Frost i februar

Er det ikke adskillige år siden, vi har haft så megen frost? Her har vi også lidt sne, andre steder i landet er der vist meget mere. Det ser da meget pænt ud, jeg er bare ikke så meget for at gå ture i det. Dels er det bidende koldt, når det blæser, men hvad værre er, at der mange steder er is under sneen. Det er altså glat, og det har jeg respekt for.

I sidste uge var vi en tur i Randers. Da var det både koldt og blæste. Vi gik alligevel en lille tur ved havnen, men den blev ikke så lang, som vi havde forestillet os.

Det store grønne skib, der bedømt på duften var kommet med savsmuld, hed Anna Lehmann og var fra Lübeck, men egentlig var det isen i fjorden, jeg fotograferede. Jeg var forundret over, at der var så meget.

Til kyndelmisse var der også frost, men vindstille. Der var så dejligt i parken den dag, og jeg havde heldigvis kameraet med mig:

Fyrretræet var blevet dekoreret med et fint lag rim

Der var også andre, der gik morgentur i parken

Solsorten syntes i hvert fald, at det var hundekoldt

Birkens rakler er allerede store

Højt på en gren - en råge

Fløjet fra reden

Vores solsorteunger har forladt reden. Vi har ellers haft vældig fornøjelse af at se de to voksne komme med mad og høre ungernes ivrige tiggen.

De voksne havde placeret reden højt oppe på en lille hylde, der er i anden sals højde lige under sternen på vores hus. Jeg var noget bekymret for, hvordan ungerne skulle klare den første flyvetur.

Nu er de altså fløjet ud, og i hvert fald én af dem har klaret turen.

Den sad i lang tid på stakittet og rørte sig næsten ikke, mens Dorthe fotograferede - selv sad jeg på det tidspunkt i frisørstolen.

Held og lykke i livet, små væsener!


Vi har også tit besøg af hr. dompap i denne tid. Når vi sidder i skyggen foran huset, afslører dens bløde fløjtetone, at nu er den i foderhuset.

Jeg fik et ikke særlig vellykket foto af den i dag, men dompappen er nu altid smuk, selv på ikke vellykkede billeder.

Mon ikke fru dompap holder hus i deres rede? Det håber jeg.