Polsk jazz

Inden jazzfestivalen startede, var der tre koncerter, jeg havde krydset af - resten improviserede vi. Den ene koncert var den med Viktoria Tolstoy, som jeg har skrevet om, de to andre begge var med polske musikere, og de blev begge højdepunkter for os.

Først hørte vi en lille troldmand på violin, Adam Baldych. Hans faste duo-makker, Yaron Herman, var blevet forhindret med meget kort varsel, men man havde indforskrevet årets Artist in Residence, Aaron Parks. Han havde fået tilsendt noder et døgns tid i forvejen. Egentlige prøver havde der ikke været tid til.

Det forhindrede ikke, at de to spillede helt fantastisk sammen. Vi kunne både høre og se, at begge nød samspillet. I de første numre syntes vi at kunne høre en meget nordisk tone (Jan Johansson sætter stadig spor), og bagefter har jeg fundet ud af, at han har arbejdet sammen med masser af skandinaviske musikere.

De fleste numre var vist fra Baldychs nyeste CD, The New Tradition. Den skal jeg ubetinget have hørt, og også gerne nogle af de andre. På trods af sin unge alder (født 1986) har han udgivet masser af plader. Der er også en del klip på YouTube.

Aaron Parks.
Man kan næsten se på billedet, hvor lydhør han er.

Kunne det blive bedre? Ja måske, i hvert fald mindst lige så godt, da vi hørte Grzegorz Karnas Kvartet.


Grzegorz Karnas er sanger, men bestemt ikke en almindelig en af slagsen. Faktisk har jeg aldrig hørt noget lignende.

Han bruger sin stemme både som stemme og som instrument - somme tider samtidigt, han opfører sin musik, han spiller på læberne og bruger i høj grad mimik.

Og så var det bare spændende musik. Kvartetten bestod til denne koncert foruden af Grzegorz af tre særdeles velspillende Michal'er.

Han kan med forskellige besætninger også findes på YouTube. Bl.a. med sin udgave af Roxanne, det eneste nummer, vi kendte i forvejen. Jeg er sikker på Sting og de andre Police-medlemmer også ville være tilfredse. På hjemmesiden er der nogle meget bedre videoer med god lyd.

Synd, at lige præcis denne koncert ikke var særlig velbesøgt. I gik altså glip af noget, alle I, der var andre steder. Hans cd'er er heller ikke at finde i det danske biblioteksvæsen. Måske bliver jeg nødt til at gribe til kontokortet og købe en ubehørt.

Jazzsangerinder

Næsten hele sidste uge havde vi sat af til årets århusianske jazz-festival. Bortset fra lørdag, der var kirsebærdag, hørte vi 3-4 koncerter hver eneste dag.

Vi hørte Thera Hoeymans i Musikhuset. Hun blev sammen med vores genbos søn verdensberømt i Danmark og vist også i en del andre lande for omkring 25 år siden i Cut'N'Move, og hun synger stadig godt, men hun er bedst, når hun synger andres materiale, synes vi. Hendes egne tekster er gode nok, men melodierne er ikke så interessante.

Thera sang med Pojken Flensborg og Jacob Venndt (billedet).
Dem kunne hun godt være tjent med.

Svenske Viktoria Tolstoy var årets solist hos Aarhus Jazz Orchestra i Ridehuset. Hende havde jeg glædet mig til, så vi måtte absolut høre hende den første af de fire aftener, så vi kunne nå en gentagelse.

Absolut en god oplevelse, men alligevel ikke helt så spændende, som jeg havde troet, så vi nøjedes med den ene aften.

Live Foyn Kvartet i Sallangs Bistro.
Her Live og Jens Mikkel Madsen på bas.

Det kunne vi ikke klare det med, når sangerinden var norske Live Foyn Friis. Vi hørte hende med stor fornøjelse sidste år, og i år hørte vi hende to gange med forskellige besætninger.

I København havde de indforskrevet Stacey Kent, hvilket vi var noget misundelige over, men Live har meget af den samme sødme, når hun synger standards.

Hun kan imidlertid andet end standard repertoiret. Hendes egne kompositioner er bestemt værd at høre på. Forhåbentlig kommer hun igen næste år.

Det håber vi også, Miriam Mandipira gør. Hun sang med Klüvers Kvartet i Sallings Bistro.

Skøn livsbekræftende musik og sikke mange udtryk, den dame har. Hun synger altså GODT!

Hvis ikke vi skulle have været til kirsebærfestivalen, var vi nok kommet igen dagen efter.

Vi hørte også nogle helt unge - men gode - sangerinder med Jysk Talent Big Band, den ene af dem en genganger fra sidste år. Dem vil vi også gerne høre igen.

Årets bedste...musik

I år har vi hørt vildt meget musik, og det er umuligt at vælge det bedste. Her er dog et par højdepunkter.

Katja Kabanova, Janáceks opera opført af Den Jyske Opera, var en kæmpeoplevelse.

Den blev nok ikke mindre af, at jeg ikke havde så store forventninger, og der er måske også lidt Oscar-effekt. Altså at det, man har oplevet for ikke så lang tid siden, fylder mere (det er næsten altid de nyeste film, der får flest Oscars).

Jeg var vild med både musikken og med Pavla Vykopalavas fortolkning af titelpartiet. Jeg glemmer ikke Katja Kabanova lige med det samme.

Jazz-festivalen som helhed. Koncerterne, stemningen, vejret. Gentagelse næste år ønskes.

Prokof'evs violinkoncerter, som vi har lært at kende i år, og som vi er vendt tilbage til gang efter gang. Vi har hørt forskellige indspilninger, og favoritten er med Arabella Steinbacher og Det Russiske Nationalorkester dirigeret af Vasilij Petrenko.

Og så er der jo alle symfonikoncerterne, operabio, musikkonkurrencerne. Og alt det andet. Musik er fantastisk!!!



P.S. Koncerten på Fanø med Danmarks Radios Big Band og solist Pattie Austin var nu heller ikke ringe. Det var en appelsin, der faldt i vores turban, at DR Big Bandet skulle spille i Nordby lige præcis, da vi var der.

Jazz på fuldtid

Den århusianske jazzfestival lakker mod enden.

Det er første gang, jeg for alvor har haft tid til festivalen - og hvor har jeg nydt det. Da jeg gik på arbejde, måtte jeg nøjes med de koncerter, der tilfældigvis passede med, hvornår jeg havde fri. Sidste år burde jeg have haft tid, men jeg var ikke til så meget, og jeg kan ikke huske hvorfor. Måske var vejret dårligt, så det ikke var så fristende.

Men i år har jeg været til rigtig mange koncerter rundt omkring i byen på vidt forskellige spillesteder.

Scott Robinson med Uffe Steen og Jens Jefsen i Sallings bistro.
Jeg har ofret lidt af lyset på musikerne for at få den flotte udsigt
til blandt andet rådhustårnet med.

På Klostertorvet spillede Hermine Deurloo Quartet fra Holland.
De er gode. Halvdelen af kvartetten er kvinder - ret usædvanligt.

Der kom musik ud fra gården ved Sigfreds Kaffebar, som vi tilfældigvis
kom forbi. Det var Christian Vuust og Frederik Lomborg, der gav en
ikke annonceret koncert.

Café Gemmestedet fyldt til bristepunktet, da Vestbo Trio spillede.

I Pianoværkstedet var alle pianoerne skubbet ud til siden for at give plads til en lille scene og stole til publikum.

Også her var der fyldt til sidste plads, da Flensborg/Venndt Duo spillede. Meget dejlig musik med blandt andet et par fine fortolkninger af Carl Nielsen sange.

Jeg fik ingen billeder fra to af de koncerter, jeg bedst kunne lide.

Den ene var med Mette Juul, der ligesom Malene Mortensen på det øverste billede, gav koncert i Musikhuset. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvem jeg bedst kan lide. De er fantastiske begge to. Utroligt så mange gode danske jazzsangerinder, der er, og at fødekæden er i orden, hørte vi, da Det Jyske Talent Big Band spillede i Ridehuset.

To helt unge sangerinder, Rikke og Line, begge præsenteret uden efternavn, sang med Big Bandet, og de må bestemt have en fremtid i jazzen.

Hvor Malene Mortensen lignede en million, var hendes svenske backing straks mere afslappede. Det gjaldt også bassen, der blev spillet af Paul Hinz, og som man kan se på billedet, var den lappet sammen med gaffatape. Den lød glimrende alligevel.

Den anden koncert, jeg syntes var specielt god, var med Pablo Held Trio fra Tyskland. De spillede ét langt nummer. Det varede vist omkring en time, men sådan føltes det ikke, for det var bare anderledes og spændende at høre på.

Festivalen varer et par dage endnu, så mon ikke der stadig er nogle gode koncerter i vente.