Genåbning

Hvor har der dog været snakket meget om "lys for enden af tunnelen" under corona-krisen. I et læserbrev i vores avis var der en, der skrev, at han var træt af at høre om lyset for enden af tunnelen. Hvorfor kunne man ikke se noget andet - en pingvin for eksempel? Dorthe mente, at hun kunne se en kop cafékaffe.

Det har man jo kunnet få i et stykke tid nu, hvis man ville indtage den udendørs, og det har vi da også gjort nogle gange. Desværre ser det ud til, at kvaliteten på nogle af vores favoritsteder er faldet i løbet af krisen.

Et af vores faste steder er Emmerys her i Åbyhøj. Kaffen og betjeningen er vist på samme niveau, men den morgentallerken, vi fik for et par uger siden, havde ikke vanlig standard. Ægget var hårdkogt, osten vendte hjørnerne opad, der var mindre skyr uden rabarberkompot, og det lækre flagesalt var skiftet ud med ordinært fint salt. Der var simpelthen ikke på nogen måde kælet for detaljerne - mon det er helt slut nu?

Endnu værre var det på RS28 i midtbyen. Den var ved sidste besøg bemandet med en ung pige, der ikke var særlig interesseret i sit arbejde, og hun får måske heller ikke ret meget for det. Men letmælken var sur, hun kom til at lave en latte i stedet for den ønskede cappuccino, toiletterne var lettere uhumske. Kaffen var dog stadig god.

I går forsøgte vi os så med Street Coffee i Jægergårdsgade, som måske er vores favoritsted af alle, og det var heldigvis helt, som det plejer.

De andre yndlingssteder skal have en chance til, men ellers skal vi nok til at frekventere nogle andre steder. Ud over Street Coffee, altså.

Jeg har bestemt ikke noget imod at komme i Jægergårdsgade. Gaden er under stadig forandring, butikker går og nye kommer til. Jydsk Skum har været i gaden lige så længe, som vi har boet i byen, og det er altså snart 40 år, men nu er det åbenbart slut

Det er lidt trist, når de ikoniske butikker forsvinder. På den anden side har vi ikke handlet der i umindelige tider, men da vi flyttede til byen, var det da der, vi købte vores skumgummimadrasser. Jeg havde min på mit sengeleje bygget af ølkasser, indtil jeg for 5-10 år siden syntes, at nu var den blevet for flad, og jeg investerede i ny seng.

Og i morgen falder maskerne så. Jeg har ikke følt mig synderlig plaget af påbuddet og vil nok stadig anvende mundbind i en del situationer. Smitten er jo ikke forsvundet, bare fordi der ikke er mundbindspåbud mere, snarere tværtimod. Jeg kan dog udmærket forstå, at det bliver dejligt for dem, der på grund af deres arbejde har været tvunget til at gå med beskyttelsen i mange timer ad gangen. 

Det, jeg glæder mig mest til i den forbindelse, er at slippe for al den brok, der har været fra mange, bare fordi de skulle tage mundbind på for eksempel i forbindelse med indkøb. Så på sin vis bliver det en glad dag for mig også.

Årets bedste...kaffe

Årets bedste:
Jeg elsker cappuccino og caffè latte, og jeg elsker at gå på kaffebar, men årets bedste kaffe fik jeg nu hos Street Coffee, der holder til foran domkirken i Århus. Deres kaffe

er bare super.

Andre gode: Hr. Skov i Blåvand og - selvfølgelig - Sigfreds kaffebar, som heldigvis bor her i hjembyen. Jeg kan nu også vældig godt lide Baresso, selv om den vist er lidt for almindelig til at være helt trendy. Det er jeg ligeglad med, jeg kan godt lide at komme der.

Årets bundskraber:
Caféen, som vist hedder johan r, i Musikhuset i Århus. Den har ikke tid til at "servere" cappuccino og latte, når der er koncert! Det er en enkelt gang lykkedes os at få en cappuccino, og den var at udmærket kvalitet, men næste gang vi forsøgte os - tre kvarter før koncerten begyndte - erklærede de, at der kun var tid nok til almindelig kaffe. Næste gang, vi vil have kaffe før en koncert, går vi et andet sted hen.

OK - Sigfred og Hr. Skov laver lige så god kaffe som Street Coffee, men det var den søde kaffevogn, jeg havde et foto af. Og så var der overraskelsesmomentet - jeg havde vist ikke forventet at få så god en kaffe bare på gaden.