Så kom det - foråret

 

Og det gjorde de første mælkebøtter også. Jeg vil helst ikke have dem i vores egen have (de er jo unægtelig gule!), men ellers synes jeg, det er en beundringsværdig plante. Den vil måske overleve alle de menneskelige anslag mod vores stakkels klode.

Foråret har da været lidt på vej den sidste uges tid, men i dag har vejret været helt vidunderligt. Jeg sad på caféens fortov og nød min formiddagslatte og så, at de unge piger allerede viser mave. De unge mænd viser ben, men det gør de sådan set hele året.

Århus er ikke nogen specielt grøn by, men helt uden træer er den ikke, og en del af dem blomstrer nu. Her to forskellige steder i byen:

Lille og stor på samme tid

I sidste uge var vi et par dage i København. Vores vigtigste mål var at se den nye elefantunge, Chin, født den 20. februar i år. En stor baby, men en lillebitte elefant.

Og vi fik hende heldigvis at se:

Hun er simpelthen så sød og livlig, med klare, vågne øjne, og selv om hun det meste af tiden er tæt på de andre elefanter, har hun også lyst til at lege og gå på eventyr.

Både mor Kumari, de to andre voksne hunelefanter, der hedder Kungrao og Surin og den anden unge, Mun, på 3½ år, som på billedet ses med bagdelen til, passer rigtig godt på Chin. Da hun kom lidt for tæt på graven rundt om udendørsanlægget, stak Mun lige et bagben ud og fik hende længere ind.

Zoo har ellers ikke gjort det nemt at finde frem til de forskellige dyr. Der er godt nok masser af skiltning, men der er også masser af forhindringer i form af spærrede stier og opgravede områder. I det hele taget var Zoo noget i vintertilstand, faktisk burde de have haft billetter til vinterpris.

Vi fandt ingen spisesteder, bortset fra et sted hvor man kunne få junkfood. Egentlig havde vi regnet med at blive i haven, til den lukkede, men vi var nødt til at forlade den tidligere for at få lidt sen frokost. Ganske vist havde vi fået en udmærket morgenmad på vores hotel, men den kunne ikke vare hele eftermiddagen.

Vi så også andre dyr end elefanterne. Blandt andet de røde pandaer. De blev fodret med frisk bambus, mens vi var der. Det var de dog bedøvende ligeglade med, de sov! Men senere kom en af dem alligevel ned.

Og til slut endnu et billede af Chin, denne gang inde i elefanthuset:

Ser hun ikke ud, som om hun er parat til lidt af hvert?

En strikkende ræv

Er den ikke sød, denne filtede, strikkende ræv? Vi mødte den på Fiberfolk-messen i Vejle i lørdags på Wittyknits stand. Wittyknit sælger opskrifter på bl.a. vanter med meget flotte motiver. Af den slags, jeg ikke er så god til at frembringe, så jeg blev ikke fristet over evne.

I det hele taget skulle jeg som sædvanligt ikke gøre nogen indkøb, og også som sædvanligt kom jeg alligevel til at investere i noget. 

Garn denne gang. Jeg kan som regel godt stå for alle de lækre farver, men hvis det er specielt lækre fibre, bliver jeg svag.

Det var tilfældet med det mørkeblå garn på billedet. Det er babylamauld, og det er altså bare blødt, skulle jeg hilse og sige. Måske kan jeg endda selv tåle at gå med det.

Garnet med pailletter er overhovedet ikke blødt, men dels var det billigt, dels har jeg et særligt projekt i tankerne, som ikke behøver at være blødt.

Endelig kom jeg til at købe et sæt med 5 minifed merino. Her var det nok alligevel farverne, jeg faldt for. Jeg ved ikke, hvad de skal bruges til, men der må være mange anvendelsesmuligheder. 

Jeg har ajourført strikkeregnskabet efter udskejelserne, og der er stadig ikke nogen røde tal, men det kommer der måske snart. Jeg har nemlig planer om at besøge en garnbutik, der har nogle andre garner end dem, man ellers ser, så den er jeg spændt på.

Udflugt til Middelfart

Vi havde nok engang været heldige og vundet billetter til en af Realdanias rundvisninger, denne gang til keramikmuseet Clay i Middelfart. Vi skulle se og høre både om den forholdsvis nye tilbygning og om den aktuelle særudstilling Playing with Fire.

Museet ligger så smukt ved Lillebælt, og der er en åben skulpturpark, som godt nok lige nu var lidt smattet at gå rundt i. På billedet er det Peter Brandes meget store krukke, der godt kunne være museets vartegn.

Vi startede med kaffe og kage i den nydelige café - men stolene er rædselsfulde. Det er vist ikke meningen, man skal blive siddende alt for længe.

Derefter skulle vi rundvises i samlinger og særudstilling. Vores guide kom til at fordybe sig for meget i de faste samlinger, så der næsten ikke var tid til særudstillingen, men vi hoppede fra, før han var færdig, så vi fik kigget lidt mere på Playing with Fire.

I udstillingen går den britiske kunstner (bl.a. keramiker og forfatter) Edmund de Waal i dialog med Axel Salto. Jeg må indrømme, jeg nåede ikke rigtig til dialogen, men jeg så og genså en masse af Saltos værker. Ikke bare hans kendte keramiske værker, men også for eksempel tekstiler og bogillustrationer.

Det er en god og spændende udstilling, og jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage, inden udstillingen skal videre til Norge i august. 

På billedet ses en af bogillustrationerne eller mere korrekt en kopi på lærred (tror jeg nok) af en af illustrationerne.

Inden Salto og de Waal havde vi som nævnt været igennem de faste udstillinger.

Jeg blev urimeligt glad for at gense en af Hans Munck Andersens krukker:

Vi har besøgt hans og hans kone Gerd Hiort Petersens værksted på Bornholm, hvor vi fik en god snak med Hans Munck Andersen. Det er så sjovt, for de er så vidt forskellige. Han arbejder meget i porcelæn og har et helt andet og lettere udtryk end hende, der arbejder i stentøj med et robust og rustikt udtryk. 

I Skatkammeret udstilles genstande fra de sidste 235 års danske design- og industrihistorie, blandt andet denne fine missemor:

Jeg glemte at få data på den, så det er altså absolut nødvendigt, at vi vender tilbage til Middelfart inden alt for længe.

Tåge

Jeg har været et par gange i Skanderborg, hvor der er så smukt, inden for de sidste par uger. Der har begge gange været godt tåget, og det er faktisk også smukt.

Man kunne da lige se, at der var ænder på søen.

Der var lidt mindre tåge i selve byen. Her er det det nye og endnu ikke helt færdige byggeri "Lille Nyhavn".

Skanderborg er jo Ole Lund Kirkegaards fødeby, og det har byen ikke glemt. Jeg synes, Lille Nyhavn passer fint til Kirkegaards farverige univers,

Vi var med, da der for et års tid siden var åbent hus i et par af lejlighederne. De var lækre, det så ud til at være kvalitetsbyggeri. Det afspejlede sig selvfølgelig også i prisen. Hvis det ikke lige var for den, kunne jeg godt være flyttet ind.

Liv og død i det gamle Ægypten

For en gangs skyld var vi ikke i sidste øjeblik, da vi i sidste uge besøgte Moesgaard og så den store udstilling "Egypten - Besat af livet". 

Jeg blev overrasket over, hvor ufattelig meget man ved om faraonernes rige, men man kan jo sagtens læse hieroglyffer og dermed også blandt andet de manualer, der blev lavet for balsamering af mumier, og hvad man kunne og skulle gøre for at leve videre på den anden side af døden. Det var for eksempel tilladt at bruge snyd :)

Vi var med på en guided tur, som var rigtig god, både fordi den uddybede, men også fordi den gav en fin sammenhæng.

Mundåbningsritualet, som ses illustreret på den midterste del af relieffet, hørte nu ikke under kategorien snyd. Ritualet genoplivede åndedræt og sanser, så den døde kunne leve videre på "den anden side". Den døde er i dette tilfælde en kongelig billedhugger. Hans kone Niefertari og sønnen Merymery ses også i relieffet. Selv måtte billedhuggeren nøjes med det noget mere upoetiske navn Ken.

Det er en spændende udstilling, Moesgaard har stablet på benene, og jeg blev en del klogere på de gamle ægypteres tankegang. Det er måske heller ikke den historiske periode, jeg har dyrket allermest, men jeg er da altid inde og hilse på kattemumien, når jeg er på Glyptoteket.

Der var ingen kattemumier med på Moesgaard, men der var en falkemumie, og den var også fin

Vi kan heldigvis nå at se både falkemumien og alt det andet flere gange, for udstillingen slutter først den 18. august. 

Elendig oplæser

På mit tyskhold læser vi i øjeblikket Mord auf dem Friedhof, nr. 2 i serien om Miss Merkel skrevet af David Safier. Det er en munter hyggekrimi, og ja, det er Angela Merkel, der som pensionist er blevet fritidsdetektiv.

Hvis kvaliteten havde været bedre, kunne denne blazer set på Strøget i Århus måske være noget for Miss Merkel. Hun ville sikkert være glad for farven

Jeg kan meget godt lide bogen og lånte nr 1 i lydbogsudgaven i E-Biblioteket til underholdning på mine gåture. På dansk, den tyske haves øjensynligt ikke. Under alle omstændigheder opgiver jeg det igen, for indlæsningen er katastrofalt dårlig.

Man skulle mene, det ville være en fordel, hvis indtaleren havde lidt fornemmelse for sprog. Det synes ikke at være tilfældet her. Oplæseren er tydeligvis hverken hjemme i tysk, engelsk eller fransk for slet ikke at tale om dansk. Desuden er hun tydeligvis slemt uvidende om stort set alt.

Jeg får simpelthen ikke det hele med, fordi jeg ustandselig skal studse over mærkelige udtaler eller andet. Et eksempel: Skarntyde udtales med tryk på første stavelse. Og et andet: Navnet Angela blev i de første kapitler udtalt på et ikke helt korrekt engelsk. Det må nogen have opdaget, for pludselig gik vi over til tysk udtale. Indtil videre er det ikke blevet åbenbaret for mig, hvem oplæseren er. Måske med fuldt overlæg?

Der er endvidere nogle mærkelige pauser i oplæsningen. Bliver der bladret i bogen eller valgt en ny side på e-læseren? Begge dele burde kunne gøres fiksere.

Jeg er heller ikke sikker på, hvor godt jeg synes om oversættelsen, men det finder jeg ud af, når jeg læser videre i den fysiske bog.

Byens måger

De kan være vildt irriterende, for eksempel når de hugger ens ost (det var endda en skive Gammel Knas!), men de er nu også flotte

Denne unge sølvmåge mødte vi sidste lørdag, efter vi havde spist brunch i byen (det er ved at blive en vane :), dog ikke på Sallings tagterrasse, hvor vi traf mågen.

Den forholdt sig meget roligt. Lige bag mig sad der nemlig et par, der indtog et eller andet, og det var tydeligvis dette et eller andet, der havde mågens opmærksomhed. Kun en enkelt gang kom jeg så tæt på, at den syntes, den hellere lige måtte bevæge vingerne.

Efter al sandsynlighed kommer mine blogindlæg i fremtiden til at ligne dette. Altså et enkelt eller nogle få billeder og en kort tekst. Måske kan jeg så få lavet lidt flere indlæg end sidste år, som satte den absolutte bundrekord antalsmæssigt.

Strik i 2023

FAKTA

11039 meter er blevet strikket og 12037 meter garn er blevet brugt. Flere ting er blevet strikket med dobbelt tråd. Lidt færre meter strikket og lidt flere meter brugt end i 2022.

7607 meter er lageret blevet formindsket med. Det er jeg lidt stolt af.

1131 kr. har jeg brugt på garn. Ikke så vildt meget, men til gengæld har jeg brugt en del på tilbehør, opskrifter og bøger, kurser og messer, så i alt har strikkeriet kostet mig 2791 kr.
Til gengæld har jeg solgt for 2795,- kr. Altså næsten balance, men jeg er ret sikker på, der er nogle udgifter, jeg har glemt i regnskabet. Jeg har været på både en workshop på Fanø og på et heldagskursus i patentstrik. Ingen af delene var helt vellykkede, men det forhindrer ikke, at prisen for bare de to kurser tilsammen overstiger de 700,- kr., jeg har noteret i regnskabet i rubrikken "Kurser, messer". Nå, jeg gider ikke forsøge at rekonstruere.

Jeg fik færdiggjort 52 projekter, 3 færre end forrige år.

Jeg havde 4 planer for 2023, og kunne sætte flueben ved tre af dem. Formindskelse af garnlageret er nævnt, men jeg fik også færdiggjort den cardigan, jeg begyndte på i 2022. Jeg ved ikke rigtig, hvor vellykket den er, i hvert fald er jeg ikke rigtig begyndt at bruge den. Den er strikket i ren bomuld og er noget tung, men mon ikke jeg kommer til at bruge den til sommer.

I marts fik jeg udgivet opskriften på Obaldo babyvesten, så det kunne også klikkes af.

Det eneste, jeg ikke klarede, var at få formindsket antallet af garner på Ravelry. Faktisk steg det med 7 - og jeg har allerede købt 2 nye i år :( Jeg må virkelig bestræbe mig på at få nogle garner strikket op i 2024.

Mit mest vellykkede projekt var nok min Kolam-tee, som jeg bloggede om i oktober. Den har jeg i modsætning til cardiganen brugt en del.

Jeg har også fået mig et par nye yndlingspulsvarmere:

Opskriften, som hedder Fadewalker, ligger frit tilgængeligt på Ravelry. Jeg har strikket så mange par Fadewalker, at jeg kan opskriften med egne tilretninger udenad - den er nu heller ikke så svær. Disse, hvor jeg er yderst tilfreds med farverne, er strikket i Filcolanas Arwetta og diverse rester til striberne.

Sidst på året strikkede jeg en Moby vest efter en Petiteknit opskrift:

Den var smaddersjov at lave og ikke nær så svær, som det umiddelbart kunne se ud til. Jeg har fuldstændig fulgt opskriften bortset fra én ting. Halskanten skulle have været dobbelt, men det syntes jeg ville blive for klodset i mit garn, så jeg lavede en italiensk aflukning ligesom på de andre kanter i stedet.

Og så blev der brugt en masse garn, det var et af de arbejder, hvor jeg strikkede med dobbelt tråd. Det er et ret lækkert garn, Mirasol Sulko Legato, af merino, alpaca og silke. Den beige farve blev brugt op, og jeg var nødt til at lave kanterne i en anden farve. I virkeligheden er de to farver tættere på hinanden.

Selv om det kunne se sådan ud, så strikkede jeg ikke kun i gråbrune farver. 

Faktisk er jeg meget mere til stærkere farver. Bortset fra rødt, med det strikkede jeg nu alligevel noget af. 

Opskriften på disse pulsvarmere hedder Te Ara, og de har en specielt god pasform. Desværre kan opskriften ikke fås mere.

Jeg har planer om to større ting i 2024. Dels en ny Hitofude cardigan. Den gamle, som jeg var enormt glad for, er det gudbedredet lykkedes mig at bortkomme.

Garnet er desværre udgået, men jeg har indkøbt en erstatning med tilnærmelsesvis samme fibersammensætning af hør og silke. Den nye skal have lidt længere ærmer, og farven er ikke grå.

Den anden ting er en let poncho. Garnet til den har jeg haft i lageret siden 2016, og det er også en lækker blanding - cashmere og silke - så jeg kommer til at strikke i gode garner. Til gengæld har jeg ikke en præcis opskrift, der skal vist stykkes sammen af flere forskellige.

Fodspor i sne

 

Solsorten er stået op tidligere end os og har været helt henne ved havedøren for at se, om vi ikke snart ville komme med dens morgenmad.