Nyt højdepunkt

Kunstmuseet i Esbjerg var et af rejsepas-ugens højdepunkter. Et andet kom allerede søndag, hvor vi var i Kerteminde på Johannes Larsen Museet.

Den aktuelle særudstilling hedder Nærvær, og den præsenterede dejlige, dejlige fuglebilleder af de to naturkunstnere Lars Jonsson fra Gotland og Jens Gregersen fra Vorsø i Horsens Fjord.

Vi var med på en rundvisning, og det giver næsten altid noget ekstra. Også denne. Vi hørte blandt andet om, at begge kunstnere havde malet nye værker direkte på museets vægge.

Fotoet nedenfor er en detalje fra et stort vægmaleri med havørne af Jens Gregersen. Lav opløsning, vandmærke og min tekst over billedet gør, at det må være ok at bringe det.

I haven var der som sædvanlig også masser af fugle. Ud over de vilde fugle høns, gæs og ænder, blandt andet nogle fine løbeænder. De er altid sjove at se på.

Efter en lang søndag på Fyn ville vi tage en lidt kortere tur mandag. Flere af de steder vi havde overvejet, havde mandagslukket, så Silkeborg kom med nærmest på afbud. 

Det var lang tid siden, vi sidst havde kigget ind til Tollundmanden, så et besøg på Silkeborg Museum var oplagt.

Siden sidst var han flyttet ind i en meget fin ny udstilling, og museet havde fået nogle af verdens bedste rekonstruktører til at lave en rekonstruktion i fuld størrelse  af ham, som man mener, han så ud i levende live. Den var faktisk meget spændende at se. Der var også udstillet dele af ham, som ikke har været udstillet før. Deriblandt hans højre storetå, der længe blev anset for at være forsvundet, men i 2016 dukkede den op i et dødsbo i København. Spøjs historie!

Der var også en sjov særudstilling på museet, "Motivet genbesøgt". 1800-tals malerier og fotografier med motiver fra Silkeborg-egnen blev udstillet side om side med nye fotografier af de samme steder. En sjov ide, og vi brugte en del tid i udstillingen.

Både på Fyn og på vej hjem fra Silkeborg havde vi stor nytte af de regionale busser. På turen til Kerteminde var det en nødvendighed - der går ikke tog mellem Odense og Kerteminde, men hvis vi ikke havde haft rejsepassene, havde vi nok ikke taget bussen fra Silkeborg, og det var faktisk en meget bedre forbindelse end toget. Så lærte vi det.

Vores anden kirsebærfestival

Vi har en veninde, der påstår, at kun fynske kirsebær er værd at sætte tænderne i. Hun er fra Fyn, så vi har ikke tillagt udsagnet større vægt. Fynboer mener altid, at alt fynsk er bedre end alt andet. Jeg er selv halvt fynbo og har mange fynske familiemedlemmer, så jeg mener, jeg har en vis baggrund for at udtale mig om fynboer.

Med hensyn til kirsebærrene så er vi efter vores andet år på Kertemindes kirsebærfestival dog tilbøjelige til at give vores veninde ret. I hvert fald så langt at bedre kirsebær findes ikke.

Sidste år nåede vi faktisk ikke at købe kirsebær med hjem, inden der var udsolgt. Det gjorde vi i år. Måske var høsten også større end sidste år. I hvert fald var der kirsebær til det sidste. Vi har ikke spist helt op af vores indkøb endnu, selv om vi har råsmovset.

Det er en sjov og hyggelig festival, og det ser ud til, at hele byen bakker op om den. Dog så vi en dagligvarebutik på hovedgaden, der solgte jordbær. Dem købte vi selvfølgelig ikke af.

Til gengæld købte vi ind i delikatessemarkedet. Blandt andet de fantastiske hasselnødder fra Piemonte Vine & Delikatesser. Yrsa og jeg delte en stor pose sidste år, men i år måtte vi have hver sin. Jeg købte også chokolade fra Friis-Holm. Det var jeg for nærig til sidste år, og det fortrød jeg. Jeg glæder mig til at spise det indkøbte - i små bidder.

Kirsebærdronningen gik rundt i gaderne i sit  flotte kostume og lod sig fotografere sammen med gæsterne. Eller måske kendte hun bare manden.

En sød kirsebærpige stillede også villigt til fotografering. Der var mange, der var klædt i tøj med kirsebær.

Jeg kunne godt tænke mig en kirsebærhat til næste år. Ikke som dronningens, bare en helt normel bøllehat eller lignende syet af kirsebærstof.

Hvor mange tusinde - eller millioner - kirsebær mon der blev langet over disken - eller som i dette tilfælde udvalgt af kunden selv?

På Johannes Larsen Museet var der igen i år udstillet kirsebærkurve.

Denne med facon som to kirsebær synes jeg var ret genial og godt fundet på. Den er lavet af Felicity Irons fra England.

Den store særudstilling "Skagen og Kerteminde - kunst og fiskeri" er meget anbefalelsesværdig. Jeg har lige fundet ud af, at udstillingen faktisk åbnede i lørdags. Hvor var vi dog heldige, at vi fik den med.

Knud, der som alle bjørne (og mig!) har en sød tand, interesserede sig mere for caféens kirsebærkage, men han fik nu hjælp med at spise den. Trods vores talrige besøg på museet har vi aldrig før haft tid til at slå os ned i caféen, men også den får en anbefaling med.

Dagen sluttede med en dukkert i Storebælt. Vi havde forudset, at det kunne blive aktuelt, så badetøjet var pakket og taget med.

Ugens udflugt

Det er ikke nogen naturlov, at vi skal på udflugt hver uge, men vi har altså for tredje uge i træk været på en heldagsudflugt. Denne gang til kirsebærfestival i Kerteminde.

Det har vi ikke prøvet før, men det var enormt hyggeligt, og der var en fantastisk stemning i byen.

Vi havde - igen, igen - alt for lidt tid, også fordi vi ikke ret godt kan besøge Kerteminde uden at tilbringe 2-3 timer på Johannes Larsen Museet. Særudstillinger, faste udstillinger, villaen og værkstedet, vi skal have det hele med.

På en eller anden måde fik jeg taget flere fotos af dyr end af kirsebær. Den skildpaddefarvede kat, sandsynligvis en Maine Coon-blanding, tog nærmest imod os, da vi ankom til parkeringspladsen. Den var meget optaget af nogle fugle, men fik lige tid til at hilse på os.

Elefanten mødte vi i Langegade, hvor mange af løjerne fandt sted.

Men vi fik smagt på kirsebærrene. Både de friske - og de var minsandten gode, og på forskellige kirsebærprodukter. Blandt andet både kirsebærsoftice og kirsebæris. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har spist is to gange på samme dag. Måske er det aldrig sket før. Kirsebærkagerne smagte vi ikke. De blev bare fotograferet.

Jeg var ikke klar over, at der bliver dyrket så mange kirsebær på Nordfyn. Og så gode! Vi glemte at få købt nogen med hjem, før det var for sent, men en lille bakke moreller nåede vi at få fingre i. Vi må tage revanche næste år.

På Johannes Larsen Museet er der dyr alle vegne. Levende høns, ænder og gæs i haven, og så er billederne jo fulde af dyr. Johannes Larsen må have haft en forkærlighed for hermeliner, for dem er der mange af. Fotoet er taget i spisestuens vinterlandskab, og det er også der, agerhønsene holder til. 

En af særudstillingerne var kirsebærkurve. Jeg forelskede mig i et kirsebærfad af Bent Vinkler, men dels er jeg blevet mere nærig nu, hvor jeg er på pension, og dels ved jeg helt ærligt ikke, hvor jeg skulle anbringe det. Der er i forvejen alt for mange ting i vores hus.

Jeg investerede altså ikke i noget kirsebærfad, men hvorfor i alverden fik jeg ikke taget et billede af det? Tag selv til Kerteminde og se fadet, udstillingen varer en uges tid endnu.

Der var pyntet med kirsebær på museet,
så jeg fik alligevel foreviget nogle få af de lækre bær.
Ud over dem på kagerne altså.