Alpacawalk og sommerhøjskole

Som nævnt stod oplevelserne i kø i juni. En af dem var alpacawalk, som Dorthe havde fået et gavekort til for halvandet år siden. For et par måneder siden fandt vi endelig en dato i juni, der passede både Højsgård, hvor de pågældende alpacaerne bor, og os.

Marianne, der er alpacaernes "mor", tog nogle billeder af os undervejs på turen. Her står Annett med lyse My, Dorthe med rare Berta og jeg med Iris.

Det var ikke så længe siden, alpacaerne var blevet klippet, men jeg kunne nu godt se, at min Iris er noget af en skønhed med det lyse pandebånd og lyse pletter i den brune pels. Hun var lidt forsigtig og reserveret, men til sidst på turen var hun blevet så tryg ved mig, at hun godt ville spise de udleverede godbidder af min hånd.

Man kan se en af Iris' lyse pletter på halsen

Vi så også gårdens andre alpacaer, deriblandt de tre drenge på omkring et år.

Jeg mener, det er Bølle og Poseidon på billedet.
Er de ikke bare herlige?

Naturligvis solgte gården også garn spundet af dyrenes uld. Jeg skulle som sædvanligt ikke have noget, men minsandten om ikke der lige var et par bundter, hvor det var "min" Iris, der havde leveret ulden. Det siger sig selv, at det var umuligt at stå for. Mon jeg selv kan tåle hendes uld? Jeg ved endnu ikke, hvad der skal komme ud af garnet, men vi får se.

Det var rigtig dejligt at gå med alpacaerne og lære dem lidt bedre at kende. Men kæles for ville de ikke, og det havde vi ellers vældig lyst til.

I år var vi igen på en uges sommerhøjskole. Det er den slags højskole, hvor man bare kommer til foredragene, men ellers bor hjemme, hvilket passer os fint. 

Emnet i år var "Jagten på folket i Europa 1830 - 1900". To spændende foredrag hver dag lige bortset fra den dag, hvor vi var på udflugt. Vi syntes, vi kom godt rundt om emnet, og det er altså dejligt at lære nyt. 

Udflugten gik til Statens Museum for Kunsts forholdsvis nye afdeling i Doverodde i Thy. Særudstillingen hed "Levende landskaber", og den kunne godt puttes ind under vores emne. Blandt andet var der en del malerier af guldaldermalerne. Det var et udmærket udvalg af værker, men ærlig talt var det en ret lille udstilling. Vi syntes nok, at såvel thyboerne som vi, der kom længere væk fra, blev spist af med ikke så voldsomt meget.

Der var også nogle små udstillinger i den store silo, men det var efter min mening med et sikkert forældet udtryk en fis i en hornlygte. Til gengæld var frokosten, der blev indtaget på Centralen, der ligger i stedets gamle købmandsgård, fantastisk god. Og omgivelserne i Doverodde er ualmindeligt dejlige.

Trenden med vilde blomster har naturligvis også nået Thy

Ferietravlhed

De sidste par måneder har vi haft så travlt med at forlyste os, at bloggen er blevet forsømt som aldrig før. Måske kan jeg nå at råde bod på det de kommende uger, hvor vi ikke har helt så meget om ørerne.

Vi har blandt andet været på vores sædvanlige juni-sommerhusferie sammen med et par veninder. I år var vi på Nørlev Strand, hvor vi har været flere gange før. Det vil sige, vi opholdt os nu mest i Lønstrup, hvis vi da ikke lige var i Hirtshals eller Hjørring.

Lønstrup Madhus var nyt for os. Det kan jeg godt anbefale. Jeg prøvede rokkevinge, som jeg ikke har smagt før. Den blev serveret med blandt andet nye spidskål - lige noget for mine smagsløg.

Der var minsandten også kommet et kaffehus på stranden i Nørlev. Det hedder Havs og er en fin lille strandbar. Ud over udmærket kaffe og is er der naturligvis et toilet, og på toilettet hænger en kopi af et foto, jeg syntes var spændende:

Jeg sendte fotoet til billedgenkendelse og fik en noget overraskende besked:

Så meget for den app! Jeg bruger ellers billedgenkendelse ret tit, men er da blevet noget betænkelig, når den kan ramme så meget ved siden af. Nå, som regel faktatjekker jeg resultaterne. Man er vel gammel bibliotekar, så kildekritik er ikke et ukendt begreb.

Da jeg prøvede senere, fik jeg at vide, at billedet var taget af Poul Kjærgaard og hedder "Størst af alt er kærligheden". Det er det ikke lykkedes mig at faktatjekke, men jeg synes ikke, titlen passer til billedet, så det er nok også forkert, men det forhindrer ikke, at det er et rigtig godt billede, der kan læses på flere måder.

Vi var også et par gange i galleri Visby i nærheden af resterne af Mårup Kirke.

Udsigten fra galleriet. 
Den lille sandbunke er milen ved Rubjerg Knude, 
og man kan også se Rubjerg Knude Fyr

En del forskellige kunstnere og kunsthåndværkere er udstillet i galleriet, og der er også særudstillinger. 

Denne gang var det med billeder af Ben Woodham, som vi kender i forvejen fra udstillinger på Fanø Kunstmuseum, og helt fantastisk stentøj af Kumiko Kimbara Asti, der bor i Rønne.

Jeg kunne godt have fundet på at købe en af hendes krukker, men det kniber med pladsen herhjemme, så jeg nøjedes med at kigge på dem flere gange i galleriet.

Lige præcis den på billedet var vist - meget forståeligt - solgt.

Jeg nøjedes med at købe en lillebitte krukke lavet af galleriets ejer Dorte Visby. Den har jeg plads til, og den er også smuk.