Strik i haven

Jeg var lige ved at tro, at det var slut for denne sommer med at sidde og strikke i haven, men i dag har jeg faktisk igen siddet lidt udendørs med strikketøjet.

Her er et par billeder fra begyndelsen af august, hvor det stadig var nødvendigt at sidde i skyggen (dejligt!):

Den syriske rose var - som alt andet - meget tidlig i år.

Den blomstrer endnu. Jeg tror, den har været glad for det lidt køligere vejr.

Mine kniplingeblomster har været vellykkede.

Jeg høstede frø af dem sidste år. Jeg forsøgte kun at tage frøene af de blå, ikke de hvide og lyserøde, og det er tydeligvis lykkedes. Der er ikke nogen styrvolter i andre farver.

Jeg er ellers ikke god til det der med at så frø i minidrivhuse for derefter at flytte de små planter i potter indendørs og endelig flytte dem til det fri. Der går alt for mange til for mig, men kniplingeblomsterne er et bevis på, at det kan lade sig gøre. Også for mig.

Det er den beskedne blomst med det pompøse navn pragtarve sådan set også, men der var altså ikke ret mange planter, der overlevede. Heldigvis et par stykker.

Den har ellers den mest fantastiske blå farve, og jeg tror, den godt kan sås "på voksestedet", som det hedder. Det vil jeg nok gøre næste år.

Både kniplingeblomsterne og pragtarven er også stadig i blomst, men kniplingeblomsterne er blevet lidt uregerlige. De havde ikke så godt af de blæsedage, der har været.

Selvfølgelig får de lov til at blive stående. Jeg skal jo have frø til næste års krukker.

P.S. Hvad strikkede jeg så i haven? Jo, en lyseblå pigekjole, som er færdig og kan ses her på Ravelry. Nu strikker jeg pulsvarmere af resten af garnet, så jeg matcher stadig havens blå blomster.

Kniplingeblomst

De sidste to år har jeg haft kniplingeblomster i haven.

Det var Yrsa, der fandt frøene i Isabella Smiths netbutik, og hun forærede mig en portion. Jeg havde aldrig set kniplingeblomster før.

Sidste år kom jeg lidt for sent i gang, og mine blomster blev ikke så store, men i år var jeg tidligt nok på den. Frøene blev sået i minidrivhus, plantet videre i papirpotter (lavet med min papirpotter) og efter en akklimatisering blev potterne sat i en zinkspand og nogle få i havens bede.

Jeg plejer ikke at være så gode venner med det med at så frø indendørs til senere udplantning, men denne gang lykkedes det.

Blomsterne i zinkspanden er blevet rigtig flotte. Vel omkring 60-70-80 cm høje og fyldt med blomster. De fleste er lavendelfarvede, enkelte er hvide. De små svirrefluer elsker dem, og så kan vi spise vores morgenmad i fred.

Planterne i bedene er ikke blevet nær så flotte, vel bare 20-30 cm høje og ikke særlig tætte. Dels var det de planter, der var til overs, da jeg havde udvalgt på bedste til spanden, men jeg har også fået en mistanke om, at bed-planterne måske mangler noget at leve af. Og indrømmet, det er ikke hvert år, de får gødning. Det må jeg lige huske næste forår.

Kniplingeblomster vil jeg have igen. Der er lidt langt mellem de blå (eller ok: lilla) blomster på denne tid af året. Gad vidst, om man kan høste frøene af sine planter?

Langt om længe...

...blev det temperatur til at pusle lidt i haven.

Forårsblomsterne har naturligvis været i gang længe, og dem har jeg kigget på inde fra huset. For et godt stykke tid siden beskar jeg lavendlerne, men det er også det eneste pusleri indtil nu.

Det første, jeg gør, er at fjerne visne stauder. Jeg gider ikke rigtig haven om efteråret, og det skulle også være bedst at vente til foråret - men kønne er de ikke, alle de visne og sorte stængler.

Mere spændende er det at prøve at finde ud af, om alt har overlevet. Jeg kunne konstatere liv i meget, men der er også meget, der ser helt tørt og dødt ud. Blandt andet lavendlerne. Måske har jeg alligevel beskåret for tidligt, men så vidt jeg husker, tror jeg det hvert år.

Ud over masser af krokus, scilla, snepryd og haveanemoner er der også et par små iriser, der blomstrer netop nu.

Den på billedet er min favorit med sin intenst fløjlsviolette farve og sin skarptskårne facon. Det lykkedes mig åbenbart ikke at få billedet skarpt, men man kan vist godt alligevel se både irisen og i hjørnet den lille blå anemone, som ikke er en haveanemone, men en "rigtig" blå anemone.

I et hjørne står en hortensia - som er i live, og under den stråler to kæmpestore, snehvide krokusser. Dem kunne jeg ikke huske. Har de virkelig været der før?

Jeg fik frø til kniplingeblomster af Yrsa for et par dage siden. Dem skal jeg have sået i potter en af dagene. Jeg fik også nogle sidste år, men da fik jeg dem sået lidt for sent, så der var ikke så mange, der nåede at blomstre, men de der var, var meget yndige.