Blomster på min vej

Billeder fra mine daglige traveture:

Orange kæmpevalmuer i en hæk meget malerisk foran en brandhane

De gule lærkesporer stod også i en hæk.
Jeg kan godt lide lærkesporer og har haft plantet blå af slagsen i vores blå-lilla have,
men der ville de nu ikke gro, så der er ikke flere.

Auberginefarvede tulipaner i et vejbed

Villavejene er i denne tid fyldt med syrenduft, som jeg synes er skøn.
Jeg kan allerbedst lide syrenerne, når de har denne lyse blålilla farve

Vores egen have har en afdeling i kølige farver: blå og blålilla og en anden i varme farver: lyserød, pink og orange. Højrødt og gult er forbudt i begge afdelinger.

I den sidste er der netop nu lyserøde og pink rhododendron og pelargonier samt orange valmuer, men valmuerne er ikke farvefaste, så nogle sniger sig hvert år til at blomstre i gult.

Jeg plejer at fjerne dem med hård hånd, men denne, der lige pludselig var vokset op på en minimal plet jord ved skraldespanden, kunne jeg ikke få over mit hjerte at hive op.

For et par dage siden var der et fantastisk lys i den blå afdeling. Det var lige ved at begynde at regne, og farverne stod lysende klare. Det er ikke kommet helt frem i mit billede, men her er det alligevel:

Farisæere

Hvis ikke jeg havde musik i ørerne, når jeg traver rundt på vores villaveje, ville jeg helt sikkert kede mig slemt, og turene ville blive både kortere og færre. Med musikken gør det ikke noget, at villaveje ikke er de mest inspirerende landskaber.

Selv her sker der nu også noget. Jeg har stor fornøjelse af at følge med i, hvordan det går med de nye vejbede. I dem, der blev etableret først, har der været en masse tulipaner. Først hvide, som nu er ved at blive afløst af auberginefarvede. Et meget fint farvevalg, synes jeg.

Det her billede tog jeg for nogle dage siden; nu er de auberginefarvede tulipaner mere dominerende end de hvide. Og så er der er enkelt farisæer, en gul med lidt rødt. Ikke nær så behersket som de andre, men jeg synes, den er sjov, selv om den slet ikke passer til.

Jeg har mødt endnu en farisæer. På den vej, der går op mod kirken, er der prydkirsebær, der blomstrer netop nu. Blomsterne er hvide med et lyserødt skær, lige bortset fra ét af træerne, hvor blomsterne er den næsten mere almindelige stærkt lyserøde.

På en eller anden måde er det netop det træ, der tiltrækker sig opmærksomheden.

For et par år siden havde jeg en serie på bloggen, som jeg kaldte ugens træ. Uden at være ekspert i træer, lykkedes det mig at identificere næsten alle 52 træer, men det glippede med et par stykker. Et af de uidentificerede er ved at springe ud netop nu, og efter konsultation i min træbog tror jeg nu på, at det må være en aksel-røn:

Træet ser næsten lysende ud på grund af bladenes lyse underside. Jeg synes, det er et flot træ.

Jeg møder alt for få dyr på mine ture. Selvfølgelig en del hunde, nogle få gange en kat, der fræser over vejen, og endnu sjældnere en, der vil snakkes med.

Men fugle er der mange af. I dag havde en solsort placeret sig meget dekorativt på en sten.

Han er naturligvis fotograferet på nogen afstand, og jeg synes billederne bliver for dårlige, når jeg bruger telefonens zoom-funktion, så jeg måtte lave et lille udsnit af et større billede, men man kan trods alt se hans gule sabel, jvf. sangen Gråvejr. Hundekoldt af Mogens Lorentzen.

Dansk sommer

På mine traveture rundt i området kommer jeg af og til forbi et stykke med brak. I dag duftede der helt vildt godt! Det må have været tidslerne, og kønne er de sådan set også. Jeg nød dem i hvert fald.

Jeg håber brakstykket får lov at blive der, også til gavn og glæde for insekterne. Der bliver ellers bygget rigelig meget på de grønne arealer, der stadig findes.

På villavejene i vores område er man ved at lave regn- og spildevandsseparartion. I samme omgang bliver der anlagt vejbede, som også skal tjene som bassiner til for meget regnvand.

Bedene bliver plantet til med forskellige planter fra den danske natur. I dette bed er det mestendels katteurt lige nu, nogle af de andre bede er en del mere brogede.

Jeg kan allerede nu mærke, at jeg kommer til at passere de bede rigtig tit. Jeg skal jo holde øje med, hvilke planter der nu blomstrer.

Stort set er jeg tilfreds med sommervejret indtil nu. Sidste år var det altså for varmt for mig. Men forrige torsdag var vi til dyrskue i Herning, og da var vi godt nok utilfredse med vejret.

Det var ikke rigtig storm, men det nærmede sig, og samtidig var det koldt. Ydermere gav det sig til at regne sidst på dagen. På selve dyrskuepladsen kunne vi gå ind i staldene, men det øsregnede også, da vi skulle gå derfra, og der var et godt stykke fra pladsen til parkeringen. Vi blev gennemvåde og kolde, så vi satte stærk pris på varmen i bilen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har skruet op for bilvarmen i juli måned.

Inden da havde vi selvfølgelig set en masse dejlige dyr. Vi så mest på heste og kvæg. Og får. Og geder. Og kaniner og høns. Og lidt på katte, men det var faktisk de dyr, vi brugte mindst tid på.

Billedet af de nydelige dyr er taget, da regnen var startet - altså i en af staldene. Jeg har beklageligvis glemt, hvilken race, det var (Piemontese?), men de må bestemt være i familie med Isbjørn, som vi mødte i Skallerup Indlandsklitter for et par år siden.

Det er mange år siden, jeg sidst var til dyrskue, men jeg vil gerne af sted igen. I godt vejr!