Min Valentin

er en ny taske købt på udsalg mellem jul og nytår.

Jeg holdt mig altså på indkøb af kun 2 tasker i 2011, eller faktisk kun én, for den anden - Elvis - er jeg jo blevet enig med mig selv om, er en pung. Det er da OK, synes jeg selv.

Denne røde taske er til gengæld en rigtig taske. Rimelig praktisk oven i købet. Der er også skulderrem, hvilket jeg sætter stor pris på, selv om den ikke er med på billedet. Det var dog selvfølgelig udseendet, jeg ikke kunne stå for. Skind i forskellige kvaliteter og i forskellige røde farver og som prikken over i'et er det koskind med hårene på på den ene side.

Det er italienske Gabs, hjemmehørende i selveste Firenze, der har produceret min taske. De turkise knapper er deres signatur. Jeg har set en del Gabs-tasker, men denne var den første, hvor mit navn stod på. Til min store fornøjelse havde de adskillige Gabs'er i butikken på Trapholt, og min var helt klart den bedste.

Fotogen er den dog ikke. Den ser meget bedre ud i virkeligheden. Men det er et mindre problem. Tasken har næsten ikke været af min skulder, siden jeg købte den, og jeg er stadig vildt forelsket i den.

P.S. For resten synes jeg, Valentinsdag er noget pjat, dog af den mere uskyldige slags.

En ny taske???

Nej, nej, overhovedet ikke. Elvis er en pung - eller også er han bare et stykke legetøj.

I hvert fald faldt jeg for ham i en legetøjsbutik i Göteborg. Legetøjet er mest Dorthes afdeling, og mens hun kigger på dukkehustilbehør, kigger jeg tit på tøjdyr. Ligesom med taskerne KIGGER jeg kun.

Boston terrieren Elvis fra Fuzzy Nation har bare en lille lynlåslomme i ryggen, så han har jo et praktisk formål. Det er en ganske lille lomme - ekspedienten (en kvinde) i forretningen mente, at der kan da være en læbestift i den, "og hvad mere har man brug for?"

Jeg har nu brug for en del mere, og mine tasker er som regel både store og fyldte, men der kan faktisk også være en hotelværelsesnøgle i lommen - og så kan det sædvanlige taskeindhold jo blive på værelset. Så Elvis KAN bruges til noget. Han havde sin debut i Heide - og han er da charmerende, ikke?

Taskestrejke

Jeg er gået i taskestrejke! Eller måske har jeg snarere lockouted tasker? I hvert fald er jeg irriteret over, at jeg har så mange tasker, som jeg ikke får brugt, så nu vil jeg ikke købe flere.

Egentlig ville jeg gerne altid have en taske med, der matcher mit tøj, men det er åbenbart for besværligt for mig at skifte fra den ene taske til den anden. Resultatet er, at den taske, jeg bruger "lige nu", bruger jeg i lang tid, og alle de andre fylder bare op.

I realiteten kunne jeg nøjes med at have en enkelt taske eller et par stykker i forskellig størrelse. Og det er jo ikke så tit, man slider en taske op, så der er ikke nogen naturlig afgang (sidst jeg sled en taske op, var det en, jeg var så glad for, at jeg anskaffede en ny af samme slags. Hvor idiotisk kan man være?).

Jeg har vist ikke købt en taske i over et halvt år. Der har da været fristelser, men så er jeg kommet i tanke om hele raden af opmarcherede tasker derhjemme, og så har jeg mistet lysten til at investere i endnu én til samlingen. Det er ikke noget regulært princip for mig, så lad os nu bare se, hvor længe jeg holder mig i skindet.

I går spiste vi frokost på Lynfabrikken, hvor de, som det ses på billedet, har et helt pænt udvalg af Freitag-tasker. Da kunne jeg godt mærke, at det kriblede - lidt, men ikke så meget, at jeg måtte gribe til betalingskortet.

Så kom den...

...min nye Demano-taske. Demano er tasker lavet af reklamebannere fra Barcelona. Proper reused trash, som de selv kalder det.

For næsten 2 år siden købte jeg min første Demano-taske. Jeg har brugt den rigtig meget, og den er blevet godt slidt.

Da jeg så for en månedstid siden kiggede på nettet for at finde forhandlere, fandt jeg ud af, at man bare kan købe direkte - og så oven i købet selv vælge det banner, tasken skal laves af.

Det skulle naturligvis prøves. Jeg kunne hurtigt vælge modellen, men det var meget sværere med banneret. Langt om længe fik jeg besluttet mig og fik ordren sendt af sted. Og så var det bare at vente, mens tasken blev syet - og det var jo spændende, for selv om jeg havde valgt banneret selv, så ved man ikke, hvordan det lige bliver klippet. Det er absolut en charme ved Demano-taskerne, der er ikke to, der er ens.

Jeg syntes, ventetiden var lang, men i går lå der en seddel i postkassen, og i dag hentede jeg så pakken. Og jo, jeg er tilfreds med resultatet. Meget endda. Jeg tror nok, jeg har fået min nye sommer-favorittaske.

Der var altså mange flere spændende bannere - måske bør jeg til afvænning om nogen tid! Men nej: Jeg har trods alt ikke allerede bestilt den næste.

Tasker - især kattetasker

Irenes nysyede kattetaske fik mig til at tænke på, at jeg også har et par kattetasker.

I det hele taget er jeg meget glad for tasker. Jeg bilder mig ind, at jeg helst skal have tasker i alle farver, så de kan passe til mit øvrige udstyr.

Det er lidt overkill, for i realiteten bruger jeg tit den samme taske i månedsvis. Det er for besværligt at skifte, synes jeg.

Det forhindrer dog ikke, at jeg har et hav af tasker, og allerhelst vil jeg have nogen, som ikke alle andre render rundt med. Det gælder i høj grad de to kattetasker, der begge er købt på udstillinger i Tyskland (dog ikke samtidigt!!!)

Velourtasken er en hjemmesyet sag. Det er kattens hale, der er hank.

Den lille brune taske var oprindeligt en patrontaske fra Schweiz, fik jeg at vide. Den har så fået en katteudsmykning. Jeg kan godt lide, at der er både gult og hvidt metal på, og det gør ikke noget, at den er slidt.

Hvis det havde været nytår, skulle jeg have det nytårsforsæt at bruge nogle flere af mine tasker - men det kan jeg jo godt bestræbe mig på alligevel.