Påskehilsen

 

Jeg har fået den sødeste påskehilsen. Det er selvfølgelig killingerne, der nu er teenagere og næsten voksne, der har vidst, at jeg er vild med mørk chokolade og påskeæg. Tusind tak teenager-katte (og Annett)!

Der er nu noget særligt over at få sådan en fin pyntet æske. Der er lidt mere forkælelse i det end i bare at købe sine påskeæg selv.

God påske til alle der læser med her

P er for Plantage Påskeæg, Påskefrokost og ...Pjuske

Aldrig har jeg ejet så stor en æske chokolade før. Jeg har vundet den i Peter Beiers påskekonkurrence, og som det ses, ligger påskeæggene tæt. Selve æsken er lavet af bananblade som de øvrige æsker i Plantage serien. Så P er for Plantage Påskeæg fra Peter Beier.

Jeg er nu også en trofast kunde i deres forretning her i byen. Jeg er lidt afhængig af deres 88% chokolade fra Hispaniola, og deres påskeæg er de bedste, jeg kender. Jeg havde selv investeret i nogle af de mindste, for jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville vinde i konkurrencen. Men denne gang var det mig, der blev Lykkens PamPåskefis.

P er også for Påskefrokost. Det er ikke noget, jeg sædvanligvis beskæftiger mig med, men i år havde Dorthe inviteret nogle af vennerne og mig på Früd (som i denne forbindelse burde have heddet noget med P, men det gør den altså ikke. Men F og P ligger i det mindste lydmæssigt tæt på hinanden). Hun kender stedet, fordi hun går til sang i bygningen, der ligger i forbindelse med et lokalcenter.

Frokosten bestod af en masse fisk, kylling, lam og to franske oste. Traditionelt og så alligevel ikke. Det smagte godt altsammen, og vi kommer nok på Früd igen.

Og endelig er P naturligvis for Pjuske. Han er inde/udekat, men mest inde, for selv om vejret har været så dejligt, vil han først ud i skumringen. Om dagen er det vigtigere at snakke og kæle og bare være sammen, men i formiddags fik jeg lokket ham udendørs for en kort bemærkning. Han er bare så fotogen, og jeg har taget et hav af billeder.

Påskeæg

Med dette digitale påskeæg: GOD PÅSKE til alle, der kommer forbi her på bloggen.

Hvis jeg vil have påskeæg, må jeg nu om dage købe dem selv. Det gør jeg så. Ikke det på billedet, men de små dueæg fra Peter Beier. Sådan set er det kun faconen, der er anderledes end Beiers sædvanlige chokolader, men jeg forkæler kun mig selv med Beier chokolade til påske. Det får lov til at gøre påskedagene til noget særligt.

Da jeg var barn fik jeg påskeæg. Jeg kan huske, at jeg nogle påsker var på ferie hos min mormor og morfar sammen med min jævnaldrende kusine. Vi sov sammen med dem i deres store seng, min kusine i morfars side, jeg i mormors. Når vi vågnede påskemorgen (tror jeg, det var), stod der et påskeæg på hvert natbord. Vi kunne næsten ikke falde i søvn af spænding.

Hvis jeg ikke var på ferie, fik jeg et påskeæg derhjemme. Jeg var måske mindre interesseret i chokoladen, det vigtigste var pynten. En lille gul kylling eller en påskelilje lavet af crepepapir kunne det være. Det blev omhyggeligt gemt fra år til år.

Da jeg blev lidt ældre, fik jeg en plastichøne, der kunne lægge små likøræg, når man trykkede på den. Jeg mener, jeg købte den selv hos landsbyens bager for penge, jeg fik i anledning af, at der havde været afholdt en slags årlig eksamen i skolen. Også den høne holdt i mange år - likørræggene måtte dog fornys. Selv om jeg egentlig ikke brød mig om dem, forsvandt de hvert år.

Så er det noget andet med Peter Beiers dueæg. Dem bryder jeg mig afgjort om.

Påskehilsen

til alle, der kommer forbi min blog.

Jeg har fundet et gammelt billede fra 2000 frem. Det er en killing fra Lilits første kuld, Zenit, der er fotograferet på en påskeudstilling. Hun er 5-6 måneder på billedet.
Zenits ejer var af en af vores venner, Anne Merete og hendes familie. Det er også Anne Merete, der har fotograferet (tror jeg nok), og hun havde lavet den æggeskal, Zenit ligger i. Det var dog mig, der havde fået ideen, så jeg har en lille andel.