Smuttur

Vi var liiiige en tur i Skandinavisk Dyrepark i går. Det er jo i år, der er bjørneungeboom, så hvis vi ville se de små endnu en gang, mens de stadig er små, var det ved at være tiden.

På grund af det dårlige vejr havde jeg ikke taget mit zoom-kamera med, og det andet havde jeg ladet blive i bilen, men det blev hentet ind, da vejret begyndte at arte sig, og jeg fik nogle hurtige skud.


Brunbjørnefirlingerne er vokset rigtig meget, siden vi sidst så dem. De var meget, meget livlige og ENORMT søde. Og frække og dygtige og forkælede. Især en af dem var skrap til at klatre i træer.

Ih, hvor fik man lyst til at give dem en ordentlig bjørnekrammer.

En af dem (ikke den på billedet til højre) burde hedde Sarantoya, for den er lige så madglad som hende. Den havde bestemt endnu ikke indset, at den netop IKKE får mad, når den gør opmærksom på sig selv. Det ville den kloge Sarantoya naturligvis hurtigt have fundet ud af :-) så helt ligner de ikke hinanden.

Man kunne måske godt kende forskel på de fire små krabater. I hvert fald syntes vi, at to af dem så lidt større ud og havde lidt bredere hoveder. Der var også lidt forskel på deres farve, i hvert fald var en af dem - så vidt jeg husker "Sarantoya" - mørkere end de andre.

Isbjørnetvillingerne var selvfølgelig også vokset, men de havde ikke ændret sig så radikalt siden sidst som de små brune bjørne.

De er meget forskellige i adfærd. Den ene ser næsten ud til at have vandskræk, mens den anden rigtigt boltrer sig sammen med mor Ilka i isbjørnesøen. Sådan har det været næsten hver gang, vi har været i parken, men om det er den samme unge, der ikke har lyst til at bade, ved vi ikke, for de ser fuldstændig ens ud.

Vi snakkede om, om de stadig får mælk hos deres mor, og det så vi på vores sidste runde, at det gør de.

Det så ud til, at både mor og unger hyggede sig gevaldigt, og at der stadig er mælk i hanerne, var tydeligt. Når en unge for en kort bemærkning slap sin dievorte, havde den nemlig et ordentligt flødeskæg. Faktisk kan man vist godt se det på billedet.

Siku er nu næsten 22 måneder gammel, og han vejer omkring 230 kg, men han er nu stadig en unge. Han er en ualmindelig køn isbjørn.

Han går sammen med den over 20 år gamle isbjørn Smilla, og det går fint, men vi spekulerede alligevel lidt på, om han nu også har det helt godt. Er han ikke lidt for tæt knyttet til sin suttesten, som han også er i gang med på billedet? Det er en lidt fattig erstatning for moderlig omsorg - hvis det altså er det, det er.

Rævene var meget fremme, og de er så rigtig fine ud

Så er det NU

...man skal tage til Skandinavisk Dyrepark, hvis man er bare en smule glad for bjørne.

Vi var der i tirsdags. Hele dagen! Her kommer lidt billed-bombing:

Sikus små søskende er født den 21. november og er altså ca. 5½ måned gamle.

Da vi kom til anlægget tog de en slapper, inden de for alvor viste sig frem for publukum.





De var fuldstændig som børn ved stranden: Tvilling 1 var en værre vandhund - hvilket man sådan set også regner med, når det er en isbjørn, det drejer sig om, men tvilling 2 var meget mere forsigtig.

Tvilling 2:
Der ligger et æblestykke. Skulle man hoppe i?











Nix - det vand er både vådt og koldt!













Tvilling 1:
Bangebuks! Kom nu - vandet er skønt!













Se mig! Jeg svømmer og svømmer.












Hvad med en slåskamp i vandet?













Tvilling 2:
Nej, jeg vil hellere være på træstammen!



Til sidst hoppede tvilling 2 dog også i og svømmede over på den anden bred, hvor den straks gik op igen.

Tvilling 1 og mor Ilka sammen i søen.

Siku er nu næsten 1½ år, og han er så køn. Da vi var der, var han også den reneste af isbjørnene, sandsynligvis fordi han opholder sig meget i sin sø.

Han er heldigvis ikke alene mere, for nu bor han sammen med den 22-årige Smilla - til stor glæde for begge.

Siku er ikke voksen endnu, og mens vi var der, både svømmede og legede han. Her har han fundet en træpind at lege med.

Isbjørne- tvillingerne er en sensation, men det er firlingerne hos de brune bjørne også. Det er meget, meget sjældent, at de brune bjørne får firlinger, men det gjorde Brunhilde den 5. januar.



Fire måneder gamle er de de mest bedårende og frække små plysbjørne.

Det er to hanner og to hunner, men de har ikke fået navne, fordi det endnu ikke er blevet bestemt, om de skal blive i Skandinavisk Dyrepark. Det sker først om ca. 1½ år, så vidt jeg husker.

Det er nu lang tid at vente på at blive døbt. Vi vil gerne foreslå Bjarke (det hed dagens dyreguide), Birger, Bodil og Beate.

Nu har vi vist os nok frem

Og vi er gået i brædderne

Siku status

Siku bliver 9 måneder i dag. Han vejer 72 kg. Vi besøgte ham igen i går. Nogle gange ligner han en voksen isbjørn, bare i miniformat, men det meste af tiden ser han stadig babyagtig ud. Og især er hans adfærd meget "babyet".

Sikus tunge er nu flot blå

Var der noget?

Siku er god til at lege selv.
Træstammer er rigtig godt legetøj.

Det er ikke noget problem at sidde oprejst,
hvis der er noget interessant at kigge efter.
Måske kommer en af hans dyrepasservenner med mad?

Gået i brædderne

Siku må vist være et af de allermest fotograferede væsener overhovedet. Der er også masser af Siku-film på You Tube.

P.S. Sikus mørke pletter i pelsen skyldes alger fra hans sø. Vi fik at vide, at da der var varmebølge, tilbragte han næsten hele tiden i søen.

Dyrebørn

Vi har haft et rigtigt menneskebarn på feriebesøg, så vi måtte absolut sammen med menneskebarnet se på dyrebørn.

I Skandinavisk Dyrepark, hvor Siku selvfølgelig var stjernen:

Siku vejer nu 58 kg. Vi kunne da godt se, at han er vokset, men han er stadig og ligner stadig en baby. Dog får han ikke flaske mere. Ligesom med de store isbjørne kaster dyreguiden mad ind til ham. Når Siku synes, det går for langsomt, rejser han sig på bagbenene for at fortælle, at han kunne da godt tænke sig noget mere.

Han får vist stadig mælk, men nu får han det altså i en skål, ikke i flaske.

Han ser ud til at trives fint, og han er bedøvende ligeglad med alle de folk, der står og beundrer ham.

Der var masser af kid hos dådyrene

Et lille sikakid lå i skjul mellem de visne blade.
Tidligere havde vi set det die hos dets mor.

I går var vi på Ditlevsdal Bison Farm på Fyn:

En af de større kalve spekulerer vist på,
hvad vi er for nogle mærkelige skabninger

Den alleryngste kalv i hælene på mor

At den amerikanske bison stadig eksisterer fritlevende er et mirakel. Bestanden på den amerkanske prærie faldt fra omkring 50 millioner i begyndelsen af 1800 tallet til under 100 i slutningen af århundredet. Det er helt ubegribelige tal. Så blev bisonen til gengæld fredet. Nu er der omkring 50.000, og arten anses ikke længere for at være udryddelsestruet.

Bare det går lige sådan med isbjørnen!

Gæt hvor vi har været i dag!

Ja, vi har besøgt den lille isbjørneunge Siku i Skandinavisk Dyrepark, og han er bare charmerende, skulle vi hilse og sige.

Han er nu 23 uger gammel, vejer 28 kg, og han er så sød og sjov. Både når han tager sig en lur, og når han leger. Vi håber sådan, at han udvikler sig til at blive en "rigtig" isbjørn og ikke bliver en ny Knut. Personalet gør i hvert fald alt for det.

Siku betyder havis, og sin unge alder til trods er Siku allerede ambassadør. Nemlig for sine vilde - hårdt trængte - artsfæller. Se mere om Sikus mission på Skandinavisk Dyreparks hjemmeside.

Der kommer flere Siku-billeder på Flickr (jeg tog mange!), og også billeder af nogle af de andre dyr. Især de røde ræve. Der var også rævehvalpe, men de behagede nu ikke at vise sig, mens vi kiggede på ræveindhegningen. Vi købte selvfølgelig sæsonkort, så vi håber på bedre held med hensyn til ræveungerne næste gang