplingeblomster har været vellykkede.

Jeg høstede frø af dem sidste år. Jeg forsøgte kun at tage frøene af de blå, ikke de hvide og lyserøde, og det er tydeligvis lykkedes. Der er ikke nogen styrvolter i andre farver.

Jeg er ellers ikke god til det der med at så frø i minidrivhuse for derefter at flytte de små planter i potter indendørs og endelig flytte dem til det fri. Der går alt for mange til for mig, men kniplingeblomsterne er et bevis på, at det kan lade sig gøre. Også for mig.


Det er den beskedne blomst med det pompøse navn pragtarve sådan set også, men der var altså ikke ret mange planter, der overlevede. Heldigvis et par stykker.

Den har ellers den mest fantastiske blå farve, og jeg tror, den godt kan sås "på voksestedet", som det hedder. Det vil jeg nok gøre næste år.

Både kniplingeblomsterne og pragtarven er også stadig i blomst, men kniplingeblomsterne er blevet lidt uregerlige. De havde ikke så godt af de blæsedage, der har været.

Selvfølgelig får de lov til at blive stående. Jeg skal jo have frø til næste års krukker.

P.S. Hvad strikkede jeg så i haven? Jo, en lyseblå pigekjole, som er færdig og kan ses her på Ravelry. Nu strikker jeg pulsvarmere af resten af garnet, så jeg matcher stadig havens blå blomster.

tirsdag den 1. september 2009

Den sidste sommerdag?

Mon det blev den sidste dag i år, hvor vi kunne spise morgenmad i haven?

Det er altid lidt vemodigt, når sommeren er forbi, synes jeg. Efteråret er ikke min yndlingsårstid, og den eneste grund er vist, at der er så lang tid til sommeren er tilbage.

Den vemodige stemning forstærkes af, at vi begyndte på arbejde igen i går. Som altid synes vi, at ferien skulle have varet meget længere. Der var over 140 mails i min postbox- ALLE SAMMEN KEDELIGE!!! - suk...

Haven er heller ikke, hvad den har været, men den syriske rose er stadig dejlig.

Da vi tog til Berlin, var den lige begyndt at blomstre, og vi var bange for, at den ville være færdig, når vi kom hjem, men der er stadig masser af blomster.

Jeg benyttede den lune dag til at klippe nogle af de afblomstrede lavendelstængler af. Det var et yderst velduftende arbejde!
Jeg lader nogle af stænglerne stå et stykke tid endnu netop for duftens skyld.

Jeg elsker lavendler, og de får adskillige friheder i haven, selv om de har et helt bed for sig selv. Men hvis de fik lov, ville de gro overalt mellem fliserne, og der sætter vi grænsen, så nu har jeg forsøgt at begrænse deres virkelyst. På billedet kan man - hvis man ser godt efter - se en masse frø, der er parat til at finde en smule jord at spire i - vi skal ud med kosten også.

tirsdag den 12. august 2008

TV-vejr


Sidst skrev jeg om den dejlige sommeraften, hvor vi var til Turandot. Jo længere vi kommer ind i august, jo mere indser jeg, at vi var utrolig heldige, for den slags aftener har der ikke været mange af på det sidste.

Hibiscus after rain Det lykkedes dog at få taget et foto af den blå havehibiscus med både vanddråber og en enkelt lille flue på. Blomsterne klasker lidt hurtigt i det våde vejr, men den er nu alligevel dejlig.

Derimod passer vejret perfekt til tv-kiggeri, og for en sportsfanatiker som mig er der rig lejlighed til at placere sig foran kassen i disse OL-tider. Dumt at man er nødt til at gå på arbejde! Jeg får ikke set gymnastikken ordentligt. Jeg kan ikke holde mig vågen om natten, og det er ikke let at få det optaget, for de forskellige programmer offentliggør ikke ret gerne, hvornår de sender hvad. Jeg risikerer jo at få optaget boksning i stedet for! Boksning er en af de få idrætsgrene, jeg absolut ikke gider se. Det er simpelthen for ukultiveret at stå og tæve løs på hinanden, synes jeg.

Mit G9 er endnu ikke kommet tilbage fra reparation. Godigital meddelte mig ikke af sig selv, at de havde modtaget kameraet, endsige hvad der skulle ske med det, men svarede dog på min mail, da jeg spurgte. Jeg er satdig ikke imponeret over deres service