Broholm kom vi forbi, da vi kørte til vores residens i Lundeborg. Den så imponerende ud, syntes vi. Vi læste på nettet, at man kunne få kaffe i stuerne, og det skulle vi da prøve, men da vi kom, var alt lukket. Først nu, hvor jeg igen har kigget på siden, har jeg fundet ud af, at man skal forudbestille. Fair nok.
Der var en større og ret tiltrængt renovering i gang, så næste gang, vi skal til Lundeborg, forestiller jeg mig, at vi nok vil få en forudbestilling på plads på den nyrenoverede borg.
Nogle få kilometer fra Broholm ligger Hesselagergaard, der ligesom Broholm er et renæssancebyggeri.
Jeg har for mange år siden savlet over Hesselagergaard, så jeg vidste, den er noget specielt. Alligevel tog den pippet fra mig igen - dog ikke så meget at jeg glemte, at jeg havde fotoapparatet med.
Et af de steder, hvor vi kiggede ind gennem bevoksningen, var der en del ægte kastanjer.
Der var masser af frugter (hedder det det, når det drejer sig om kastanjer?) på.
Jeg håber, de bliver høstet og fortæret, men mon ikke. Kastanjer smager godt!
På Tåsinge, som heller ikke er så langt fra Lundeborg, ligger endnu et rødstenshus: Valdemars Slot.
Det er vel et barokslot og efter min mening ikke nær så charmerende som renæssanceborgene. Til gengæld er der offentlig adgang. Bare ikke om mandagen, hvor vi ville udnytte det fine vejr til en sejltur fra Svendborg med veteranskibet M/S Helge.
Vi havde egentlig ikke forestillet os, at vi havde tid nok til at se slottet, så det gjorde ikke så meget , at der var lukket, men vi ville (igen!) gerne have haft kaffe i restauranten. Den var selvfølgelig også lukket - endnu en fodfejl af os. I stedet sneg vi os til at gå tur i parken, som man ellers skal betale entré for at betræde, men det kunne vi jo ikke komme til, så vi havde ikke dårlig samvittighed. Til min store fornøjelse var der gæs, grågæs tror jeg, i søen foruden en del svaner, svaneunger og utallige ænder og blishøns.
Hele anlægget er imponerende. Som det barokanlæg, det er, er det naturligvis symmetrisk om en midterakse. På mit foto herunder ses det meste af den ene halvdel, og fotoet er ikke specielt fortegnet, selv om det kunne se sådan ud. Den lange (avls?)bygning er virkelig lang.
Vi havde med andre ord overhovedet ikke held med vores forsøg på at indtage slotskaffe, men tilbage i Svendborg igen var der ingen mangel på åbne, om end mere beskedne, kaffesteder.
