søndag den 5. januar 2014

Årets - altså 2013's - bedste...smykker

Der er ingen tvivl om, hvad mit bedste smykke i 2013 er. Nemlig dette armbånd:


Jeg købte det hos ravsliber Uwe Apel i Nordby på Fanø. Det er en Fanø-knap af rav, som Fanø-kvinderne brugte i deres traditionelle dragter, der sidder på armbåndet. Vi så en hel del af den slags knapper på Fanø Skibsfart- og Dragtsamling, men jeg har ikke kunnet finde noget ordentligt billede af en dragt med knapper.

Faktisk blev dette armbånd lavet til mig. Jeg så et tilsvarende, men med en knap af lysere og gennemsigtigt rav. I ravsliberens gemmer fandt vi min knap af uigennemsigtigt rav, som jeg meget bedre kan lide. Ravsliberen kunne heldigvis lige nå at sætte den i et armbånd, mens vi var på øen.

Jeg har ikke anskaffet så mange smykker sidste år, men endnu et nyt smykke, jeg er meget glad for, er en hvid sommerring.

Den er lavet af stål og keramik, og det er Bering, der vel mest er kendt for sine stilrene ure, der har lavet den.

Jeg tror, det koster en del, at der står Bering på den. I hvert fald syntes jeg, at prisen for stål og keramik var urimelig høj, men jeg fandt den på udsalg, og så var prisen spiselig. Måske var før-prisen slet ikke reel? Under alle omstændighder brugte jeg den rigtig meget sidste sommer.

Ingen kommentarer: