Humor i reklamer

Reklamer er jo stort set en pestilens, men det hjælper gevaldigt, når reklamen er sjov. Det synes jeg, den her er:

Jeg kan meget godt lide Toms skildpadder, selv om de er lidt oversøde. men jeg kunne meget bedre lide forgængeren, den flade skildpadde med romcreme.

Den kom til verden samme år som mig, nemlig i 1949. Gik den mon ud af produktion, da den høje skildpadde blev introduceret?

Det gjorde den jo nok, men jeg ved med sikkerhed, at jeg spiste flade skildpadder i sommeren 1968.

Jeg var sammen med mine forældre, min søster og min faster Vera og onkel Arne fra København på en biludflugt i det jyske. Ude på heden, så vidt jeg husker ved Hampen Sø, lå der dengang en købmandsforretning. Onkel Arne bad om en pause, gik ind til købmanden og kom ud med en enorm pose fyldt med flade skildpadder. Jeg havde aldrig forestillet mig, at nogen kunne købe så mange skildpadder på en gang, men det var nok onkel Arne i en nøddeskal. Måske har det været restlageret, han købte, men de smagte ikke for gammelt, og vi smovsede i padder.

I virkeligheden er chokoladeskildpadden altså mere end 50 år gammel, men trods alt en årsunge i forhold til de virkelige skildpadder, der kan blive flere hundrede år gamle.

Påskeæg

Med dette digitale påskeæg: GOD PÅSKE til alle, der kommer forbi her på bloggen.

Hvis jeg vil have påskeæg, må jeg nu om dage købe dem selv. Det gør jeg så. Ikke det på billedet, men de små dueæg fra Peter Beier. Sådan set er det kun faconen, der er anderledes end Beiers sædvanlige chokolader, men jeg forkæler kun mig selv med Beier chokolade til påske. Det får lov til at gøre påskedagene til noget særligt.

Da jeg var barn fik jeg påskeæg. Jeg kan huske, at jeg nogle påsker var på ferie hos min mormor og morfar sammen med min jævnaldrende kusine. Vi sov sammen med dem i deres store seng, min kusine i morfars side, jeg i mormors. Når vi vågnede påskemorgen (tror jeg, det var), stod der et påskeæg på hvert natbord. Vi kunne næsten ikke falde i søvn af spænding.

Hvis jeg ikke var på ferie, fik jeg et påskeæg derhjemme. Jeg var måske mindre interesseret i chokoladen, det vigtigste var pynten. En lille gul kylling eller en påskelilje lavet af crepepapir kunne det være. Det blev omhyggeligt gemt fra år til år.

Da jeg blev lidt ældre, fik jeg en plastichøne, der kunne lægge små likøræg, når man trykkede på den. Jeg mener, jeg købte den selv hos landsbyens bager for penge, jeg fik i anledning af, at der havde været afholdt en slags årlig eksamen i skolen. Også den høne holdt i mange år - likørræggene måtte dog fornys. Selv om jeg egentlig ikke brød mig om dem, forsvandt de hvert år.

Så er det noget andet med Peter Beiers dueæg. Dem bryder jeg mig afgjort om.

Kvalitet og pris

Man kan få mørk chokolade i mange prislag, men er den dyre bedre end den billigere?

På Kirsebærfestivalen i Odense købte jeg noget af den lidt dyrere chokolade, nemlig de to afbildede plader af Friis-Holms 70% chokolader. Jeg har gemt dem lidt tid, men nu er jeg begyndt at spise af dem.

Den grønne Rugoso har en ekstremt kraftig, men dejlig smag. Alle de der "noter", som andre kan smage, har jeg ikke styr på, men det er i hvert fald en chokolade, der smager af noget. Hvis jeg havde blindsmagt den, ville jeg have troet, at der var mere end 70% i. Den er dog ikke spor tør, som nogle af chokoladerne med endnu højere %-indhold har en tendens til.

Jeg har altid syntes, det er krukket, når der er nogen, der påstår, at man ikke kan spise ret meget af de mørke chokolader. Det gælder ikke mig. I hvert fald ikke indtil jeg smagte Rugosoen. Jeg har simpelthen ikke lyst til mere - og heller ikke til nogen anden chokolade - når jeg har spist et lille stykke Rugoso. 

Den brune Johé er helt anderledes. Den er også meget fyldig, men på en blød og blid måde. Den smager skønt og kunne godt blive min yndlingschokolade, hvis det ikke lige var for prisen.

For den er altså næsten 5 gange så dyr som min "dagligchokolade", Bjørnstedts økologiske 85%. Den er også bedre, men er den 5 gange bedre? Min anden hverdagschokolade, Hachez' Wild Cocoa 70%, er heller ikke nær så dyr. Den er desuden en god begrundelse for en tur til Flensborg.

Friis-Holm chokoladerne kan mildest talt heller ikke fås overalt - de kan dog købes på nettet. De må nøjes med at blive mine forkælelseschokolader, men det er nu heller ikke så ringe endda.

Laster

Min store last er søde sager: Chokolade, kager, desserter.

Et rigtig godt måltid indbefatter altid en dessert, synes jeg - faktisk er desserten måske det allervigtigste. Når jeg spiser ude, ville jeg tit allerhelst have en eller to forretter og en dessert.

Kager kunne jeg spise så mange af, det skulle være, men det gør jeg ikke, for jeg er - og har stort set altid været - for tyk. Jeg spiser heller aldrig dessert til daglig. Chokolade spiser jeg næsten hver dag, men det er et kontrolleret forbrug.

Til alt held er jeg samtidig kræsen, også når det gælder alt det søde. Det betyder, at hvis Kvickly-bageren ikke har Rebild-boller, som jeg elsker - og det har de næsten aldrig - så køber jeg ikke noget andet i stedet.

Jeg er også blevet mere og mere kræsen, når det gælder chokolade, men det er bestemt ikke altid de dyre chokolader, jeg synes er bedst. For eksempel er jeg ikke specielt vild med Valrhona som spisechokolade. Jeg bryder mig heller ikke om forskellige former for nibs i chokoladen, og sprut meget sjældent.
Derimod kan jeg godt i nogle tilfælde lide ingefær- og kaffechokolade.

Min yndlingschokolade er den billige, økologiske 85% Bjørnstedt, som fås i forskellige supermarkeder.

Hachez 70% "Wild Cocoa" chokolade er en anden favorit, som jeg henter i Tyskland. Jeg har også lige fået en 88% i lageret, men har ikke smagt den endnu.

Her i Århus findes kun et sølle udvalg af chokolade. Forrige gang jeg var i København, var jeg meget imponeret over udvalget i Magasins Mad&Vin afdeling.

Det var også der, jeg købte Amma-chokoladen til prøvesmagning. Ikke alle varianterne var dog en succes hos mig.


Deres 60% synes jeg er decideret kedelig, 75%'en er lidt skarp i smagen, men 85% udgaven smager virkelig godt. Jeg har kun smagt den i de små tavler, men når jeg kommer i nærheden af den, vil jeg prøve en rigtig plade. Jeg har nemlig fundet ud af, at det også betyder noget, hvordan faconen af det stykke chokolade, man propper i munden, er - og der er jeg ikke så begejstret for de små tynde plader.

Jeg har ikke tænkt mig at forsøge at blive kureret for min hang til søde sager. Den giver for mange nydelser - og livet skal jo også være værd at leve, mens man lever.

MUMS - her er til mange dage!
Lindt med kirsebær bliver også bragt hjem sydfra.

Jeg kan for resten også vældig godt lide blød nougat, men det er næsten endnu sværere at finde de gode, end når det drejer sig om chokolade.

Ven med vejrguderne

Man kan måske med nogen ret sige, at det er en temmelig våd sommer. Det er ikke nødvendigt at vande ret meget i haven :-) Ikke desto mindre har vi været utrolig heldige på vores sommerudflugter, og det var vi også i fredags, hvor vi sammen med Yrsa var på heldagstur til København.

Vi havde lagt et lille program med de forskellige ting, vi gerne ville. Selvfølgelig nåede vi langt fra det hele, og vi improviserede også undervejs.

Om formiddagen, hvor der var annonceret et par mm regn - som vist nok ikke faldt - gik vi på Glyptoteket. Vi (gen)så de franske mesterværker, bl.a. den fine hvide kat, der tilskrives Théodore Géricault.

Vi ledte også efter kattemumierne, men enten ledte vi ikke tilstrækkeligt, eller også er de ikke udstillet p.t. Eller også husker vi forkert, så der faktisk kun er en kattemumiesarkofag, men den er også værd at kigge på. 


I hvert fald fandt vi ikke nogen kattemumier. 


Til gengæld hilste vi på den glade løve.


Da vi var færdige på Glyptoteket skinnede solen fra en skyfri himmel. 


Vi snuppede frokost på Wagamama (mums! anbefales! - desværre var der ikke plads til dessert) og tog så til Jægersborggade, som skulle være noget af det mere trendy lige nu. Det er ganske rigtigt et rart sted med en afslappet atmosfære, i slægt med Prenzlauer Berg (Berlin) og Sternschanze (Hamborg). Der var musik i begge ender af gaden i anledning af jazzfestivalen - det var der nu i øvrigt flere steder i byen.

Vi var inde i adskillige butikker og fik også lidt med hjem. Bl.a. chokolade fra ro. Jeg har kun nået at spise et enkelt stykke endnu, men det var afgjort lovende. Der var også noget, jeg fortrød, at jeg ikke købte, så der er basis for endnu et besøg. Ærgerligt nok var der stadig ikke plads til kaffe (og kage). 

København har altid været en cykelby, men kommer der alligevel ikke flere og flere cykler? Vi gik dog til fods tilbage til den indre by.

Ikke mindst takket være vejrgudernes velvillighed var det skønt at gå rundt i byen. Hvis det havde været en af de våde dage, måtte vi have lagt et helt andet program.

Som sædvanligt på vores udflugter nåede vi slet ikke at drikke kaffe, så i Torvehallerne købte vi italienske mandelkager til Yrsa og mig til hjemturen, og så måtte vi nøjes med DSBs kaffe til, men den kan nu også sagtens drikkes.

Tak for den blå himmel, vejrguder!

Godt nyt for århusianske chokomaner

...som mig: Peter Beier er kommet til byen - med chokoladefortæne og det hele. Måske har han været her i længere tid, men jeg opdagede det først i går. Det har også været muligt at få nogle af hans chokolader i en vinforretning og måske andre steder, men nu er hele sortimentet her altså. Det er et godt stykke tid siden, jeg har fået Peter Beier chokolade, men så vidt jeg husker, er især selve den mørke chokolade af rigtig god kvalitet.

Jeg synes, vi har savnet en rigtig god chokoladeforretning her i byen. Ganske vist er Summerbird her, men deres chokolader er lidt for fantasifulde til mig.

Derimod kan jeg godt lide mange af Chokoladefabrikkens varer. De kan fås i en af mine yndligsbutikker, Mundus kaffe & the, der ligger så prosaisk et sted som i City Vest. Det ser heldigvis ikke ud til at afholde kunderne fra at komme, der er altid mange mennesker i butikken - måske er det derfor, de ikke har tid til at ajourføre deres hjemmeside. Da jeg var der i går, sagde en af de andre kunder, at det er en butik fyldt med fristelser, og det er ingen løgn.

Faktisk er jer også meget glad for den økologiske chokolade fra Woodshade Organics - tidligere Mølle Skovly. De har en vildt god kaffechokolade, og deres ingefærchokolade hører også til de bedste. Man kan være heldig at finde det i diverse øko-butikker, men de har aldrig hele sortimentet, og i firmaets webshop kan man kun købe kilovis, hvis man ikke vil have blandet - og det vil jeg ikke. Og et helt kilo er lige i overkanten - også selv om julen nærmer sig.

Jeg elsker chokolade!

Min største last er vist, at jeg er meget glad for chokolade. Derfor har jeg også helt godt tjek på forskellige chokoladefabrikater og -forretninger. I København er Alida Marstrands hjemmelavede chokolader uforlignelige. Specialiteten er vist fondant:

- men min yndlings er nu ingefærchokoladen. For resten har jeg ikke smagt så mange forskellige, for jeg vælger næsten altid ingefærchokoladen. Den fås i to varianter, med og uden marcipan. Og de er lige gode, men næste gang jeg kommer forbi vil jeg nok alligevel prøve et par fondanter også. Butikken, der ligger i Bredgade, har 80 års jubilæum i år.

Noget nyere er Bojesen, også hjemmelavet chokolade. Jeg købte et lille udvalg af deres chokolader, da vi var i København i maj, og det bliver nok ikke sidste gang. Ganske vist kan de ikke lave nougat - i hvert fald ikke efter min smag, men deres trøffelchokolader er til gengæld superlækre.

De senere år har jeg forsøgt at bilde mig selv ind, at jeg foretrækker lidt men godt, men hvis sandheden skal frem, så er det nok sådan, at hvis jeg ser stort på fornuften, så foretrækker jeg GODT og MEGET! Men det gør jeg ikke - ser stort på fornuften altså. I hvert fald ikke ret tit!