På ferie med kat

Lilit var - blandt meget andet - en fantastisk rejsekammerat.

Hun rejste med os, lige fra hun var helt lille, både til udstillinger og på mere almindelig ferie, som i øvrigt meget tit var kombineret med en udstilling.

Bilrejser var ikke noget problem, flyrejser var hun knap så begejstret for, og det var vi for den sags skyld heller ikke. Vi var altid ved at dø af skræk for, at der skulle være et eller andet galt, så vi ikke måtte have hende med i kabinen. Det skete heldigvis aldrig.

På billedet til højre ses hun godt 2½ år gammel i døbefonten i Helsinkis Tempelkirke. OK, billedet er manipuleret (tak for hjælpen, John). Lilit var ikke med i Tempelkirken, men hun var med i Helsinki, og vi fløj begge veje.



På billede nr. 2 sidder Lilit og jeg i transitten i Kastrup efter turen fra Finland i en larmende gammel skrammelmaskine. Nu mangler vi bare at komme til Tirstrup og så helt hjem i bilen.

Den længste tur, hvor Lilit var med, var til Milano. Bare 4 dage tror jeg, vi var af sted, og vi nåede næsten kun at se en standard sportshal. Kun en meget lille bid af Milano. Men det var nu sjovt alligevel.

Alle vores andre katte har også rejst med os. De er alle fra små af blevet trænet i bilture.

Bortset fra Sarantoya blev de også vænnet til at være på "ferie" hos min mor, så vi kunne godt tage på ferie uden katte. I de første år, vi havde kat, gjorde vi det også, men vi savnede kattene så forfærdeligt, så det holdt vi op med. Alle katte var dog ikke med hver gang, og Lilit var den eneste, der fik den tvivlsomme fornøjelse at flyve.

Da vi mistede interessen for udstillinger, gik vi over til ferier i sommerhus, ferielejligheder, campinghytter. Altid så tæt på, at vi kunne køre dertil i bil. Vi tror, kattene nød ferierne og syntes, at det var lidt spændende at se nyt.

Vores Ofelia (1987-2003) havde en sjov vane. Vi havde nogle gange været i sommerhuse eller campinghytter med hems, og det syntes Ofelia var specielt sjovt. Når vi kom til et nyt sommerhus, undersøgte hun det straks - især i højden: "Er der nogen hems i det her hus?" så det ud til, hun tænkte. Behøver jeg skrive, at efterhånden forsøgte vi altid at få sommerhuse med netop den facilitet.

Lilit havde også en vane. Hun mente altid, at når vi havde sovet én nat et nyt sted, kunne vi godt tage hjem igen, så om morgenen lavede hun et vældigt spektakel. Eller så vældigt som Lilit nu kunne præstere, for specielt højtråbende var hun aldrig. Når hun indså, at vi var af en anden mening, gik hun under tæppet som en anden Maude i Matador, og når hun så vågnede igen, var alt godt.

Det sidste billede er fra vores sidste ferie med Lilit, i august-september 2014 i sommerhus på Holmsland Klit. Lilit havde fået sat sin dosis medicin op og havde det godt på dette tidspunkt.

Det blev en rigtig dejlig ferie. Godt at tænke på, nu Lilit ikke er her mere.

Lilit 1997-2015

Vores elskede lille Lilit døde i onsdags, 17 år gammel. Hun blev begravet på dyregravpladsen torsdag.

Det var ikke uventet, men vi synes ikke, det har været lettere af den grund. Jeg har ikke lyst til at skrive dette indlæg, men det skal med. Bloggen fungerer lidt som en dagbog for mig, og vores tanker har næsten kun drejet sig om Lilit den sidste måneds tid.

Jeg har heller ikke lyst til at skrive mere om Lilit lige nu, men det kommer nok.

Billedet er taget kort tid, før vi for sidste gang kørte Lilit til dyrlægen. Hun havde fået sine beroligende piller og lå med næsen i Sarantoyas tykke pels, som hun så tit har gjort.

Sarantoya har virket lidt trist, men ikke så meget, som vi frygtede.

Lilit 17 år

Vores skønne Lilit blev 17 år for 2 dage siden.

I august troede vi ikke, at hun kom til at opleve sin 17 års dag. Hun havde en grim krise, spiste næsten ikke noget og havde tabt sig meget. Vi konsulterede selvfølgelig dyrlægen, men var fast besluttede på, at hun ikke så meget som skulle have taget en blodprøve. Vi ville bare vide, for det første om der var et eller andet banalt som for eksempel tandpine, og for det andet om det så ud til, at der var noget, der gjorde ondt. Negativt svar til begge dele: Hun er bare en gammel kat.

Vi blev enige med dyrlægen om at prøve med ½ Medrol dagligt, og det hjalp faktisk en del på appetitten og dermed også på energien.

Nu synes jeg imidlertid, det er ved at være sølle med hende igen, så det blev med meget stor sandsynlighed den sidste fødselsdag desværre.

Vejret var mørkt og gråt på dagen, men jeg fik taget nogle stemningsbilleder. Man kan tydeligt se, at Lilit er tynd, men jeg synes, hun stadig er smuk.

På det nederste billede ligger Lilit og "poter" på sin katteseng, noget hun tit gør.

Når vi er gået i seng, vil hun gerne have min hånd at pote på, så det får hun selvfølgelig. Det må være vores lidt særprægede måde at holde i hånd på.

Citater om katte #27

Mennesket ligger alt for lidt. Det står og sidder i ét væk. Det er usundt for det animalske velbefindende. Kun når man ligger, er man helt i harmoni med sig selv.
Erich Maria Remarque

Lilit illustrerer citatet. Jeg tror, hun er helt enig i udsagnet, især nu hvor hun er blevet en gammel tøs. Vi kan godt mærke, at hun er mere træt og ligger mere, end da hun var yngre. Hun ligger også på en anden måde, tit fuldstændig fladt på siden, og hun sover tungere. Det betyder dog ikke, at hun ikke stadig tager nogle fræseture. Heldigvis.

Det er sandt for dyden lettere at få taget billeder af sovende katte end af vågne. Jeg kan ikke dy mig for også at vise et af Lilits søn Zoogin. Han sov faktisk et godt stykke tid i den stilling.

Citater om katte #26

For en kat findes der fritid, sovetid, spisetid og putte-sig-tid. Ansigt til ansigt, kærtegnende, nussende, spindende henrevet for til sidst at putte sig i søvnen.
Pam Brown

Jeg er nødt til at bruge to billeder til at illustrere citatet. Her er det igen Djingiz og Uzuri, som også var med i det blå indlæg.





Og så må jeg altså også have mit yndlingsbillede af vores nuværende katte med:

Sarantoya forrest, Lilit bagerst. Når man ser det billede, er det mærkeligt at tænke sig, at de i flere år ikke kunne være i stue sammen (det er ikke overdrevet).

Billedet er taget inden kontroverserne, men nu ligger de igen meget tit sammen. Godt vi holdt ud og fik dem på ret spor igen, men sjovt var det ikke, mens det stod på.

Begge billeder har for resten været på bloggen før, men det er lang tid siden, så det er der såmænd ikke nogen, der kan huske, og jeg synes bare, de passer så godt til citatet.

Turkis

Jeg er kommet i mål med et nyt sjal, denne gang i turkis. Turkis er og har så længe jeg kan huske været en af mine yndlingsfarver.

Da jeg var barn, tegnede jeg meget, især med Filia farver. Det startede med en æske med 6 styk som den på billedet, som dog er mere nymodens end min. Mine farver lå ikke på plastic, men på noget papagtigt. Da jeg blev lidt ældre, fik jeg først en æske med 12 og endnu senere en æske med hele 48 forskellige farver. Det var lykke!

Jeg kan stadig huske, hvor sørgeligt det var, da den første farve knækkede. Min æske farver var ikke mere fuldkommen. Jeg prøvede at lime den knækkede farve sammen med Danalim, men det holdt selvfølgelig ikke.

Med så mange farver var der flere nuancer af turkis. Jeg kunne aldrig beslutte mig for, om de blåturkise eller de grønturkise var de allerbedste.

Mit sjal har helt perfekte turkise nuancer, synes jeg. Det er også noget usædvanlig lækkert garn, Ella Rae Lace Merino. Det er ren merino, men føles, som om der er en del silke i. Det var vist også hundedyrt, men man kan både se og mærke den lækre kvalitet. Mønsteret har jeg fundet på Ravelry. Det hedder Shaelyn, og du finder det her. Det kunne ikke være bedre til mit garn, og jeg kan også godt lide, at sjalet er lidt anderledes end de fleste andre sjaler.

For at blive i det turkise tema, så er her også lige et billede af Lilits broderi. Nydeligt, ikke? Det varer ikke længe, før trådene skal fjernes.

Jeg elsker at strikke sjaler og er snart færdig med det næste, som jeg har været så heldig at få en bestilling på. Der bliver ellers brug for meget strikketøj de næste par uger, hvor jeg kommer til at tilbringe mange timer foran skærmen på is og sne.

Katteopdatering

Jeg blev noget bekymret, da jeg så, at Lilits nye diætmad er små kugler. Hun plejer bedst at kunne lide store. Men mine betænkeligheder blev gjort til skamme. Til alt held vil hun godt spise de små kugler. Vi har nu også en mistanke om, at hun godt kan lide somme tider at få noget nyt, hvilket vist er ret usædvanligt for katte, men denne gang skal hun altså bare fortsætte med det her foder.

Hendes sår ser rigtig fint ud, og hun har ikke gnavet ret meget i trådene. Det er lige ved at klæde hende med det lille grønne broderi.

På billedet ligger Sarantoya og snupper sig en lur. Hun plejer ikke at ligge på denne måde, men jeg syntes, det så sjovt ud, så jeg skyndte mig at forevige situationen.

Det går ikke glat med hendes skift til ny kost - i hvert fald tror vi, det er kostskiftet, der har givet problemer. I modsætning til Lilit er hun ikke kræsen, når det bare drejer sig om tørkost, men i går kastede hun op flere gange, og det er ellers meget sjældent, det sker for hende. Vi gætter på, at hun måske ikke kan undvære fibrene i den sædvanlige slankekost. Den er vi foreløbig vendt tilbage til, og der har ingen opkastninger været i dag. Nu må vi have lagt en ny strategi for hende.

Rekonvalescens

Lilit ser ikke så frisk ud på dette billede, og det er hun heller ikke. Hun er lige kommet hjem fra dyrlægen efter at have fået fjernet en kræftknude.

Egentlig var begge misser bare til deres årlige tjek og vaccination, men vores dyrlæge kiggede også på Lilits knude. Jeg har vidst et stykke tid, at den var der, men dels troede (håbede) jeg, at det bare var en talgknude, og dels havde vi bestemt, at hun ikke skulle opereres. Da hun for 3 år siden fik fjernet en knude (i øvrigt ufarlig) i en dievorte, var hun noget sølle i lang tid efter, og det ville vi ikke udsætte hende for igen. Hun er trods alt 16 år.

Dyrlægen mente også først, at det nok var en talgknude. Den lå meget yderligt i huden, så det var ikke så svært lige at prikke hul og presse indholdet ud, og det lignede desværre ikke bare talg. Det ulækre indhold røg straks under mikroskop, og det var kræft. Vores dyrlæge rådede os til at få den fjernet. Det kunne gøres ambulant under lokalbedøvelse, og hun havde god tid, så det kunne gøres med det samme.

Vi ændrede holdning, når nu Lilit ikke behøvede at komme i fuld bedøvelse, og knuden blev fjernet, men jeg er lige ved at have fortrudt det nu, for Lilit er bestemt ikke frisk endnu. Måske er det mest psykisk. Det må ikke være rart, når de mennesker, man stoler på, udsætter én for den slags.

Lilit gider ikke snakke med mig - ØV

Lilit fik også taget en blodprøve, og hendes levertal var desværre ikke helt gode. Det er formodentlig på grund af galdegangsbetændelse, hvilket også passer med, at hendes appetit somme tider er meget lille. Hun skal på leverdiæt - bare hun nu kan lide den.

Det positive var, at Sarantoya fik ros, og vi synes også selv, at hun i det sidste års tid har haft det fantastisk godt. Allergien er næsten væk, og hun har den helt rigtige vægt nu. Hun skal ikke tabe sig mere, så nu skal jeg forsøge at finde ud af, hvor meget mad hun skal have, når vægten skal bibeholdes.

Hun har for resten været forvirret og ked af, at Lilit ikke er helt sig selv. I går lukkede jeg mig inde lidt tid sammen med Lilit på mit værelse, og det kunne Sarantoya ikke lide, så hun klæbede nærmest til Dorthe. Og Lilit ville bare være i fred, så det var ikke nogen specielt god ide.

Teenager nr. 2

En 13årig er blevet forstyrret i skønhedssøvnen

Sarantoya fylder 13 år i dag. Til lykke, lille pus!

Hun har fået det bedre i løbet af året. Hendes allergi er ikke nær så slem, og hun får ikke medicin mere. Hun er også blevet lidt tyndere og er ikke helt så sulten nu, hvor hun ikke får allergimedicinen. Det betyder dog ikke, at hun ikke stadig er meget glad for mad, og hun måtte godt tabe sig lidt mere, men hvis hun ikke gør det, er det ikke nogen ulykke.

Jeg måtte vække hende af hendes formiddagssøvn for at få et foto, og hun er stadig ikke helt vågen på billedet. Vi elsker hendes brede, lille ansigt. Efter fotoseancen sov hun meget fornuftigt videre.

Hele hovedet var nede i skålen.
Det er ikke så tydeligt på billedet,
men faktisk er der også cheesecake-creme på ørerne

Lilit har til gengæld været meget vågen i dag. I morges lavede Dorthe en slags cheesecake, og Lilit fik lov til at slikke skålen.

Hun elsker alle mulige mælke- produkter og kan høre på lang afstand, når vi tager noget af den kategori ud af køleskabet.

Som regel får hun ikke noget, for hvis hun gør, tror hun, at det skal hun også have næste gang, og det varer et stykke tid, inden hun slår sig til tåls med sin sædvanlige mad. Sådan var det også i formiddags.

Vi har forgæves prøvet at forklare damen, at katte ikke lever af yoghurt alene.

Lilit ser tit noget bekymret ud, det er ikke bare, fordi cremen havde taget slut.

GLÆDELIG JUL til alle
der kommer forbi bloggen

Sweet Sixteen

Til lykke med fødselsdagen, Lilit. Og til lykke til os, der har kendt hende i næsten hele hendes levetid - 16 år.

Hun er rekordholder: Den første kat her i huset, der er blevet 16 år.
Billedet blev taget i morges, inden det var blevet rigtig lyst, og Lilit er vist ikke helt vågen endnu.

Billige tricks

Producenter gør alt muligt for at snyde os forbrugere.

Eksempel 1: Vores katte får kattemalt p.gr.a. henholdsvis hårboller og hård mave. De vil kun spise en bestemt slags, nemlig Trixie, så det har vi at rette os efter.

Malten serveres altid om morgenen på sengekanten, og Lilit får altid først.
Hun er færdig med sin portion, men slikker sig stadig om munden,
mens Sarantoya labber sit i sig.

Malten fås i to størrelse tuber. For at have styr på hvor meget de får, tager jeg lidt på min finger, og katten slikker det så af fingeren. Sædvanligvis køber jeg de små tuber, men en enkelt gang købte jeg den store, fordi det burde være mere økonomisk. Det var det bare ikke, for hullet i tuben var meget større end i den lille tube med risiko for, at kattene fik mere malt, end de behøvede.

Ingen tvivl om at Sarantoya synes, hun får noget lækkert.
Sådan har det ikke altid været, men da hun en gang fik hård mave,
tvangsproppede jeg malt i hende to gange. Derefter har hun spist det frivilligt.

Jeg gik tilbage til de små tuber igen, men minsandten om ikke hullet i dem nu også er blevet større. Jeg er sikker på, det er et trick for at få forbrugeren til at tømme tuben hurtigere.

Eksempel 2: For ikke så længe siden var et af de store tilbud i en dagligvarekæde den meget nødvendige vare chokoladeskildpadder.

Jeg har ikke normalprisen på skildpadder i hovedet, men jeg kunne da se, at der var 3 skildpadder i pakken. I "gamle dage" var der 4. Klart at det kan blive en god pris, når indholdet kun er 3/4 af det, man er vant til. I sandhedens interesse må jeg tilføje, at jeg ikke lige har present, hvornår normalpakningen indeholdt 4 skildpadder.

For resten synes jeg, skildpadderne var meget bedre i meget gamle dage, hvor man købte dem enkeltvis. De var ikke helt så store, noget fladere, og så var de fyldt med en gul romcreme. Meget bedre end det karamelagtige, der er i dem nu.

Citater om katte #20

Katten sover i støj. Først stilheden, i hvilken musen pusler, vækker den.
Hans Kasper

Dette citat giver mig lejlighed til at bruge et af mine mange billeder af sovetrynen Lilit. Det her er nu kun et par dage gammelt. Jeg synes, hun ser så sjov ud, når hun er rullet helt sammen med alle ben og halen på kryds og tværs oppe ved hovedet. På en eller anden måde er det, som om der er flere end fire ben.

Faktisk kunne kameraet godt være musen i citatet. Mange gange, når jeg har set en af kattene sove i en sjov stilling og begynder at indstille apparatet, vågner de. Nogle gange kigger de bare på mig med søvnige øjne, og så er det om at have tålmodighed og håbe, at de ikke absolut skal ændre stilling. Det gjorde Lilit heldigvis ikke denne gang.

Gamle tøser

Vores to piger - Lilit på 15 og Sarantoya på 12 - har været til det årlige tjek hos dyrlægen. Hvis jeg husker rigtigt, har de ikke været på dyrlægebesøg i det forløbne år.

Lilit måtte have en ny sundhedsbog. Producenten af sundhedsbøgerne regner åbenbart ikke med, at katte bliver over 15 år. Dårligt!

Generelt blev begge katte "godkendt", men de har på hver deres måde lidt problemer med vægten.

Sarantoya havde tabt sig omkring ½ kg. Planmæssigt, for hun var blevet for tyk. Vi kan godt mærke på hende, at hun er mere rask og rørig nu, men hun må gerne tabe sig lidt mere.

Anderledes med Lilit. Hun havde tabt sig 700 g, og det var ikke nødvendigt. Jeg tror nu, der blev ført et forkert tal i journalen sidste år, så hun i virkeligheden kun har tabt 300-400 g, men det var altså heller ikke ønskværdigt. På grund af vægttabet fik hun taget en blodprøve, så lever, nyre og sukkersyge blev tjekket, og heldigvis (og vist lidt overraskende for dyrlægen) var alt som det skulle være. Vi må prøve at få hende til at spise lidt mere.

Vi krydser fingre for, at der igen går et helt år, inden vores katte igen skal slæbes med til dyrlæge.

Billedet blev taget nytårsmorgen, hvor kattene nød en solplet. Det er Sarantoya i forgrunden.

Lilit fødselsdagsbarn

Lilit fylder halvrundt i dag - 15 år. Netop nu sidder vi og venter på hendes fødselsdagsgæster.

I formiddags stillede hun op til fotografering. Hun har altid været så let at håndtere og sidder gerne på min arm, især når jeg samtidig nusser hende i nakken.

Hendes pote er altså ikke så stor, det er en forvrængning i billedet, men hun "poter" også på mig af velbehag.

Lilit er udpræget bedårende og nuttet, blid, blød og lækker - og det er hun stadig, 15 år gammel. Det har hun faktisk altid været, bortset fra, da hun var en stor killing, hvor hun en overgang overhovedet ikke var køn.

Jeg synes, hun generelt virker rask, frisk og glad. Hun sover mere, end da hun var yngre, og vi er somme tider lidt uenige om hendes madindtag. Jeg synes godt, hun kunne spise noget mere.

Det ville hun nok også, hvis hun kunne få lov til bare at spise surmælksprodukter, men jeg mener ikke, katte kan leve kun af creme fraiche, yoghurt eller kærnemælk.

Desværre er billede nr. 2 ikke blevet helt skarpt, hverken på Lilit eller mig, men jeg kan godt lide det, fordi jeg synes, det er så åbenlyst, at vi begge nyder kæleturen. Det er Dorthe, der har fotograferet.

Det sidste billede har jeg selv taget, da Lilit begyndte at kede sig som model. Hun lagde sig heldigvis ind i Dorthes stol - normalt sover hun formiddagssøvn i min seng under dynen - så jeg kunne tage et par billeder. Men søvnig var hun unægteligt.

TIL LYKKE MED DE 15 ÅR, LILLE HEKS

Citater om katte 16

Når jeg leger med min kat, hvem ved så, om den ikke morer sig mere over mig end jeg over den?
Michel de Montaigne

Et ældre snapshot af Lilit illustrerer dette citat, faktisk har fotoet lidt over 9 år på bagen.

På trods af sin alder leger Lilit stadig hver eneste dag. Yndlingslegen er, når jeg kaster mus til hende. Hun gør selv tydeligt opmærksom på, når hun vil lege, somme tider bare ved at kigge på mig, somme tider med høje mjav. Måske tror hun, hun er målmand; i hvert fald kan hun både gribe "bolden" og afværge mål.

5 års jubilæum

Min blog fylder 5 år i dag.

Den startede som et projekt på arbejdet, men ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg for min egen skyld ville fortsætte med at blogge også efter projektets afslutning. Jeg bruger bloggen lidt som en dagbog, skriver mest om de gode ting, der sker, og om ting, jeg gerne vil huske.

På de 5 år er det blevet til 414 indlæg. Der er 3 faste læsere, hvilket i sammenligning med andre blogs ikke er noget at prale med, og Blogger siger, at der har været 20380 sidevisninger. Det mest populære indlæg er uden tvivl opskriften på babyundertrøjen. Hvis jeg vil have flere besøgende, må jeg lave nogle strikkeopskrifter :-)

Bør man fejre det - hvordan? Jeg kan se, at det er populært at lave giveaways, som det så smukt hedder, men det har bloggen vist for få læsere til, og jeg har heller ikke lige fundet på noget velegnet.

Jeg har også tænkt på at lave endnu en blog, men jeg har ikke lige tænkt færdig.
Kan jeg i det hele taget finde på et velegnet billede at sætte på? Nå, det bliver mit yndlingsbillede af guldklumperne, som jo også er en vigtig ingrediens i bloggen. Hvis jeg ellers har lavet mine etiketter - eller tags - ordentligt, så har det ikke tidligere været vist her på bloggen.

Sarantoya er forrest, Lilit holder om hende

Klæder den mig?

Det ser ud til, at Lilit mener, den nye tunika klæder hende. Jeg havde lige smidt den på min seng, inden den skulle vaskes, og straks var Lilit der.

De grønne farver matcher nu også hendes øjenfarve fint.

Ser det ikke ud til, at hun tror, jeg har strikket til hende?

Jeg fik dog vristet tunikaen fra hende, og jeg synes også, den klæder mig, selv om jeg desværre ikke har grønne øjne.

Efter vask er der ingen kradsefornemmelse mere. Jeg har skrevet om de medvirkende garner her. Det eneste, der ikke er nævnt, er båndgarnet, som jeg har brugt til en enkelt stribe så langt nede på tunikaen, at mit sarte skind ikke bliver ramt, for det er 100% kunststof og garanteret ikke behageligt mod den bare hud. Men det giver en god effekt - også bedre end billedet viser.

Bortset fra det er jeg nødt til at forsømme bloggen i denne tid. Der er jo OL med hvad deraf følger af mange timer foran tv-skærmen.

Ganske vist er vi - som sædvanligt - utilfredse med både informationsniveauet og med mange af kommentatorerne. Angående det første er vi for eksempel i atletikken vant til at blive oplyst om deltagernes personlige rekorder og årsbedste, og om de sætter nye rekorder. Det er der ikke meget af fra London - kun olympiske og verdensrekorder har interesse. Det burde ellers være en smal sag i vores computertider.

Kommentatorerne er et kapitel for sig. Tit snakker de om noget helt andet end om det, der foregår lige nu og her. Dårlig journalistik, synes jeg. Gymnastikken blev heldigvis vist på Sverige også, for Eurosport kunne vi dårligt holde ud. Den kvindelige kommentator sagde konsekvent "gymmestik"!

Flere af kanalerne er mere optaget af at vise deres egne studier og studieværter. Også selv om der foregår spændende konkurrencer, som man så bliver snydt for, samtidig. TV2 er særlig slem. Hvorfor sender de ikke deres selvsving forskudt?

Heldigvis har vi mange valgmuligheder, og ydermere er selv en dårlig sportsudsendelse bedre end ingen sportsudsendelse for os. Så har vi også noget at skælde ud over ;-D

Dyrlægedag

Kattene har været til deres årlige helbredstjek og vaccination, og begge fik tommelen op.

Sarantoya havde endda tabt sig lidt. Hun var blevet for rund, så for et par måneder siden satte vi hende på slankediæt. Det har virket, og vi kan også se det på hende. Ligesom med de fleste mennesker, der taber sig, kan vi bl.a. se det i ansigtet.

Bagsiden af medaljen er, at hun er endnu mere skaldet end sædvanligt, så på den måde kan vi også se det. Når hun er på den noget federe allergidiæt, er hun kun skaldet på maven. Nu går det også noget op ad siderne. Hun kommer dog først på allergimaden igen, når hun har tabt et par hundrede gram eller fem mere.

Billederne af vores to sovetryner er begge fra i år. Det er Lilit øverst og Sarantoya nederst. De er jo altså henholdsvis 14 og 11 år, så de må gerne sove meget, men heldigvis er de også stadig legesyge og kan tage nogle gevaldige drøneture.

Citater om katte #9

Jeg har samme kalender i år som sidste år, med nye billeder og citater altså, så det er min intention at fortsætte rækken af kattecitater. Her er årets første:

Katten vil helst være der, hvor man aer den.

Tysk ordsprog

Lilit vil i hvert fald forfærdelig gerne ligge med sit hovede på min hånd, hvis hun ikke kan få lov til at lægge det på garnnøglet. Begge dele forhindrer strikning, men det bekymrer ikke Lilit.

Dorthe har fotograferet.

Hurra for Lilit

Det er nemlig hendes 14 års fødselsdag i dag!

Vejret, som man vist ikke kan forvente bedre på denne årstid, fortalte, at hun har været sød i år, men det vidste vi selvfølgelig i forvejen. Lilit er nemlig næsten altid sød.

Billedet blev taget i morges, hvor hun lige var dykket ud fra min dyne for at få lidt sol på trynen.

Vi har været hjemme hos hende næsten hele dagen, og det er den bedste gave, hun kan få, tror vi - og for resten den samme som sidste år.