Forventninger

Endnu en god ting ved vinterhalvåret: Operabio. Der var premiere, hvis man kan kalde det sådan, i dag, og i hvert fald var der en forventningsfuld og meget hyggelig stemning i biografen. De operasøndage er bare noget af det bedste!

Det er jo Allehelgensdag i dag, og biografen var stadig vældig pyntet op efter Allehelgensaften - eller på nudansk: Halloween. Græskar, skeletter, edderkopper og deres spind og andre hyggelige ting i mængder overalt i foyeren.

Premiereoperaen var en af mine yndlinge: Puccinis Tosca. Desværre med Karita Mattila i titelpartiet. Hun synger fremragende, men jeg har det stadig ikke godt med hendes udstråling eller mangel på samme. Det var meget bedre her end i Manon, for i modsætning til Manon kanTosca udmærket være en endog temmelig moden kvinde, men nærbillederne gør altså ikke noget godt for Mattila.

Dorthes niece har set denne udgave af Tosca "i virkeligheden" på The Met og syntes vist, at den var lidt tør - eller måske snarere lidt for meget opera, men jeg var nu meget godt tilfreds med iscenesættelsen. Også med de mandlige hovedroller, især var George Gagnidze ondskaben selv som Scarpia, og Marcelo Álvarez sang guddommeligt som Cavaradossi. Så vi kom fint fra start!

Operabio-nedtur

Der var operabio-premiere i dag. Vi skulle se Strauss' Salome. Vi havde glædet os, men det blev total fiasko. Efter 3 kvarter blev forestillingen aflyst p.gr.a manglende lyd!

Når man selv har været lidt i filmbranchen har man imidlertid forståelse for den slags. Talrige gange har jeg selv stået med 100 forventningsfulde børn og med angst og bæven sat filmen i gang. De fleste gange er det gået godt, men aflysninger er forekommet :-( Man kan afprøve nok så mange gange, men det er, når der er publikum på, der gælder. De stakkels operatører havde min medfølelse.

Faktisk var Salome en af de forestillinger, vi ville have valgt fra, hvis vi ikke havde købt billetter til hele pakken. Ikke så meget, fordi det var Salome, men fordi Karita Mattila synger titelpartiet. Hun synger godt, men jeg har svært ved at abstrahere fra, at hun er 50 og ikke lige præcis nogen sylfide, når hun i partiet skal være svært forførende. OK, der er da nogen unge mænd, der tænder på ældre kvinder, men... Sidste år så vi hende i Manon, og det var helt sikkert den af forestillingerne, vi var mindst glade for.

Nå, jeg fik lejlighed til at tage endnu et alternativt biograf-billede, og vi kunne tage hjem og pleje vores dårligdomme (forkølelser!)