Viser opslag med etiketten Gabs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gabs. Vis alle opslag

onsdag den 15. februar 2012

Min Valentin


er en ny taske købt på udsalg mellem jul og nytår.

Jeg holdt mig altså på indkøb af kun 2 tasker i 2011, eller faktisk kun én, for den anden - Elvis - er jeg jo blevet enig med mig selv om, er en pung. Det er da OK, synes jeg selv.

Denne røde taske er til gengæld en rigtig taske. Rimelig praktisk oven i købet. Der er også skulderrem, hvilket jeg sætter stor pris på, selv om den ikke er med på billedet. Det var dog selvfølgelig udseendet, jeg ikke kunne stå for. Skind i forskellige kvaliteter og i forskellige røde farver og som prikken over i'et er det koskind med hårene på på den ene side.

Det er italienske Gabs, hjemmehørende i selveste Firenze, der har produceret min taske. De turkise knapper er deres signatur. Jeg har set en del Gabs-tasker, men denne var den første, hvor mit navn stod på. Til min store fornøjelse havde de adskillige Gabs'er i butikken på Trapholt, og min var helt klart den bedste.

Fotogen er den dog ikke. Den ser meget bedre ud i virkeligheden. Men det er et mindre problem. Tasken har næsten ikke været af min skulder, siden jeg købte den, og jeg er stadig vildt forelsket i den.

P.S. For resten synes jeg, Valentinsdag er noget pjat, dog af den mere uskyldige slags.