Sommerens sidste iskaffe

Næppe. I hvert fald ikke hvis man regner med den astronomiske sommer, der jo går til efterårsjævndøgn.

Jeg er ret vild med iskaffe, når det er varmt. Helst på skummet- eller minimælk og uden nogen form for sirup eller andre sødemidler. Jeg har drukket ufattelig mange denne sommer.

I år har jeg mod sædvane også spist ufattelig mange jordbær. Jeg spiser kun jordbær i sæsonen, men var næsten holdt op med at spise dem overhovedet, for de var enten uden smag eller sure, syntes jeg. Der må være kommet nye sorter, for det er de ikke mere.

Det startede i Blåvand, hvor vi begyndte at spise jordbær til vores morgengrød. Lækre, lækre jordbær købt i en af de mange boder ved vejen. Det fortsatte vi så med, da vi kom hjem, nu blev de bare købt på torvet. 

Selv om jordbærrene er blevet bedre, skal man alligevel kigge sig for. Jeg vil helst have økologiske, men dem kunne jeg ikke få ret lang tid, og så måtte jeg tage til takke med ikke-øko bær. Dem fra Samsø går jeg dog udenom. De bruger simpelthen for mange sprøjtemidler derovre. Sandsynligvis bruger de også gift i den konventionelle jordbæravl i Vestjylland og på Fyn, hvor jeg mestendels har fået mine bær fra, men det ved jeg ikke.

Billedet blev taget i lørdags, og det var bær fra Djursland. Gad vidst om man også stadig kan får dem på torvet - det må undersøges i morgen.

Der er for resten også forskel på iskaffer, og den på billedet hørte bestemt ikke til de bedste. Jeg har bare ikke for vane at tage billeder af iskaffer, så jeg kunne ikke bare lige vælge et andet. Og der var rart på stedet, hvor den blev indtaget.

Vi grovguffer...

...de her herligheder i denne tid.

Har de nogen sinde været bedre? For nogle år siden var jeg ikke meget for de danske jordbær, som jeg syntes var lidet smagende, og hvis de smagte af noget, var de sure.

Sådan er det sandelig ikke i år. Årsagen er jo nok den megen sol, bærrene er virkelig solmodnede.

I betragtning af alle de gode egenskaber, jordbær har - C-vitaminer, jern, kalium, lavt kalorieindhold - så er det bare om at få spist så mange, som man har lyst til i sæsonen.

For nogle dage siden var vi en tur over grænsen. Vi var lige forbi CittiPark i Flensborg, inden vi kørte videre til Slesvig, og uden for CittiPark var der en bod, hvor de solgte jordbær. Vi har købt af dem før, og de plejer at være gode, så vi købte 1 kg, som vi bare spiste af på turen. Der var 5 tilbage, da vi kom hjem. Dem fik jeg på et stykke rugbrød.

Når vi ikke lige er i nærheden af CittiPark, køber vi i en gartnerbutik på Marienlystvej i det nordlige Århus. Ekspedienten i butikken vidste ikke, hvilken sort gårsdagens jordbær var, men de var ekstremt mørkerøde og meget søde og velsmagende, og der var mange store bær. Uhm!!! 

Jordbær, jordbær, jordbær

Har jordbærrene ikke været ualmindeligt gode i år? Jeg plejer ikke at være så vild med jordbær, for enten er de for sure, har for lidt smag eller også er de halvrådne i bakkerne.

Men ikke i år. Måske er det, fordi der har været så megen sol, eller også er det, fordi vi har købt direkte hos producenterne. De allerbedste købte vi på Lundø i Sweaterbutikken, som vi kom forbi, da vi for et par uger siden var på en lille uges ferie i Salling.

Der var kun én bakke tilbage i butikken, men det betød ikke, at det var andenrangs bær. De duftede himmelsk, så vi tog bakken med tilbage i campinghytten, og hvert eneste bær var bare en himmerigsmundfuld. Sweaterbutikkens kartofler var for resten også gode. Da vi kørte hjem fra ferie, måtte vi lige en omvej til Lundø for at hente nye forsyninger.

Sommermad igen

Hvad så med jordbærrene? Hvor min kærlighed til kartofter er nærmest ubetinget, så er mit forhold til jordbær mere ambivalent. Jeg bryder mig nemlig ikke om flere af de nye sorter.

Den meget solgte Honeyeye synes jeg ikke, det er værd at beskæftige sig med. Konsistensen er for vandet, og smagen er uinteressant, og tit er bærret også surt. Men flotte er de! Sonata er kun en lille smule bedre. De gamle Zefyr synes jeg også er for sure.

I år har jeg dog flere gange fået gode jordbær. Først - af alle steder - fra Rema i Varde. Vi skulle have et eller andet på vej til sommerhuset, og Dorthe blev fristet af nogle flotte tyske jordbær, som bare duftede. Og minsandten om de ikke også smagte pragtfuldt. Sort: ukendt, men jeg har droppet snobberiet om, at man kun kan spise danske jordbær.

Anden gang var på vej hjem fra sommerhuset, hvor vi købte jordbær med fra et sted ved vejen lige uden for Grindsted. Super bær - sort ukendt. Moralen af denne oplevelse: Vælg de mindre veje i stedet for motorvejen noget tiere.

Og endelig fik jeg nogle fantastiske jordbær på torvet for en uge siden. De to sælgere var uenige om, om det var Senga Sengana eller ej, men i hvert fald var det et meget mørkt bær, mindre end Honeyeyerne, men ikke så lille som jeg husker det fra min barndom, og det smagte så englene synger. Det er dem, der er på billedet (ja, bærrene altså, ikke englene ;-), og nu skal vi snart på torvet og se, om der er flere...