Heldig igen

Store Bededagsaften sprang jeg hvederne over (jeg synes alligevel, det er et kedeligt bagværk) og var i stedet i strikkecafé hos Sys Fredens i Fandango.

Det var som sædvanligt hyggeligt. Vi fik vist, hvordan man laver venderækker usynligt. Det er de virkelig på den måde, vi lærte. Og for anden gang i træk var jeg heldig i lodtrækningen om aftenens gaver. Denne gang vandt jeg et bundt Malabrigo Lace.

Det er et garn, jeg har kigget på mange gange. Nu er det på vej ud i Fandango. Som Sys siger, så har hun haft det i mange år, og alle dem, der gerne ville strikke af det garn, har allerede gjort det. Bare ikke mig. Jeg har villet gemme det til en særlig lejlighed, men nu faldt der så et i turbanen.

Man må gerne bytte sin gevinst til en anden farve, og jeg kiggede og kiggede, men kunne ikke lade den glade, gule farve, som var i posen, gå tilbage.

Jeg er startet på en bluse til mig selv af alt det Country Casual fra Karen Noe, jeg købte til strikkefestivalen på Fanø for 1½ år siden. Modellen er stærkt inspireret af "Fur" i Annette Danielsens bog Kunsten at strikke en ø. "Alle" andre har allerede strikket modeller fra denne bog, men ligesom med garnet, så skulle ideen lige modnes hos mig først.

Jeg har selv lavet min opskrift, men de forskellige striber bliver meget som i Annette Danielsens model. Det giver lidt disciplin. Hvis jeg selv skulle lave striberne også, blev det sikkert for vildtvoksende.

Jeg er startet med midterstriben og skal så strikke ud fra den til begge sider. Den var lidt langsom at lave med 10 nøgler garn samtidig. Ikke lige noget, jeg kunne strikke i sofaen med en kat på maven. Men den blev færdig i går, og nu kan det begynde at gå hurtigere.

Ind imellem har jeg lavet forskellige mindre ting, bl.a. den søde top "Fiona" fra Rasmilla.

Jeg var igen imponeret over, så gennemarbejdede hendes modeller er. I denne, som er startet for oven, er der forskel på halsudskæringen for og bag. Det har der ikke været i de andre ting, jeg har strikket oppefra, og det har faktisk irriteret mig.

Garnet er Rasmillas Luksusgarn plus en lille rest af Rasmillas Yndlingsgarn. Let, fint, lækkert.

Toppen er givet væk som gave, men måske laver jeg flere med salg for øje.

Småt strik

Denne lille tunika eller kjole var en fornøjelse at strikke. Det er Rasmilla, der har designet kjolen med fine detaljer.

Opskriften er klar og gennemarbejdet, og jeg synes, resultatet er blevet rigtig godt.

Kjolen blev købt som kit, så den er blevet strikket i det "originale" garn, nemlig Rasmillas Luksusgarn i uld og silke og Rasmillas Yndlingsgarn i en uld/bomuld blanding til de kulørte striber og knopper. Begge garner var rare at arbejde med.

Jeg tror, jeg vil strikke den model igen. Måske i en anden farvesammensætning, men det skal i hvert fald være Rasmillas garner.

Trøjen med hulmønster har jeg også strikket i en uld/bomuld blanding, CottonWool fra Gepard, og det er også et dejligt garn, som jeg gerne vil strikke mere af.

Jeg tror nok, størrelsen er 9-12 måneder, og der blev brugt nøjagtig 3 nøgler.

De små pulsvarmere er også fra et kit, som jeg købte hos BøgeDesign på den kreative messe i Fredericia.

Garnet er Artesano 4 Ply, et superblødt alpacagarn. Jeg har somme tider varmerne på, når jeg sidder og strikker, og de giver en behagelig varme, men faktisk synes jeg også, de kradser en lille bitte smule, selv om de er så bløde, så bløde. Jeg er vist ikke så gode venner med alpacagarnernes løse, lange hår - men søde er de da.

Jeg er faktisk også blevet færdig med min silkebluse. Der skete bare det, at den voksede rigtig meget - især i længden, da jeg vaskede den. Så er det jo et held, at den er strikket opppefra og ned, for så er det rimeligt let at få taget et stykke både af bulle og af ærmer. Jeg har bare ikke fået det gjort endnu.