Citater om katte #46

De kan sidde i timevis på sålbænken og kigge på fuglene, bladene, der sitrer i vinden, børnene, der leger i gården, eller nabokatten.
De har så mange egenskaber, at en opmærksom iagttager formodentlig kunne skrive en hel roman om det.
Zhang Jie

Måske skulle man netop i denne corona-tid tage ved lære af katten.
Og for resten er der allerede flere skarpe iagttagere, der har skrevet hele romaner om kattens væsen. For eksempel Doris Lessing. Og vores egne Vibeke Vasbo og Suzanne Brøgger.
Jeg tror, Zhang Jie også er forfatter, men det er ikke noget ualmindeligt kinesisk navn, så jeg er ikke sikker.

En særlig dag

Det er en meget speciel dag i dag: Jeg har overhovedet ikke noget på strikkepindene! Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket.

Den er også speciel af en anden grund: Garnlageret er i minus. Jeg har brugt mere garn, end jeg har købt - kun omkring 200 m, men alligevel.

Jeg plejer at have minimum et lidt større strikketøj, som jeg ikke gider slæbe med i byen, plus et "rejsestrikketøj" og så måske et eller to andre arbejder i gang. Lige nu er det unødvendigt med rejsestrikketøjet, og ved et tilfælde har jeg fået afsluttet alt andet også.

Det sidste, jeg er blevet færdig med, er et par pulsvarmere i mit øjeblikkelige yndlingsmønster, som hedder Bibliogloves. Elizabeth McCarten har designet, og mønsteret ligger til fri afbenyttelse på Ravelry. Nogle af de første, jeg strikkede, var chokoladebrune:

Jeg er ret vild med Guernsey-mønsteret. Enkelt og samtidig iøjnefaldende.

De nyeste, der blev færdige i går, er i Skein Queen Selkino, som jeg købte på Hamborg Wollfest for 3½ år siden. Skønt at strikke med og med et lækkert resultat. Jeg tror ikke, de pulsvarmere kommer til at forlade min pulsvarmerskuffe, men de er ikke blevet fotograferet endnu.

Andre mindre ting, jeg har fået færdiggjort i år indtil nu:

En masse babystøvler. De er det ideelle rejsestrikketøj. Jeg kan opskriften udenad.

Tre babyveste, blandt andet denne i Permins Luna, 100% genbrugsuld.

Fem toppe/tunikaen/kjoler til babyer og små piger

Nogle klude, som også er gode som rejsestrikketøjer.
Jeg synes, dette 3D-mønster er sjovt, men det er ikke reversibelt, hvilket jeg ellers bedst kan lide.

Plus et par andre ting.

Hvad skal jeg så starte på? I hvert fald den cardigan, jeg købte garn til i marts. Jeg har lavet strikkeprøve, og min strikkefasthed passer desværre ikke helt, men jeg er ikke så meget for at ændre på pindetykkelsen, for det strikkede ser bedst ud på de pinde, hvor strikkefastheden ikke passer. Så jeg skal nok til at regne.

Og måske nogle pulsvarmere i andre Guernsey-mønstre? Eller babycardigans i Guernsey? Eller noget af det, jeg allerede kender. Det ved jeg om et par timer.

Og hvad får du så tiden til at gå med?

Når folk spurgte mig på denne måde, efter jeg var gået på efterløn, blev jeg irriteret og lidt fornærmet. Jeg havde virkelig ikke brug for at få tiden til at gå, jeg brugte tiden på bedst mulige måde, ja, jeg gjorde!

Men i denne tid er spørgsmålet ikke irrelevant. Jeg må indrømme, at jeg ikke trives så godt uden alle mine sædvanlige oplevelser.

En anden floskel: Man lever ikke for at spise, man spiser for at leve. I disse sære tider lever jeg godt nok en del for at spise.

Jeg har læst, at der i øjeblikket bliver solgt og formodentlig indtaget usædvanlig meget alkohol, og det forstår jeg sådan set godt. Folk får lyst til at blive forkælet på en eller anden måde, når de ikke må så meget. Vin og spiritus er ikke lige noget, jeg forbinder med forkælelse, men jeg kunne godt føle mig forkælet af mad.

Det er der ganske vist en del problemer forbundet med. Meget af det, jeg bedst kan lide, er sortlistet. Jeg elsker for eksempel pasta, men det får mig øjeblikkeligt til at bule ud. Vi forkælede alligevel os selv med pasta i påsken. Jeg kan allerbedst lide fuldkornspasta bare med olivenolie, revet ost og sort peber, så det fik jeg to dage. Resultatet på vægten var +1 kg, som det endnu ikke er lykkedes mig at slippe af med.

Faktisk skal jeg helst spise salat til frokost mindst hveranden dag og nøjes med to hovedmåltider de andre dage, hvis jeg ikke skal tage på.

Det er med andre ord lidt vanskeligt at finde ud af, hvad jeg dog kan forkæle mig selv med. Det er heller ikke lykkedes i særlig høj grad, men et par ting har jeg  fundet på. Først købte jeg nogle af de efter min mening ekstremt lækre nødder fra Piemonte hos Piemonte Vine og Delikatesser. Jeg opdagede senere tilfældigt, at man faktisk kan få dem hos Føtex, men de er vist nærmest dyrere.

Den anden ting, jeg har købt, er gryn lavet af sorthavre. De ankom i en meget elegant trapezformet æske og skulle efter sigende smage af en del mere end almindelige havregryn.

Vi har afprøvet dem både rå og som grød, og de smager helt sikkert anderledes, men jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg bedre kan lide dem end de sædvanlige, i hvert fald ikke rå. Men nu har vi prøvet dem.

Nøgne træer

Netop nu bliver der færre og færre nøgne træer, faktisk går det rigtig stærkt, kan jeg se på mine traveture.

Her er et af dem, der til dels har skiftet farve. Ganske vist ikke fordi bladene er sprunget ud endnu, men alle rakleren er fint gule.



Så er der også nogle som egetræerne, der bare beholder de visne blade. Det ser ret godt ud med de brunrøde blade mod den lysende blå forårshimmel. I det hele taget synes jeg, egene er dekorative året rundt.

Når jeg trasker rundt, ser jeg såmænd ellers ikke altid så meget. Til gengæld hører jeg en masse musik, for som regel har jeg jazz i ørerne.

Jeg har fundet nogle gode podcasts på P8. De hedder "På hovedet i", og hvert program beskæftiger sig kun med et enkelt album. Det kan jeg godt lide. Jeg har hørt albums, jeg aldrig har hørt før, og jeg har genhørt nogle af mine yndlingsskiver. Jeg er ikke helt færdig med udsendelsesrækken endnu, og måske bliver der også lavet nye. Under alle omstændigheder er der noget, jeg skal genhøre.

For afvekslingens skyld hører jeg somme tider Jazzklubben, men den er jeg knap så begejstret for. Jeg synes, der er for meget fra udkanten af jazzen, forstået på den måde, at det mere er etnisk musik eller underholdning eller pop/rock eller noget helt femte. Det irriterer mig lidt. Desuden har værten, Frederik Corfix, en underlig ide om, at fordi udsendelsen egentlig sendes lørdag aften, så skal lytterne ikke udsættes for for vudfordrende toner. Det skal helst være lidt blødt og indsmigrende til lørdagsaftenslytterne. Men selvfølgelig er der også perler ind imellem, og ellers gad jeg heller ikke lytte til det.

Under alle omstændigheder er jazzen god at trave til, og jeg får heller ikke for megen vind i mine lidt ømfindtlige ører, når jeg har hovedtelefoner på.

Jeg elsker kardemomme

Og jeg elsker kardemommesnurrer, som jeg ikke har kendt så lang tid, men som har været yndlingskagen, siden jeg satte tænderne i én første gang. For et par dage siden forsøgte jeg at bage nogen selv.

Mums - og i hvert fald ret flotte synes jeg

Jeg har lavet sammenlignende studier af de kardemommesnurrer, jeg er faldet over.

Den første fik jeg på "geden", altså kaffebaren La Cabra, som er et af vores faste steder. Deres snurrer er forbistret gode, måske endda de bedste.

De har dog fået konkurrence af dem, de har hos Meny på Langenæs. Det er MIBmadmarked, der står for bagerafdelingen derude. Jeg har prøvet at købe noget af deres brød, og det har ikke imponeret mig, men det gjorde kardemommesnurrerne.

En dag opdagede jeg, at Kvickly også af og til har Meyers kardemommesnurrer. Desværre ved de det ikke altid selv. De har næsten altid kanelsnurrer, som jeg har købt et par gange i mangel af bedre, og i hvert fald  nogle af snurrerne har vist sig at være kardemommesnurrer. Det er åbenbart tilfældigt, hvad man egentlig får i posen. Under alle omstændigheder er de ikke så gode som gedens og Menys. Jeg tror ikke, de er bagt med smør i modsætning til de andre.

Mine egne bagte jeg efter Valsemøllens opskrift. Jeg fulgte opskriften til punkt og prikke bortset fra, at jeg ikke havde Valsemøllens mel, så det blev andet mel af samme type, og så havde jeg kun skummetmælk i køleskabet.

De blev udmærkede. Bedre end Meyers, men ikke så gode som de to andre slags. De blev også mindre, og det var ikke nogen fordel, så hvis jeg forsøger mig igen, vil jeg lave dem større. Og så skulle de spise nybagte. De to, vi havde gemt til dagen efter, var ikke nær så gode. De fleste er blevet proppet i fryseren, så nu må vi se, om de kan klare det.

Solskind og måneskind :)

Denne lille opmuntring så jeg på en af mine ture i området. Den fik mig da til at trække på smilebåndet - af et par åbenlyse grunde.

Og måneskinnet - jo, det bliver supermåne i nat, og vist nok endda en meget stor en af slagsen. Jeg krydser fingre for klart vejr.

Farveforløb

Jeg er minsandten blevet færdig med årets andet større strikkeprojekt, denne gang et sjal.

Jeg kan godt lide garner med et langt farveforløb, og det skal helst være med bløde overgange. På sidste års garnstafet blev jeg i Garnkisten fristet over evne af et bundt Poema fra Laine du Nord. Det er et superblødt og lækkert merinogarn, og der skulle angiveligt være nok til et helt sjal i et bundt, som er på 150 g. Det er også normalt et meget dyrt garn, og jeg havde nok ikke købt det, hvis det havde været til fuld pris.

Jeg valgte at strikke et Bibiana, design Mari Berge. For en gangs skyld ikke en opskrift, der er på Ravelry, men man kan købe den på nettet - for eksempel HER.

Det kan sådan set strikkes så stort eller lille, som man ønsker det, så teoretisk set ville der kunne blive et sjal ud af mine 150 g, men da de var brugt op, syntes jeg, at sjalet godt kunne være lidt større.

Ergo måtte jeg på jagt efter garn i en passende kvalitet og i nøjagtig den violette farve, jeg havde sluttet med. Ikke så let! Heldigvis tog vi til Horsens Strikkefestival. Der var rigtig meget kvalitetsgarn, som man ikke ser hver dag, og minsandten om jeg ikke fandt et brugbart garn til sjalet. Det var af det for mig indtil da ukendte mærke Four Seasons Gründl og hedder Hot Socks Pearl. Altså et sokkegarn, der ligesom de fleste andre sokkegarner er en blanding af uld og nylon, men så også lige med de 5% cashmere, der gør garnet ekstra lækkert. Og farven er bare helt rigtig, lige en anelse mørkere end det sidste af mit Poema.

Jeg ved ikke, om jeg selv vil beholde sjalet. Sådan set har jeg sjaler nok, men jeg er altså ret charmeret af, at sjalet er så blødt som det er. Foreløbig hænger det på en stol og pynter.

P.S. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan man tager rigtig gode billeder af sjaler, hvis der ikke også skal en person med på billedet.