Viser opslag med etiketten skuldersjal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skuldersjal. Vis alle opslag

torsdag den 9. december 2021

Endnu et ildopal-sjal

Jeg har strikket endnu et sjal/tørklæde af mit Fleece Artist Sandalha-merino i farven ildopal:


 
Det går ikke hurtigt at strikke alle daisierne (eller på dansk marguerite/tusindfryd eller bellis), som strukturen i strikket også kaldes, men jeg kan godt lide det. Og det er let at huske, så det passer fint til fjernsynsstrik.

Strukturen ser lidt vaflet ud, og det giver fin fylde til det tynde Sandalha.

Jeg har tidligere strikket sjalet i andre garnkvaliteter, og det er altid blevet pænt

Mønsteret hedder Marguerite Shawlette - bellisser eller margueritter igen. Det er Katie White, der har designet, og mønsteret kan findes på Ravelry. 

Jeg har allerede givet sjalet væk, og det blev taget godt imod.

Der er stadig noget af garnet tilbage, men ikke nok til endnu et sjal. Man må vel egentlig også kunne strikke pulsvarmere med denne struktur - det skal prøves!

lørdag den 2. august 2014

Aflukningskant #1: Uelastisk

Noget af det, der får strik til at se godt ud, er ordentlige kanter.

Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige, og jeg trænger til at få lidt struktur på mit "bibliotek" over kanter. Nu vil jeg lægge de bedste på bloggen, så kan jeg måske finde frem til dem igen.

Den første bliver en aflukningskant. Den er temmelig fast og uelastisk og god til at give hold på det strikkede.


Jeg har strikket tre Marguerite skuldersjaler designet af Katie White, hvor den er brugt både foroven i sjalet og rundt i kanten, og jeg synes, den bliver rigtig pæn.

Kanten laves sådan:
Slå 1 m op og sæt den på venstre pind.
*1r, 2 dr r sm. Sæt begge m tilbage på venstre pind og gentag fra *
Luk de 2 sidste m af på normal vis.

Billedet er af det sidste Marguerite sjal, jeg har lavet. Det er strikket i Coast, 55% uld og 45% bomuld. Jeg har også strikket i Geilsk Tweed og i Luca Fino Tweed fra BC Garn (som dog ikke kan fås mere), og sjalet blev fint i alle tre kvaliteter.

Her er et billede af hele Marguerite: