Jeg er kommet i mål med et nyt sjal, denne gang i turkis. Turkis er og har så længe jeg kan huske været en af mine yndlingsfarver.
Da jeg var barn, tegnede jeg meget, især med Filia farver. Det startede med en æske med 6 styk som den på billedet, som dog er mere nymodens end min. Mine farver lå ikke på plastic, men på noget papagtigt. Da jeg blev lidt ældre, fik jeg først en æske med 12 og endnu senere en æske med hele 48 forskellige farver. Det var
lykke!
Jeg kan stadig huske, hvor sørgeligt det var, da den første farve knækkede. Min æske farver var ikke mere fuldkommen. Jeg prøvede at lime den knækkede farve sammen med Danalim, men det holdt selvfølgelig ikke.
Med så mange farver var der flere nuancer af turkis. Jeg kunne aldrig beslutte mig for, om de blåturkise eller de grønturkise var de allerbedste.
Mit sjal har helt perfekte turkise nuancer, synes jeg. Det er også noget usædvanlig lækkert garn, Ella Rae Lace Merino. Det er ren merino, men føles, som om der er en del silke i. Det var vist også hundedyrt, men man kan både se og mærke den lækre kvalitet. Mønsteret har jeg fundet på Ravelry. Det hedder Shaelyn, og du finder det
her. Det kunne ikke være bedre til mit garn, og jeg kan også godt lide, at sjalet er lidt anderledes end de fleste andre sjaler.
For at blive i det turkise tema, så er her også lige et billede af Lilits broderi. Nydeligt, ikke? Det varer ikke længe, før trådene skal fjernes.
Jeg elsker at strikke sjaler og er snart færdig med det næste, som jeg har været så heldig at få en bestilling på. Der bliver ellers brug for meget strikketøj de næste par uger, hvor jeg kommer til at tilbringe mange timer foran skærmen på is og sne.
