Viser opslag med etiketten Patricia Petibon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Patricia Petibon. Vis alle opslag

fredag den 26. december 2014

Årets bedste...musik

Vi har været til så meget god musik i 2014, men tre ting hæver sig over de øvrige.

De to af dem har jeg skrevet om her på bloggen. Den første var symfonikoncerten med Århus Symfoniorkester med Martin Fröst som solist i Kalevi Ahos klarinetkoncert, og den anden var den fantastiske koncert med Patricia Petibon.

Den tredje af de største oplevelser var en korkoncert i Århus Domkirke. Ars Nova Koret dirigeret af Paul Hillier opførte Svend Nielsen værk Sommerfugledalen til Inger Christensens store digt med samme navn.

Indtil da helt ukendt musik for mig, og jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev i hvert fald dybt berørt af både musik og tekst. Koret kom vist også helt til sin ret i den fantastiske akustik i Domkirken.
En kæmpe oplevelse!

Jeg kan umuligt rangere de tre koncerter, og jeg kan ikke huske nogen større skuffelser hele året.



Mit eget sommerfuglebillede passer vist meget godt til emnet. Jeg tager ellers ikke så mange fotos af sommerfugle. De flagrer næsten altid videre, inden jeg når at skyde.

fredag den 21. november 2014

Koncert med overraskelser

Fido - en hund - får et par briller, men må tage dem af, når han er på jagt, og så ruller harerne sig på jorden af grin. Det er noget af handlingen i en sang af Manuel Rosenthal.

Det var i den sang, at Patricia Petibon - fransk operadiva - for alvor begyndte at folde sit talent for det komiske ud i onsdagens koncert i symfonisk sal i Musikhuset i Århus. Det skulle siden blive meget "værre".


Jeg havde hørt, at hun er god, men kendte i øvrigt ikke noget til hende, og da jeg så, at hun kun skulle akkompagneres af piano og slagtøj, frygtede jeg, at det blev en lumsk kedelig koncert.

Det blev alt andet! Det blev noget helt uventet og helt anderledes end andre koncerter med operastjerner, vi har været til. Alene det udvalg, hun havde valgt at synge, vel alt sammen musik skrevet i det 20. århundrede. Det hører man ikke til enhver koncert.

Patricia Petibon synger fremragende, og hun har en vidunderlig klar diktion. Hun kan synge både det smukke og poetiske og det absurde og groteske. Hun bruger sin krop meget, og så er der det der med komikken. En hel speciel cocktail. Hendes dygtige akkompagnetører var i øvrigt også helt med på løjerne.

Koncerten bliver gentaget i København på søndag. Hvis der er nogen københavnere, der skulle se min blog, så se at få fingre i en billet - hvis der da ikke allerede er udsolgt. Her i byen var der fuldt hus. Det skulle også bare passe andet.