Mørke morgener

De sidste par uger har morgenerne unægtelig været temmelig mørke og kedelige. Men ikke altid. Se bare disse knap 2 uger gamle billeder:

Jeg elsker det fine lys ude over havnen og kranerne, der ser ud som legetøj. Højhuset er Århus' nyeste hotel. Vi frygtede det værste i byggefasen, hvor man så en enorm, kompakt, hvid klods vokse op, men det hjalp gevaldigt med den mørke fladebeklædning. Nu kan jeg godt lide bygningen i byens silhuet.

Jeg var tidligt oppe, fordi Dorthe skulle køres til toget. Bagefter skulle jeg i operabio, men der var tid til en kop af yndlingskaffen på Baresso inden.

Operaen var Verdis Macbeth. Jeg har set den før, og til min overraskelse var det samme produktion. Ikke at jeg havde noget imod det, for den er særdeles vellykket.

Jeg var meget rørt, første gang jeg så operaen, og det blev jeg igen. Historien må være evigt aktuel.

Anna Netrebko sang Lady Macbeth helt formidabelt. Der var lutter stjerner i hovedrollerne, og de var alle i topform, men Netrebko overstrålede hele bundtet.

Rendemasker

Det har ikke noget med strik at gøre denne gang - det er os selv, der er rendemasker i denne tid.

Operabio er startet igen med Donizettis Anna Bolena med selveste Anna Netrebko i titelpartiet. Det er en "historie", vi kender vældig godt. Anne Boleyn, som hun hedder på engelsk, var Henrik VIIIs 2. kone, og den første der blev halshugget. Billedet af en ukendt kunstner er det mest kendte af Anne. Det befinder sig i London på National Portrait Gallery, som er vores favorit-museum i London. En af de gange, vi har været der, var vi nødt til at besøge det adskillige gange.

Anna Bolena er et KÆMPEparti, og navnesøsteren strålede i rollen, men de øvrige medvirkende var også gode. Ganske vist syntes vi ikke, Ekaterina Gubanovas mezzosopran i rollen som Jane Seymour var ret smuk, men den gav til gengæld en god kontrast til Netrebkos fantastiske stemme. Den bedste ud over Netrebko var helt sikkert tenoren Stephen Costello, der sang Richard Percy.

Scenografien var lidt minimalistisk og kostumerne helt traditionelle. De så ud som den tids dragter. Det er ikke noget, der generer os. For vores skyld skal ikke alt henlægges til nutiden (eller endog fremtiden) for at blive vedkommende. Vi var godt tilfreds med sæsonåbningen, og Donizetti er altså lige ved at være min yndlingsoperakomponist.

I denne uge har vi også set Leonard Cohen teaterkoncerten på Århus Teater. Den er ikke helt så iderig og crazy som de andre teaterkoncerter, vi har set. Måske er der lagt mere vægt på koncertdelen og mindre på teaterdelen. Til gengæld var samtlige medvirkende gode, hvor der de andre gange har været en enkelt eller et par stykker, der faldt lidt igennem. Dorthe kedede sig ind imellem, men det gjorde jeg nu ikke.

Årets bedste...musikoplevelse

Årets bedste:

må afgjort være koncerten med Nino Machaidze, som vi hørte i maj. Det bliver meget spændende at følge hende i fremtiden.

De næstbedste:

Brittens War Requiem med Århus Symfoniorkester og koncert med Renée Fleming.

Fleming er selvfølgelig et større navn end Machaidze, men hvor Machaidze var til 13 efter den gamle karakterskala, så må Fleming nøjes med et 10-tal. Så vidt jeg husker blev det givet for "den udmærkede, men noget rutineprægede præstation".

Årets nedtur:

At vi ikke så meget som forsøgte at få billetter til Anna Netrebko i Boheme i København.

Vi vidste i lang tid før, hvornår billetterne ville blive sat til salg, men da dagen kom, havde vi glemt alt om det. Det var nemlig lige midt i vores superferie i Blåvand. Da vi efter et par uger kom i tanke om det, var det selvfølgelig for sent. Jeg søgte nogle gange efter billetter på QXL, men uden held. At vi gik glip af noget - hvilket vi sådan set ikke var i tvivl om - kan man se af dagens anmeldelse i Politiken.
Musikhuset må lige tage sig sammen og få hende her til byen!!! Meget gerne i La Traviata, som jeg aldrig har set.

Endelig fik vi ham at se igen!

"Ham" er Mariusz Kwiecien, baryton på The Met, og vi så ham i dag i operabio i Donizettis Don Pasquale. Vi så ham første gang i Lucia di Lammermoor - også Donizetti - og han var både imponerede og charmerede. Det er han minsandten også i Don Pasquale!

Det er en opera, der er meget anderledes end de fleste af de operaer, vi ellers har set. Der er 4 kæmpepartier, kun en enkelt lille rolle og næsten ingen kor. Det kræver meget af de 4 hovedrolleindehavere, men der var ikke sparet på kræfterne. Ud over Mariusz var det Anna Netrebko, Matthew Polenzani og ikke mindst John Del Carlo. De sang guddommeligt, agerede fantastisk og så ud til at have det enormt sjovt. Og det havde vi også - det er nemlig en komisk opera.

Det har været en rigtig travl weekend. Fredag aften så vi Line Knutzons Birkehytten på Svalegangen, gæstespil fra Mungo Park. Det var godt fundet på og godt spillet og også rimeligt sjovt - men så heller ikke mere.

Lørdag var vi det meste af dagen til danseturnering i Randers. Dorthes niece var med i børnerækken og klarede sig rigtig flot sammen med sin partner.

Der var også EM i 10 danse for ynglinge. De så nu ret voksne ud, og dansekjolerne var mindst lige så konforme som de voksnes. Der er altså alt for meget bling-bling og slør og flæser efter min smag. Adskillige af pigerne lignede dansede juletræer i alternative farver.

Jeg tog nogle få billeder (som ikke blev specielt gode) af et par af de lidt mere interessante kjoler.

Den rødlilla er ganske vist også glitter, men i det mindste stilrent glitter. Jeg kunne dog sagtens undvære de flagrende slør fra armene, men det er tydeligvis nærmest obligatorisk. Den anden kjole skilte sig ud ved at være syet af et flot, mønstret stykke stof.

Der var masser af god dans, så det var meget sjovt at være der på trods af den alt for voldsomme lydstyrke. Heldigvis havde jeg mine ørepropper med, så jeg kunne høre Don Pasquale i dag uden øresusen. Weekendens højdepunkt på knock out!

Overraskelse

Selv om Øst for Paradis er min yndlingsbiograf, så dur den alligevel ikke til operabio. Der skal en ordentlig stor sal og et super lydanlæg til - og det har de i BioCity.

I går så vi Offenbachs Hoffmanns eventyr. Jeg ved ikke, hvad jeg havde ventet, men under alle omstændigheder var det bedre. Det var også en ualmindelig stærk besætning, både udi sang og i ageren.

Alle var gode, og alle burde egentlig fremhæves, men jeg nøjes med to. Kathleen Kim som den mekaniske dukke Olympia (billedet) var bare så sjov og sang bare så godt. Hun var simpelthen et fund til rollen.

Den store stjerne var selvfølgelig Anna Netrebko som både Stella og Antonia. Egentlig havde Offenbach vist ment, at alle Hoffmanns fire tilbedte skulle synges af den samme, men jeg synes såmænd, det var imponerende nok med to.

Anna Netrebko har simpelthen den smukkeste stemme. Selv om hun er sopran, så er der også en hel masse mørke undertoner, det er helt vidunderligt at høre. På et tidspunkt sang hele det store kor og alle hovedpartierne samtidig, og man kunne hele tiden høre Annas fantastiske stemme gennem det hele. Man var lige ved at få kuldegysninger, så smukt var det.

Bedste foretilling indtil videre i denne sæson. Det sagde jeg også, da vi havde været til Turandot. Det kan da ikke blive ved med at blive bedre og bedre.

Kultur 2

Et par dage efter symfonikoncerten stod der operabio på programmet: Lucia di Lammermoor af Donizetti med selveste Anna Netrebko i titelpartiet. Og nøj, hvor er hun da fantastisk! Sikke mange udtryk, hun har i sin stemme. Jeg må give mig, hun er lige så god som Angela Gheorghiu, og jeg kan godt forstå, der blev udsolgt til hendes koncert i København næste efterår på bare 14 minutter. Nu må Musikhuset her i byen også se at komme på banen, tak, for vi er altså ikke lykkelige indehavere af billetter til koncerthuset.

Selve operaen var for resten også god, efter en roman af Walter Scott og meget dramatisk med masser af højdepunkter. Den har fået en plads på listen over favorit-operaer.

En for mig indtil da ukendt Mariusz Kwiecien sang og spillede Lucias onde bror, og det gjorde han fremragende, mens Piotr Beczala (heller ikke en af mine bekendte) var hendes elskede. Egentlig var vi blevet lovet Rolando Villazón i den rolle, men han var altså blevet skiftet ud. Vi kunne ikke klage over Beczalas sang, men hans skuespillermæssige præstation var ikke noget at prale af.

På trods af denne lille anke er det en af de allerbedste operabioer, vi har været til.