Farvel til Zuri

Sidste lørdag døde Zuri, Yrsas og Addis' kammerat og Sarantoyas søn.

Det var ikke helt uventet, for han var begyndt at miste appetitten, og hans nyretal var, på trods af at han var blevet fodret med nyrediæt et stykke tid, blevet meget dårligere. Det gik bare meget hurtigere, end vi - og dyrlægen - havde forestillet os, muligvis fordi en blodprop stødte til.

Zuri var en kat, der fyldte meget i Yrsas hverdag. Med sine egne meninger, drønintelligent som sin mor, en kat man kunne tovejskommunikere med.

Vi ved, at Yrsa vil komme til at savne sin ven rigtig meget, men hvordan mon kattevennen Addis vil tage det? Vil det gå ligesom her hos os, hvor Dorthe og jeg tydeligvis fylder tomrummet efter Lilit for Sarantoya? Godt at Yrsa snart har ferie.

Zuris søster Chimay har for ikke så lang tid siden mistet sin katteven Marron, og hun savnede ham så meget, at Marianne og Frede fik endnu en kat. Det er gået fint, og Chimay accepterede hurtigt Valley, Marrons efterfølger.

Zuri blev nøjagtig 12 år og 8 måneder. Alt for lidt, synes vi. Billedet har Yrsa taget med mobilen sidste efterår, kort tid efter Zuris 12 års fødselsdag.



26. juli 2015

Her er et af de sidste billeder, Yrsa tog af Zuri.

Det er taget knap 3 uger, før han døde. Jeg synes, man godt kan se, at han er blevet noget tynd. Man kan også se hans lange hale - så lang, at halespidsen stikker uden for billedet. Og man kan se, at han har fået hvide knurhår.

Citater om katte #26

For en kat findes der fritid, sovetid, spisetid og putte-sig-tid. Ansigt til ansigt, kærtegnende, nussende, spindende henrevet for til sidst at putte sig i søvnen.
Pam Brown

Jeg er nødt til at bruge to billeder til at illustrere citatet. Her er det igen Djingiz og Uzuri, som også var med i det blå indlæg.





Og så må jeg altså også have mit yndlingsbillede af vores nuværende katte med:

Sarantoya forrest, Lilit bagerst. Når man ser det billede, er det mærkeligt at tænke sig, at de i flere år ikke kunne være i stue sammen (det er ikke overdrevet).

Billedet er taget inden kontroverserne, men nu ligger de igen meget tit sammen. Godt vi holdt ud og fik dem på ret spor igen, men sjovt var det ikke, mens det stod på.

Begge billeder har for resten været på bloggen før, men det er lang tid siden, så det er der såmænd ikke nogen, der kan huske, og jeg synes bare, de passer så godt til citatet.

Runde fødselsdage

Sarantoyas killinger, de to sidste der blev født hos os, er blevet 10 år. Underligt at det er så lang tid siden.

Ujiji Chimay, der "kun" bliver kaldt Chimay, rundede lørdag. Vi fik en dejlig mail med tak for det kort, vi havde sendt - og billeder!

Chimay sidder med flag og kort, og det er nok Marianne, der har fotograferet, tror jeg.

Det er så dejligt at høre, at de små kræ, man har været ansvarlig for at sætte i verden, har det godt og bliver værdsat.

Hos Uzuri - Zuri - der blev født en dag senere, var vi inviteret til fødselsdag. Han bor jo tæt på i Randers.

Han var ikke helt tilfreds med sin gave, og i sandhedens interesse må vi indrømme, at vi mere havde tænkt på ejeren end på fødselaren, da vi indkøbte naturalier, for Zuri mangler jo ikke noget, så vi havde kun taget en enkelt tøjmus med til ham. Men gavepapir og især bånd kan også være interessant.

Vi var ikke sammen med Zuri og medkat Addis hele dagen. Yrsa havde foreslået, at vi skulle se Vilhelm Kyhn udstillingen på Randers Kunstmuseum, og det var en rigtig god ide.

Guldalderen er ikke en periode, jeg har beskæftiget mig så meget med. Jeg er ikke så vild med alle de der malerier fra Italien etc. Men Kyhns billeder er primært fra Danmark, og så er det åbenbart noget helt andet for mig. Jeg synes, det var meget interessant at se, hvordan han havde fanget lyset på forskellige årstider og forskellige tider af døgnet, og det var spændende at følge ham rundt i landet.

På museet havde man leget lidt med digital formidling. Ikke alt var lykkedes, men det, der virkede, var sjovt. Det må der gerne være mere af.

Udstillingen varer til begyndelsen af januar og anbefales meget.

Inspireret af fotoet af Chimay forsøgte vi at få et brugbart billede også af Zuri med kort.

Det blev nu ikke så godt som det af Chimay, men pyt...det kommer på bloggen alligevel.

Det var en rigtig god fødselsdag, og så fik vi oven i købet kage med hjem, for der var for meget til overs til Yrsa alene, og hendes katte er heldigvis ikke kagespisere. Men kan ostekage egentlig ikke fryses?

Glæder og sorger med kattene

Glæder, når vi får et dejligt billede af Zuri, Sarantoyas søn.

Og sorger, når vi får at vide, at Lilits søn Zoogin er død af kræft kun 10 år gammel

Billedet er fra den sidste gang, vi besøgte ham, hvor han nød livet og solen på terrassen. Han havde uden tvivl et godt liv - Lincoln-citatet fra min fødselsdag passer i den grad på ham.

Begge "vores" drenge er - var - skønne katte, yderst intelligente og store personligheder. Vi ved, at Zoogins ejere savner ham. Lige så glad man er for sin ven, lige så slemt er det at miste ham.

Til lykke, Uzuri

Happy birthday, Uzuri
Originally uploaded by cats_in_blue

Dette indlæg burde være bragt i går, men jeg havde lidt rigeligt om ørerne, såååå...

Den lille fyr på billedet er Uzuri, og i går blev han 6 år. Han blev den sidste killing, der blev født her hos os. D.v.s. "født her hos os" er måske lidt af en tilsnigelse, for faktisk blev han født ved kejsersnit hos vores dyrlæge.

Den store kat på fotoet er vores egen Djingiz. Han var på det tidspunkt 13 år og ikke specielt interesseret i de små kravl, men det var Uzuri da bare ligeglad med. Han elskede og beundrede Djingiz, og efterhånden overgav Djingiz sig, så de to fik noget særligt sammen. Heldigvis i nogle måneder, for det tog ret lang tid, inden vi fandt et nyt hjem til Uzuri.

Han blev en stor flot russerhan og bor i dag i Randers. Djingiz døde to år efter, 15 år gammel, og vi savner ham for resten stadig.