Viser opslag med etiketten Jo Sharp. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jo Sharp. Vis alle opslag
fredag den 16. maj 2014
I lilla uld
Endelig har jeg fået min lilla kofte (det hedder modellen) helt færdig og syet sammen og foreviget og alting.
Jeg har strikket af Jo Sharp Silkroad DK Tweed, 85% uld, 10% silke og 5% kashmir. 435 g brugte jeg. Ærmekanterne er i Ramillas Luksusgarn i en gul, der er præcis magen til nogle af nisterne i tweeden.
Modellen er ret løs, men med tætsiddende ærmer. Det er jeg meget tilfreds med.
Nu er jeg i besiddelse af 3 uldne overdele. Denne med 3/4 ærmer, en jakke også med 3/4 ærmer og en sweater med lange ærmer. Det burde være tilstrækkeligt med uldne trøjer til mig, der ikke er ubetinget begejstret for at gå i uld. Der er da heller ingen af de tre, der er fuldstændig kradsefri, men jeg kan holde ud at går med dem alle. Når det altså ikke er for varmt. Det er det nu, så trøjen måtte fotograferes uden indhold.
Der er bare det, at jeg er i gang med endnu en ulden sag, min såkaldte spisebordstop. Den har jeg været i gang med i over et år. Det er ikke fjernsynsstrik, for jeg strikker med for mange nøgler samtidig, og den har ligget i dvale et stykke tid, men jeg har lige genoptaget strikningen af den. Faktisk tror jeg, at det uldgarn (Karen Noes Country Casual), jeg strikker af, måske ikke kradser. Håbet er som bekendt lysegrønt.
Etiketter:
Country Casual,
Jo Sharp,
strik,
uld. kradsende uld
onsdag den 10. august 2011
Færdig jakke

Jeg er meget tilfreds med jakkens finish. Næsten alle sømme er syet med madrassting, og det bliver altså pænt. Den hæklede kant på forstykkerne og rundt i nakken virker også godt. Det eneste, jeg burde have lavet anderledes, er skuldersømmene, hvor jeg brugte Lord Kitchener sammensyning. Der ville jeg nok foretrække en helt traditionel sammensyning.
Man kan stort set ikke se Kitchener sømmen, men faktisk kan jeg godt lide at vide, hvor skuldersømmen er.
Jeg er stadig spændt på, om jeg kommer til at bruge jakken. Selv om det er blevet lidt køligere, er jakken i hvert fald for varm nu. Og kradser den ikke også lidt?
Der bliver ikke indkøbt uld til flere beklædningsgenstande til mig selv, før denne - forhåbentlig - har bevist, at uld ikke altid kradser.
Abonner på:
Opslag (Atom)