Tempeltræ reddet - måske

Vi er ved at få lagt nye fjernvarmerør. Det er en større omgang, men de gamle lå helt fjollet under huset, så vi er sådan set glade for, udskiftningen sker, inden der sker ulykker. Det er der sket i en af de andre rækker.

Tempeltræet ses til venstre i billedet

Rørene skal føres ind gennem vores meget lille forhave. På alle de andre matrikler i vores række holder man mere af fliser end af planter, og rørene skal føres ind gennem carporten og gennem det lille stykke have mellem carport og hus, men vi havde fået lovning på, at vores rør ville blive ført ind der, hvor flisegangen er. Så langt væk som muligt fra vores elskede tempeltræ.

Da der skulle til at graves, var gravefolkene alligevel noget betænkelige. Det ville være meget lettere gennem carporten.  Der skulle lidt tovtrækkeri til, men det blev, som vi gerne ville have det.

Det betød så til gengæld, at thujaen måtte lade livet. Vi - og fuglene - kommer til at savne den, men samtidig var den altså blevet noget forvokset og lidt besværlig. På billedet er alle de nederste grene allerede fjernet, og turen er kommet til resten af træet.

Også vores fine rhododendron 'Linda' var truet. Jeg havde først fået besked på, at den skulle beskæres til 30-40 cm, men den blev i stedet gravet op og står indtil videre i en stor balje. Jeg tror, den klarer det fint.

Når jeg ikke er helt sikker på, hvordan det går med tempeltræet, er det, fordi rodnettet under alle omstændigheder må blive noget beskadiget.

Til højre er der næsten gravet ud, der hvor flisegangen lå, og man kan se nogle af de store rødder. Jeg tror nu, de stammer fra thujaen.

Der er blevet lagt plader hen over vores krydderurtehave, og der er stillet rækværker op, så vi ikke styrter i dybet. Der bliver skam passet godt på os.

Forleden nat var der en kat, der havde placeret sig lige midt på pladerne.

Den sad lige så stille i længere tid, end vi gad kigge på den. Bevægede kun ørerne lidt en gang imellem, lyttede garanteret efter mus. Gad vidst om den fangede nogle. Den skal være så velkommen.

Så sørgeligt

I går, da vi sad ved morgengrøden, lød der et bump på ruden i vores dør ud til haven. En stakkels fugl var fløjet ind i døren og var død på stedet.

Jeg var ikke meget for det, men jeg måtte erkende, at det var en dompap.

Det må ikke være Fru Dompap, for så er jeg bange for, at vi heller ikke har Hr. Dompap så meget længere. De to fugle er så glade for hinanden, og jeg tror, han dør af sorg, hvis hans kone ikke er i live mere.

Men er den ikke også lidt mere dunet end en helt voksen fugl, og er den ikke lidt mindre udfarvet? Den har heller ikke den sorte kalot endnu, så selv om det også er forfærdelig trist, så må det være en unge.

Til den anden side af huset havde den blå-hvide haveejer lagt sig til rette på carporttaget.

Herfra kan den faktisk ikke se fuglebrættet, men den kan se fuglene, når de sidder i thujaen eller i tempeltræet.

Husk nu, at du holder dig fra dompapperne, blåmis!

Thujaen var en af de allerførste planter, vi fik i haven, for den havde stået i en altankasse i vores lejlighed og blev taget med, da vi flyttede i hus.

Man kunne sagtens have thuja og enebær og andre stedsegrønne planter i altankasser, havde jeg læst. De ville ikke blive ret store, når deres rødder ikke kunne udfolde sig. Det var også rigtig nok.

Siden har thujaen taget revanche, og faktisk har jeg mit hyr med at holde den trimmet, så vi stadig har lidt sti ind til huset ved siden af den.

En vild plante i haven

Inden vi for over 30 år siden flyttede i hus boede vi i lejlighed med altan - og altankasser. I en af altankasserne var der stedsegrønne dværgplanter. Det havde jeg læst i et blad godt kunne lade sig gøre. Altankassen ville forhindre rodnettet i at vokse sig stort, og planterne ville blive ved med at have dværgvækst.

Da vi flyttede, tog vi den ene plante, en thuja, med. Den har IKKE dværgvækst mere. Faktisk er den kæmpestor, og der kan ikke gro noget under den. Ikke engang hostaer ret godt.

Nu gør vi imidlertid et nyt forsøg. Annette og Niels har i deres skovbund en plante med lyserøde blomster. Den er hentet i naturen og trives fint under træerne. Vi har fået et eksemplar, som jeg har identificeret som en dagpragtstjerne.

Jeg kan godt huske dagpragtstjerne fra barndommens biologiundervisning. Jeg synes bare, den var mere rødlilla end denne, der er klart rosa. Måske har det noget med jordbundsforholdene at gøre.

Indtil videre står dagpragtstjernen strunk og fin. Jeg håber, den vil trives under thujaen, og den må gerne brede sig.