Årets - altså 2013's - bedste...smykker

Der er ingen tvivl om, hvad mit bedste smykke i 2013 er. Nemlig dette armbånd:

Jeg købte det hos ravsliber Uwe Apel i Nordby på Fanø. Det er en Fanø-knap af rav, som Fanø-kvinderne brugte i deres traditionelle dragter, der sidder på armbåndet. Vi så en hel del af den slags knapper på Fanø Skibsfart- og Dragtsamling, men jeg har ikke kunnet finde noget ordentligt billede af en dragt med knapper.

Faktisk blev dette armbånd lavet til mig. Jeg så et tilsvarende, men med en knap af lysere og gennemsigtigt rav. I ravsliberens gemmer fandt vi min knap af uigennemsigtigt rav, som jeg meget bedre kan lide. Ravsliberen kunne heldigvis lige nå at sætte den i et armbånd, mens vi var på øen.

Jeg har ikke anskaffet så mange smykker sidste år, men endnu et nyt smykke, jeg er meget glad for, er en hvid sommerring.

Den er lavet af stål og keramik, og det er Bering, der vel mest er kendt for sine stilrene ure, der har lavet den.

Jeg tror, det koster en del, at der står Bering på den. I hvert fald syntes jeg, at prisen for stål og keramik var urimelig høj, men jeg fandt den på udsalg, og så var prisen spiselig. Måske var før-prisen slet ikke reel? Under alle omstændighder brugte jeg den rigtig meget sidste sommer.

Årets bedste...smykke

Jeg tror ikke, jeg får eller anskaffer flere smykker i år, så jeg tager chancen og kårer allerede nu det bedste. I år er det en ring:

Et sølvbånd, der er oxyderet i den ene ende og belagt med guld i den anden. Meget enkelt og virkningsfuldt, synes jeg. Jeg købte den hos Quan Smykkegalleri i Lønstrup i august og har gået med den næsten hver dag siden.

Øreringe får for resten deres egne Årets bedste..., så det kommer en af dagene.

Årets bedste...smykke - del 2

Nu har jeg fået taget et billede af mit andet yndlingssmykke købt i 2011:

Det er en sølvbroche med fugle, duer tror jeg. Jeg spottede den i Victorias Palace mellem duftende sæber, bløde håndklæder og andre lækre sager. I første omgang lod jeg den ligge, men dagen efter måtte jeg tilbage for at se, om den stadig var der. Og det var den heldigvis.

Den er jo ikke ny, men hvor gammel mon den er? Den er stemplet bagpå med "E.S." Ifølge Nobel Antiks liste over danske sølvmærker er der flere, der har haft det mærke, men jeg gætter på, at den rigtige er Einar Sørensen, der var virksom i Hellerup i perioden 1944-1987. Hvis der er nogen, der ved noget om det, vil jeg blive glad for en kommentar.

Årets bedste...smykke - del 1

Årets bedste:
er en armring, jeg købte i Göteborg i Designtorget på Vallgatan.

Det er et genbrugssmykke lavet af et kasseret skateboard, og udtrykket er forskelligt alt efter hvilken side, man ser det fra. Meget originalt, synes jeg, og jeg har gået rigtig meget med det. Jeg burde have fået navnet på den opfindsomme fremstiller, men hvis jeg fik det, har jeg desværre glemt det.

Jeg har fået endnu et nyt smykke, som jeg er specielt glad for, men jeg har ikke gået så meget med det endnu, og jeg har heller ikke fået det fotograferet, så det må få et særligt indlæg.

Årets bundskraber er, at jeg har mistet nogle smykker ved et indbrud. Jeg slap billigt, for det var stort set ikke mine yndlingssmykker, der forsvandt, men jeg er dog ret ked af, at mine øreringe af titanium og plexiglas var mellem de stjålne genstande. Jeg har prøvet at finde nogle tilsvarende på nettet, men uden held.

Øreringe igen

Jeg har købt flere nye øreringe på Etsy i år. Hos "organikx" i Canada har jeg købt disse små sølvøreringe med rubiner. Jeg kan godt lide sølvets rå look kombineret med rubinernes fine farve.

Øreringene er ganske små, vedhænget er bare 1,5 cm langt. Det forestiller man sig ikke helt, når man ser billedet, men størrelsen er naturligvis beskrevet i beskrivelsen af øreringene. Det kunne mange af Amio-butikkerne lære af.

Billedet er lånt fra organikx' butik. Det er meget bedre end det, jeg selv tog. Enten skal jeg have et nyt kamera for at tage den slags billeder - eller også skal fotografen blive bedre:-)

"beautyspot" i Ukraine arbejder bl.a. i resin (en slags harpiks).
Der fandt jeg disse innovative katteøreringe. Selv om jeg er kattoman, synes jeg ikke, at alt hvad jeg har behøver at være relateret til katte, og jeg er heller ikke nødt til at købe alt med katte på, men de her kunne jeg umuligt stå for.

Dette billede er mit eget, og i hvert fald på min skærm er farverne mere korrekte end på beautyspots egne fotos.

Begge butikker var rigtig gode at handle med og kan varmt anbefales.

Øresmykker

Jeg elsker smykker - mest af alt øre- og fingerringe. Mine fingerringe skifter jeg jævnligt, men mine øresmykker er altid tilpasset min øvrige påklædning.

De kan matche i farve og/eller stil, men det kan også være som kontrast eller for at live op på et farveløst outfit, hvilket for mig er enten sort eller hvidt eller en kombination, for blege farver er ikke mig. Min yndlingsaversion er PUDDERFARVET, så kan det være nok så moderne. Jeg går ikke i det. I dag var jeg helt i sort, men mine smykker var i gult. Mit store armbånd i forskellige gule farver blev suppleret af en ring med gyldent rav og øreringene med gult vedhæng.

Jeg kan godt lide, at mine smykker er lidt specielle. Ikke nødvendigvis unika, men heller ikke noget, man kan få hos enhver guldsmed.

De behøver ikke være lavet af ædle metaller og ædelstene - selv om jeg vældig godt kan lide både perler og sten.

Øreringene med de gule vedhæng er mestendels lavet af genbrugsmaterialer. Blikket er klippet ud af en dåse, det gule er noget plastic eller bakelit. Jeg har købt øreringene på Etsy i en butik, der hed projectgrabbag.

Ejeren sælger ikke mere på Etsy, men heldigvis købte jeg endnu et par øreringe fra butikken i tide. Også lavet af dåseblik suppleret med nogle små grønne glasperler.

For et halvt års tid siden fandt jeg ud af, at der er et dansk websted, der svarer til Etsy. Amio hedder det. Der er selvfølgelig ikke nær så mange butikker, og jeg har (heldigvis, måske?) heller ikke fundet så meget af interesse endnu, men i Birgittes værksted var der noget, jeg straks tændte på.

Jeg nøjedes med at købe to par øreringe. De enkle stregkodeøreringe var det ene par, de grønne rør med stjerner det andet. De er mine yndlings lige nu, og jeg har et par gange grebet mig selv i at vælge tøj efter øreringene og ikke omvendt.

Faktisk var der flere andre, jeg overvejede, men det lykkedes for mig at beherske mig så nogenlunde. Måske skulle jeg alligevel bestille endnu et par..., men måske kommer der nye fristelser i butikken.

Årets bedste...smykke

Årets bedste:

Jeg har fået mange nye smykker i år, men det bedste har vist været halskæden med rav- og lavaperler.

Jeg er temmelig pjattet med rav og kan ikke lade være med at besøge alle de ravsliberier, jeg kommer i nærheden af. Kæden her er fra Hjarbæk Ravsliberi, som jeg besøgte i pinsen.
Normalt kan jeg bedst lide meget gyldent og gerne uigennemsigtigt rav eller mælkerav, så det lyse, gennemsigtige rav i kæden er ikke det, jeg plejer at falde for, men jeg synes, det er perfekt sammen med lavaperlerne.

Jeg mangler et par øreringe, der passer til, så måske bliver jeg nødt til igen at tage til Hjarbæk, når vi kommer i nærheden.

Og de næstbedste:
er et par armbånd.

Dels slangearmbåndet, som jeg tidligere har fortalt om, og som for øvrigt er lavet af Claus & Kramer, dels et rustikt afrikansk armbånd.
Jeg har købt det i en butik i latinerkvarteret i Århus - vist nok i Volden og måske den, der hedder Kekela. Dags dato er der ikke meget på de to hjemmesider, men det kommer der måske.

Egentlig bilder jeg mig ind, at jeg ikke kan gå med sådan nogle kraftige armbånd, men det går nu helt godt med dette - måske fordi jeg synes, det er så flot.

Bundskraberen:
Der er heldigvis ikke nogen bundskraber. Jeg har ikke fortrudt et eneste af mine smykkeindkøb

Mit ældste smykke

Det er ikke det af mine smykker, der har flest år på bagen, men det er det, jeg har ejet længst.

Jeg fik det, da jeg var 7-8 år af min ekstra bedstefar. Jeg var nemlig så heldig at have et ekstra sæt bedsteforældre. Det var er ældre ægtepar, der ejede det byhus i Horsens, hvor mine forældre havde lejet en lille lejlighed. Mine forældre arbejdede begge ude, og jeg blev passet af fru Hansen og "bedstefar", til jeg 3½ år gammel fik plads i en børnehave.

Fru Hansen døde, da jeg var 7 år. Den lille sølvbroche havde været hendes, og jeg fik den af bedstefar til minde om hende.

Som jeg husker det, fortalte han, at fredsduebrocherne var blevet lavet efter krigen og solgt for 3 kr. Mon der er nogen, der ved, om det er rigtigt? Der er ingen stempler, og det er meget muligt, at brochen "kun" er forsølvet. Meget kan man slå op på internettet, men det her kan jeg ikke finde ud af at få søgt frem.

Jeg er meget glad for min due, og den sidder næsten altid på en af mine jakker. Her er det en sort cowboyjakke.

Fristelser...

...var der nok af på Århus Sten- og Smykkemesse i går. Vi har været på nogle stenmesser for en del år siden, og siden da er de færdige smykker kommet med, så nu er der noget både for stensamlerfolkefærdet, smykkefremstillerfolkefærdet og for dem, der som os bare er interesseret i de færdige produkter.

Det var en sjov blanding af professionelle og mere hobbyprægede designere, og priserne var også meget varierede.

Noget af det bedste var Jensens Opaler, der ud over de fantastiske opaler også havde ting lavet af bl.a. kænguru- og tudseskind. Pengene sad dog ikke så løst, at vi investerede i opaler, men der var andre ting, vi fik med hjem. Der er ellers et par helt fantastiske øreringe på deres hjemmeside, men så skal jeg lige vinde en større slant i lotto.

Faktisk har jeg længe været på udkig efter øreringe med blåt, og jeg fandt hele to par, jeg kunne lide. Begge med sodalitter og i den billige ende. Et sølvhalssmykke fra Katina Design kom også med hjem, og endelig faldt jeg for en armring i pytonslangeskind - det sidste i den lidt dyrere afdeling, men det er også vildt lækkert, synes jeg.

Billederne viser øverst en hel masse fluoritter, nederst nogle af alle de sjove perler, der var til salg.