Endnu et ildopal-sjal

Jeg har strikket endnu et sjal/tørklæde af mit Fleece Artist Sandalha-merino i farven ildopal:

 

Det går ikke hurtigt at strikke alle daisierne (eller på dansk marguerite/tusindfryd eller bellis), som strukturen i strikket også kaldes, men jeg kan godt lide det. Og det er let at huske, så det passer fint til fjernsynsstrik.

Strukturen ser lidt vaflet ud, og det giver fin fylde til det tynde Sandalha.

Jeg har tidligere strikket sjalet i andre garnkvaliteter, og det er altid blevet pænt

Mønsteret hedder Marguerite Shawlette - bellisser eller margueritter igen. Det er Katie White, der har designet, og mønsteret kan findes på Ravelry. 

Jeg har allerede givet sjalet væk, og det blev taget godt imod.

Der er stadig noget af garnet tilbage, men ikke nok til endnu et sjal. Man må vel egentlig også kunne strikke pulsvarmere med denne struktur - det skal prøves!

Ildopalsjal

Jeg kan godt lide at strikke sjaler, men der er altså en grænse for, hvor mange sjaler, jeg selv kan bruge. Det nyeste sjal, jeg har strikket, er heldigvis med en bestemt modtager i tankerne.

Mønsteret hedder Shaelyn, designeren Leila Raven, og det kan findes på Ravelry. Jeg har før strikket efter det samme mønster, og det er en fornøjelse at følge.

Garnet er et håndfarvet lacegarn, der har ligget meget lang tid i mit lager. Sandalha hedder det, farven hedder meget passende Fire Opal, og det er fra Fleece Artist. Jeg købte det i Fandango her i byen, dengang butikken var ejet af Sys Fredens.

Lige så meget som jeg holder af at strikke sjaler, hader jeg at blogge dem. Det er dog en absolut nødvendighed med denne slags sjaler, og det er da også en fornøjelse at se, hvor pænt det bliver efter udspændingen.

Der er stadig en masse af garnet tilbage, og jeg er startet på endnu et sjal, men i et andet mønster. 

Farveforløb

Jeg er minsandten blevet færdig med årets andet større strikkeprojekt, denne gang et sjal.

Jeg kan godt lide garner med et langt farveforløb, og det skal helst være med bløde overgange. På sidste års garnstafet blev jeg i Garnkisten fristet over evne af et bundt Poema fra Laine du Nord. Det er et superblødt og lækkert merinogarn, og der skulle angiveligt være nok til et helt sjal i et bundt, som er på 150 g. Det er også normalt et meget dyrt garn, og jeg havde nok ikke købt det, hvis det havde været til fuld pris.

Jeg valgte at strikke et Bibiana, design Mari Berge. For en gangs skyld ikke en opskrift, der er på Ravelry, men man kan købe den på nettet - for eksempel HER.

Det kan sådan set strikkes så stort eller lille, som man ønsker det, så teoretisk set ville der kunne blive et sjal ud af mine 150 g, men da de var brugt op, syntes jeg, at sjalet godt kunne være lidt større.

Ergo måtte jeg på jagt efter garn i en passende kvalitet og i nøjagtig den violette farve, jeg havde sluttet med. Ikke så let! Heldigvis tog vi til Horsens Strikkefestival. Der var rigtig meget kvalitetsgarn, som man ikke ser hver dag, og minsandten om jeg ikke fandt et brugbart garn til sjalet. Det var af det for mig indtil da ukendte mærke Four Seasons Gründl og hedder Hot Socks Pearl. Altså et sokkegarn, der ligesom de fleste andre sokkegarner er en blanding af uld og nylon, men så også lige med de 5% cashmere, der gør garnet ekstra lækkert. Og farven er bare helt rigtig, lige en anelse mørkere end det sidste af mit Poema.

Jeg ved ikke, om jeg selv vil beholde sjalet. Sådan set har jeg sjaler nok, men jeg er altså ret charmeret af, at sjalet er så blødt som det er. Foreløbig hænger det på en stol og pynter.

P.S. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan man tager rigtig gode billeder af sjaler, hvis der ikke også skal en person med på billedet.

Færdigt arbejde

Jeg er såmænd blevet færdig med endnu et sjal.



Det hedder Yokohama, og det er Ann Thomsen, der er mester for den gode og meget grundige opskrift i både ord og diagrammer. Opskriften er ganske gratis - tak for det!

Jeg strikkede sjalet i Rowan Purelife Revive, der er et genbrugsgarn i silke, bomuld og viscose. Det er et ret kraftigt og absolut uelastisk garn, og jeg strikkede på pinde nr. 6.

Det er ikke et sjal, der er vanskeligt at strikke, men helt begynder er det heller ikke. Desuden er det meget let at justere størrelsen.

Jeg er meget tilfreds med resultatet og især med det flotte fald. Jeg brugte knap 300 g garn. Jeg havde 500 g, så der er en god portion tilbage, som jeg p.t. ikke har nogen planer for, men det kommer nok.

Færdigt arbejde

Yrsas trøje er færdig og klar til at blive overgivet til hende. Jeg er meget spændt på, hvordan den passer.

Lige nu er jeg i gang med nogle mindre projekter: Nogle babykjoler og pulsvarmere (som sædvanligt) og så selvfølgelig evighedsarbejdet "spisebordstoppen".

Der mangler egentlig ikke så meget på den, så måske skulle jeg se at få den strikket færdig, inden jeg starter på et nyt større arbejde.

Mit nyeste sjal blev for resten færdigt for en månedstid siden. Det er jeg meget tilfreds med.

Nancy Whitman har kreeret sjalet, som hun kalder Yarden.

Flere billeder  (desværre kun for Ravelry-medlemmer) og mønsteret på Ravelry.

Turkis

Jeg er kommet i mål med et nyt sjal, denne gang i turkis. Turkis er og har så længe jeg kan huske været en af mine yndlingsfarver.

Da jeg var barn, tegnede jeg meget, især med Filia farver. Det startede med en æske med 6 styk som den på billedet, som dog er mere nymodens end min. Mine farver lå ikke på plastic, men på noget papagtigt. Da jeg blev lidt ældre, fik jeg først en æske med 12 og endnu senere en æske med hele 48 forskellige farver. Det var lykke!

Jeg kan stadig huske, hvor sørgeligt det var, da den første farve knækkede. Min æske farver var ikke mere fuldkommen. Jeg prøvede at lime den knækkede farve sammen med Danalim, men det holdt selvfølgelig ikke.

Med så mange farver var der flere nuancer af turkis. Jeg kunne aldrig beslutte mig for, om de blåturkise eller de grønturkise var de allerbedste.

Mit sjal har helt perfekte turkise nuancer, synes jeg. Det er også noget usædvanlig lækkert garn, Ella Rae Lace Merino. Det er ren merino, men føles, som om der er en del silke i. Det var vist også hundedyrt, men man kan både se og mærke den lækre kvalitet. Mønsteret har jeg fundet på Ravelry. Det hedder Shaelyn, og du finder det her. Det kunne ikke være bedre til mit garn, og jeg kan også godt lide, at sjalet er lidt anderledes end de fleste andre sjaler.

For at blive i det turkise tema, så er her også lige et billede af Lilits broderi. Nydeligt, ikke? Det varer ikke længe, før trådene skal fjernes.

Jeg elsker at strikke sjaler og er snart færdig med det næste, som jeg har været så heldig at få en bestilling på. Der bliver ellers brug for meget strikketøj de næste par uger, hvor jeg kommer til at tilbringe mange timer foran skærmen på is og sne.

Lyseblåt strik

Jeg har strikket og strikker lyseblåt her i sommer. Ikke fordi jeg absolut vil strikke lyseblåt, det er bare blevet sådan.

Den lille babykjole med smock i størrelse 3 måneder har jeg strikket af blank, merceriseret bomuld.

Jeg har sat knapper af perlemor i, det synes jeg passer til den lidt gammeldags smock.

Mønsteret findes i Sys Fredens' bog "Under et". Det tog ikke så lang tid at strikke kjolen, det var næsten smocken, der tog længst tid.

Desuden er jeg i gang med et sjal til mig selv. Det er et sommersjal strikket i Geilsk bomuld/uld, en kvalitet jeg er meget glad for. Modellen er også fra Geilsk og hedder Bella.

Jeg har været meget lang tid om sjalet, og selv om jeg nu er næsten færdig med det, har jeg ikke lært mønsteret udenad. Alle mine trådmaskemarkører har været absolut nødvendige. Det er ikke en model, jeg vil strikke igen.

Egentlig burde jeg have sjaler nok, men mine andre sjaler er uldne og for varme om sommeren.

Der er også lyseblåt i mit tredje projekt, som jeg kalder spisebordstrøjen. Jeg er altså kommet længere end på billedet fra 27. april, men mod forventning skal jeg stadig opmarchere farverne i rækkefølge på spisebordet, når jeg strikker på den - deraf navnet. Det er ikke hverken ude- eller fjernsynsstrik, så trøjen har næsten ligget brak her i sommer, men den skal nok komme i gang igen.

Foreløbig har jeg dog andre planer. Jeg har nemlig fået én, måske to, bestillinger, begge med tidsfrist på.

Tre strikkeprojekter afsluttet

Hvor mange strikketøjer kan man have gang i samtidig? Det er naturligvis individuelt, men jeg har bestemt, at for mit vedkommende må det højst være tre. Det holder godt nok ikke altid helt. Mindst ét af strikkearbejderne skal være et snakke- og rejsearbejde. Det vil sige, det må ikke være nødvendigt med dyb koncentration, og det skal heller ikke fylde for meget. De mere koncentrationskrævende projekter bliver ikke taget med ud. Jeg har i den sidste uges tid afsluttet ikke mindre end tre strikketøjer. Det første et "sjal med kongelig kant" fra Rasmilla. Det startede som et rejsestrikketøj, fordi da skulle der kun strikkes ret, men da jeg kom til kanten, måtte det blive hjemme. Indtil jeg havde strikket knap halvdelen, så havde jeg luret, hvad jeg skulle gøre. Garnet er Rasmillas sjalsgarn, som har et utrolig flot farveforløb. Jeg havde kun købt 100 g, så der var grænser for, hvor stort sjalet kunne blive. Det fortrød jeg lidt, det kunne godt have været større, synes jeg. Kanten er rigtig flot, og jeg kan godt lide teknikken, men der burde altså have været et rigtigt hjørne efter min mening. Det kan jeg måske selv finde ud af at lave nu. Mundservietterne var et typisk rejsestrikketøj. 200 g blødt bomuldsgarn nr. 8 gik der til 8 servietter. Jeg udviklede selv opskriften med inspiration i nogle ældre opskrifter, jeg havde liggende. Mit sjal i grønne nuancer og dominostrik kunne også bruges som rejsestrikketøj, men blev dog lidt stort til sidst. Da jeg så en af mine kolleger i et sjal af den type, tænkte jeg, at det måtte jeg da også kunne finde ud af at lave. Da jeg fandt ud af, at teknikken hedder dominostrik, var der oven i købet hjælp at hente på nettet, og så var det let nok at kreere sjalet. Hullerne mellem de enkelte lapper gør, at det ikke bliver så bastant, som jeg har set andre domino-ting være. Garnet er Lang Fantomas uld (300 g), dog er kanten foroven og frynserne ensfarvet Duo, som jeg var heldig at finde i præcis en af farverne i sjalet. Jeg havde i øvrigt noget besvær med kanten, men det lykkedes at få den pæn til sidst. Det er blevet et rigtig lunt hyggesjal. Jeg synes, farverne er så sjove, men de gør, at sjalet er lidt vanskeligt at anvende. Grønt er - med undtagelse af limegrønt - normalt ikke min farve. Selvfølgelig er jeg allerede i gang med nyt, men det er vist ved at være tiden for at starte et større projekt igen.

Nyt sjal færdigt

Jeg er blevet færdig med det sjal, jeg begyndte på, da jeg blev sur over, at jeg måtte pille min påbegyndte jakke op.

Garnet er Hjerte Kunstgarn. Jeg syntes, det så sjovt ud og købte et par nøgler, og så strikkede jeg bare løs, til der ikke var mere.

Kanten er strikket af et blødt strømpegarn. Jeg synes, den ensfarvede kantblonde samler sjalet fint.

Jeg har ellers flere garner - også beregnet til sjaler - liggende, men jeg havde bare lyst til at prøve dette.

Der blev et pænt stort sjal, som jeg tror, jeg beholder selv, ud af de to nøgler.

Jeg spekulerer lidt over, hvordan man får lavet et ligesidet sjal. Når man som med dette starter midtpå øverst, bliver overkanten længere end siderne, og når man starter i spidsen er det som regel omvendt. Egentlig tror jeg, jeg bedst kan lide det sidste.

Jeg har købt nyt garn til jakken. Grønt denne gang. Hvis det heller ikke ser ordentligt ud, vil jeg simpelthen ikke lave den jakke.

Flere strikkede sjaler

I år har jeg indtil nu strikket 4 sjaler.

Først strikkede jeg 3 fnuglette sjaler i mohair, men i forskellige farver. De to har jeg brugt til gaver, det gule ligger stadig i gavekassen, men måske bliver jeg nødt til at beholde det selv. Ikke alle er så glade for gult, som jeg er.

Det fjerde sjal er helt anderledes.
Jeg fik noget naturfarvet Lucca Fino med tweed-effekt på tilbud, men jeg syntes ikke hulmønsteret fra de tre første sjaler passede til. Der skulle noget mere stringent til det naturfarvede tweed.

Det mønster, jeg fandt, var med en anden strikkefasthed end den, jeg ville bruge, så jeg var nødt til selv at finde ud af, hvor mange masker, jeg skulle slå op - sjalet startes fra oven. Det drillede lidt - mønsterrapporten er på ikke færre end 57 masker, og måske blev det heller ikke helt rigtigt, men jeg er lige ved at tro, at jeg alligevel har fået et nyt yndlingssjal.


Jeg er nemlig blevet meget glad for Lucca-garnet. Det er bare så let og behageligt at strikke med, og resultatet er superblødt og lækkert.

Det bliver nok til flere sjaler i Lucca-garn, men lige nu er jeg i gang med noget helt andet.

Strikkede sjaler

Jeg strikker sjaler i øjeblikket. Med hulmønster. Det er meget lang tid siden, jeg sidst strikkede med hulmønster, men da jeg først fandt ud af opskriften, blev jeg helt pjattet med den, så nu vil jeg strikke flere sjaler efter den opskrift. Det er altså ikke sjalet på billederne.

Selv er jeg ikke så vild med at gå i strik. Det er for varmt, og jeg har en irriterende sart hud (egentlig burde jeg være ægte rødhåret, men jeg er bare blevet begavet med fregnerne og den umulige hud. Den røde hårfarve må jeg få ad kunstig vej), så det er meget sjældent, at jeg ikke synes strik kradser. Men lige præcis sjaler kan jeg godt lide at gå med. De er selvfølgelig ikke så tæt på den bare hud, og de giver en behagelig varme, synes jeg.

Billederne viser mit yndlingssjal, der nok er 25-30 år gammelt. Det er eget design, strikket lige ud af hovedet, og jeg har selv farvet garnet med indigo, så jeg kunne få rigtig mange forskellige nuancer. Der er mindst 7 forskellige blå farver i sjalet - det kan man vist ikke købe sig til i samme garntype. Jeg plantefarvede masser af garner dengang.

For resten kan jeg også godt lide hjemmestrikkede sokker - især i denne tid. Og de må godt være uldne.