Det kradser!

Når man som jeg elsker at strikke, er det ret irriterende at være uldallergiker. Eller måske er allergiker at tage munden for fuld, men jeg er i hvert fald ikke særlig glad for at have uld på kroppen.

Værst er alpaka. Jeg synes, alpakagarn er så blødt og lækkert, og jeg kan ikke altid stå for det. Sidste efterår investerede jeg således i hele to bundter dyr alpaka. Jeg plejer også at kunne have det på hænderne, men ikke altid.

De her naturfarvede pulsvarmere er lavet af alpaka fra et af de efterhånden mange danske steder, der avler alpakaer. Jeg blev lidt skeptisk, mens jeg strikkede og ganske rigtigt. De er lune og bløde, men de giver altså også lidt irritation. De kom i salgskassen.

Måske ville det gå bedre med de grønne strikket af Frisenvang alpaka. Bæredygtigt og ifølge Frisenvangs hjemmeside spundet af de bedste og blødeste kvaliteter alpaka. Ikke desto mindre gav de mig en svag kløen, når jeg havde dem på, så de har gjort de naturfarvede følgeskab i salgskassen.

Jeg opdagede første gang, at jeg ikke var gode venner med alpaka, da jeg strikkede en sweater til mig selv af garn fra det norske firma Du Store Alpakka. På det tidspunkt troede jeg, at jeg nok bedre kunne tåle alpaka end fåreuld. Det viste sig at være en slem fejltagelse. Sweateren var let som en fjer og superblød, men at have den på var yderst ubehageligt. Også selv om jeg ikke havde den direkte på huden. En veninde, som jeg ville give den til, frabad sig venligst.

Senere har jeg til en anden veninde, som normalt ikke er uldfølsom, strikket et tørklæde af Silkpaca fra Malabrigo - 70% alpaka og 30% silke, som skulle være lidt et luksusgarn. Hun kan godt gå med det, men ikke for lang tid ad gangen. Så jeg er altså ikke ene om at synes, at alpaka ikke er så behageligt at have på.

Der er også undtagelser. Filcolanas Vilja, der før hed Indiecita, har jeg det for eksempel noget bedre med.

Jeg kan ellers godt lide den varme, uld giver, når det er koldt, og jeg har lige strikket en ny sweater til mig selv af ren uld. Der kommer nok mere om den, når jeg for alvor får den afprøvet.

Alpakaer

Jeg er glad for stort set alle dyr. Katte, hunde, bjørne, elefanter, kameler, røde pandaer og så videre og så videre. Også de enormt søde alpakaer, som der har været en del af i mit liv i det sidste halve år. 

Mest i form af deres uld, men vi har da også mødt levende alpakaer, nemlig ved Tversted Skole, hvor Isager med flere holder til. Der er hyggeligt på skolen, som altså ikke fungerer som folkeskole mere, men somme tider kan man alligevel få god mad i skolekøkkenet.

Jeg ved ikke, om det er Isagers alpakaer, men fine var de.

Men ellers har det mest været alpakaGARNET, jeg har haft på nethinden. Jeg kan godt lide at strikke med alpaka, men desværre bryder jeg mig ikke om selv at have alpaka direkte på huden. På hænderne kan jeg heldigvis tåle der, så det bliver til en del pulsvarmere i alpaka.

På Fanø oplevede jeg Frisenvangs alpakagarn. Jeg har kendt til Frisenvang i en del år; det er garn, man kan købe med god samvittighed. "Deres" alpakaer bor i deres naturlige omgivelser i Andesbjergene.

Jeg har bare aldrig mærket deres garn før. men det fik jeg til min store fornøjelse lejlighed til på deres stand på Fiberfolk i Nordby. Og var det lækkert? - jo, det var det! Det føles også anderledes end mere industrielt fremstillet alpaka, så måske kan jeg faktisk tåle det. Foreløbig skal jeg have lavet et par pulsvarmere af mit mærkegrønne garn, og så må jeg lave forsøg med at have det andre steder på kroppen også.

Frisenvangs ejer har taget billedet på postkortet, der ligger sammen med mit mørkegrønne garn

I begyndelsen af denne måned var vi til Fiberfolk i Ålborg, og minsandten om der ikke igen dukkede noget specielt alpaka op. Møllebakkens Alpaca hedder det, og de vidste præcis, hvilken alpaka, der havde leveret ulden til de enkelte fed.

Sol og noget garn af hendes uld

Der var kun naturfarver, så garnet havde samme farver som de enkelte dyr. Jeg købte kameluldsfarvet (sic!) fra alpakaen Sol, som ses på billedet. Det er ikke en farve, jeg plejer at beskæftige mig med, men den passer til alpakaens blødhed.

På Møllebakken kan man også købe sig til en gåtur med en af alpakaerne. Behøver jeg nævne, at det kunne jeg godt tænke mig.

En af Tversted-alapakaerne. Den må vel kunne levere flere farver uld.

Det var pokkers!!!

For et par år siden strikkede jeg en sweater af alpaka (Tynn alpaka fra Du Store Alpakka) til mig selv. Jeg synes stort set altid, at uldne ting kradser, men det her garn var så blødt og lækkert, at det umuligt kunne kradse, syntes jeg, da jeg købte det. Desuden er det jo fra lamaer, så måske ville det være anderledes end lamme- og fåreuld. Tænkte jeg.

Jeg tog grumme fejl. Trøjen kradsede helt vildt, også selv om jeg havde indtil flere t-shirts under den. Det var i øvrigt ikke bare mig. En af mine venner prøvede den, og hun kunne heller ikke holde ud at have den på.

Trøjen var lige ved at ryge til genbrug, men jeg ville dog lige prøve en redningsaktion, som jeg hørte om i efteråret, nemlig at putte den i fryseren.

Da juleanden kom ud, røg trøjen ind godt pakket ind i en plasticpose. Den lå en uges tid (hvilket vist i øvrigt ikke er nødvendigt) og hyggede sig i kuldegraderne, blev taget ud og rystet og banket godt.

I dag dristede jeg mig så til at tage trøjen på, og tænk - den er helt anderledes. Naturligvis har jeg en langærmet t-shirt af bomuld under, men faktisk går sweateren højere op i halsen end t-shirten, og jeg kan kun mærke en lille bitte smule kradsen. Så lidt at jeg sagtens kan have den på. I parantes bemærket synes jeg, at alpakaen giver en meget behagelig form for varme.

Måske får jeg brug for tricket igen, for jeg er ved at strikke et halsrør, også af alpaka.

Jeg er nemlig blevet test-strikker i en gruppe på Ravelry. En ny erfaring for mig.

Det her halsrør er efter et meget simpelt mønster uden alvorlige udfordringer. Det skulle da lige være, at opskriften er på engelsk, men det går nu meget godt.

Jeg havde ikke regnet med at beholde røret selv, men det gør jeg måske alligevel. Jeg er nemlig vild med farven på garnet. Det er en mørk, men alligevel lysende fuchsia. Ret umulig for mit kamera, i hvert fald i gråvejr.