Mæt af smagsprøver

Jeg har haft lidt svært ved mentalt at komme hjem fra Skagen, men det hjalp, da jeg i fredags var til Food Festival her i Århus.

Det var mindst lige så hyggeligt og sjovt som sidste år, også selv om jeg i år havde valgt madskolerne fra.

Sidste år glemte vi at være på HAVET - området med fisk og skaldyr - så der startede vi i år, og vi blev budt velkommen med en stor smagsprøve på søkogte rejer. Faktisk havde jeg spekuleret på, hvad "søkogte" betyder. Nu fandt jeg ud af, at det betyder, at de er kogt om bord på skibet. Og de smager godt!

Vi var rundt over det hele, men ud over på Havet brugte vi mest tid i SØDE SAGER og især i MEJERIET. Sjovt så stor forskel, der er på, hvor villigt de forskellige stande stiller smagsprøver frem. I Havet og i honningboderne i Søde sager var der ingen problemer. Vi var noget klistrede efter testsmagningen af de mange honninger, der smager forbløffende forskelligt.

I Mejeriet var der hos Arla (som jeg principielt ikke kan lide) ingen fedteri med de lækre Unikaoste. I den modsatte ende af spektret skulle man hos Naturmælk (som jeg har stor sympati for) nærmest beslutte sig for køb, inden man kunne vriste sig til en smagsprøve. Det gider jeg ikke, så jeg fik ikke smagt nye Naturmælk-oste. Den holder ikke, Naturmælk!

Det allerbedste, jeg smagte, var skyr softice hos Arla. Den skulle man godt nok betale et beskedent beløb for, men jeg måtte altså til lommen hele to gange. Jeg håber, den softice kommer i produktion. Den er efter min mening bare så meget bedre end almindelig softice og også bedre end frozen yoghurt.

Hos Løgismose kan de også noget med skyr. Både deres drikkeskyr og deres skyr med forskellige smage - for eksempel ingefær - kunne jeg rigtig godt lide.
Ellers kender jeg kun skyr naturel, som jeg ikke bryder mig om, og Thises skyr med vanilje, som jeg rigtig godt kan lide, men som jeg sjældent ser til salg.


Naturligvis kiggede vi også på de levende dyr. I år var det gamle danske husdyrracer.

Pyntesyge Marie her er på trods af de fine, blide farver af racen sortbroget jysk malkekvæg.



Jeg kan ikke huske, om køerne skulle være dommere i konkurrencen om DM i hø, men det skulle Ertebølle fårene i hvert fald.

Lammet her holdt sig tæt til sin mor og var ikke let at fotografere. Moderen var umulig, for hun var så kælen og snakkesalig, at hun hele tiden stod helt tæt på det nærmeste menneske for at blive kløet på panden.

Jeg duftede også til alt høet og udpegede mine favoritter. Gad vidst hvordan vinderen bliver offentliggjort?

Jeg smagte stort set ikke på nogen kødprodukter. Alligevel blev jeg så stopmæt af fisk, mejeriprodukter og søde sager, at jeg var nødt til at springe aftensmaden over.

Den mobile hummersuppeservering var et sjovt indslag. Den var fra Soupanatural. Gad vidst om de ikke skulle tage at få en biks i Århus. Der mangler en suppebar i byen.

Næste år håber jeg, at der også bliver tid til at opleve noget af alt det, der sker på kokkescenen, men ellers er jeg helt tilfreds med årets festival.

Maddag

I går var jeg stort set hele dagen til den store FOOD FESTIVAL (forslag til dansk navn: Mad Messe eller Fødevare Festival. Bogstavrimet bevares i begge :-) på Tangkrogen i Århus.

Jeg var endda i madskole. Den, jeg havde valgt, hed Perler fra Skærtoft Mølle. Der var nu ikke så meget at hente for dem, der, som jeg, bruger masser af perlespelt, - rug og -byg, men lidt inspiration fik jeg. Og så kommer der en bog senere på måneden, hvor der garanteret er mere.

Det var en rigtig stor festival med masser af både deltagere og besøgende. Vi syntes, at noget af det sjoveste var Arlas stande. Normalt er jeg ikke Arla-fan, fordi jeg synes, de kannibaliserer markedet. Men jeg må indrømme, at deres udviklingsafdeling er spændende, og deres gourmetoste, som de kalder Unikaoste, var afgjort de bedste, vi smagte.

Heldigvis kunne vi også se på dyr. Der var naturligvis en del hunde blandt tilskuerne. "Smil til fotografen" sagde drengen til sin hvalp i klapvognen.

Køerne - eller måske rettere tyrekalve og kvier - havde hele tiden mange beundrere.

Jeg tror dog, de blev overgået af de helt bedårende små grise af racen Duroc, som skulle smage fantastisk godt. Der var ikke smagsprøver på dem, og hvem ville vel også kunne nænne at spise grise som dem, man lige havde siddet og klappet. Jeg kan godt forestille mig, at der er nogle børn, der vil nægte at spise svinekød den nærmeste fremtid.

Sidst på dagen var grisene totalt udkoksede efter al klapperiet, men de kunne stadig klappes og kæles for.

God gang i råkostjernene

I Planteriget var der aktiviteter for store og små. Jeg lavede noget urtesalt, som nu ligger til tørring i vinduet. Jeg håber, det tørrer ordentligt, også uden den i dag fraværende sol.

På et tidspunkt var festivalen ved at drukne i sin egen succes. Ved nogle stande var køerne alenlange, og det var de også i restaurationsområdet.

Vi stod i laaaang tid i en kø ved restaurant Olinico. Da der var et par stykker foran os i køen (og nok 80 efter os), blev det meddelt, at der var udsolgt. Surt! Det kunne de altså godt have sagt noget før, og kokken så endda ud til at synes, det var morsomt. Der var flere end os i køen, der helt sikkert aldrig vil sætte deres ben på Olinico i Mejlgade.

Nogen trøst fik vi, da der ved samme bord som os sad en, der havde nået at få noget Olinico-mad. Hun brød sig tydeligvis ikke om det og levnede alt sit kød, som i sandhed heller ikke så særlig delikat ud. Så måske var vi heldige. For resten var der også lakrids i retten, og jeg bryder mig ærlig talt ikke om lakrids. Så var det sjovere at se på børnenes fantasifulde frembringelser.

Jeg kan godt lide den, der har slået stængerne ud
- efter en lang dag på festival?

Dobbelt Victoria

Med hjem havde vi perler og en grødblanding fra Skærtoft Mølle og et par af de fantastiske Unika-oste. Dorthe købte også Victoria blommer, og jeg "kom til" at købe chokolader hos Woodshade Organics. Deres kaffechokolader er simpelthen de bedste, jeg kender.