Nul grader ude = suppe inde

Jeg går ikke vildt meget i køkkenet, men i dag havde jeg lige lyst til at lave en portion af min yndlings linsesuppe.

Opskriften fandt jeg i sin tid i Samvirke, og du finder den her. Den er anderledes krydret end de mellemøstlige linsesupper, som jeg i øvrigt også godt kan lide. Jeg skifter opskriftens porrer, som jeg ikke bryder mig om, ud med løg.

Billedet af suppen stammer fra COOPs Vi skal spise-side.

Kardemommesmagen er meget fremtrædende i suppen. Jeg kommer også lidt mere i, end der står, for det er et af mine yndlingskrydderier.

Jeg kvaser næsten altid min kardemomme selv, men det er lidt tidskrævende at få skilt frø fra frøskaller. Det smager bare meget bedre, synes jeg.

Derfor blev jeg også ret begejstret, da jeg, sidst jeg var i Flensborg, fandt en dåse med kardemommefrø. Det har jeg aldrig set før, men den blev naturligvis straks indkøbt og er blevet flittigt brugt siden.

I det hele taget er udvalget af krydderier og for den sags skyld de fleste andre madvarer forbløffende de få kilometer syd for grænsen. I den butik, hvor vi handler, er der krydderier af måske 10 forskellige fabrikater.

Dog har jeg ikke fundet mahleb - eller mahlab eller maleb eller hvilken stavemåde, man skulle have lyst til at bruge. Jeg har en kageopskrift, hvor det skal bruges, men mahleb kan jeg altså ikke opdrive. Jo, på nettet, men jeg har kun fundet steder, hvor man skal aftage en anselig portion, og hvor forsendelsesomkostningerne er tårnhøje, så jeg har ikke fået lavet mine mahleb-kager.

Efterårets velsignelser

Jeg synes, de er svære at finde, efterårets gode sider. Det bedste er vel, at nu varer det et helt år, før det igen er efterår.

Men der er nu i hvert fald endnu en god ting, og det er alle de dejlige grøntsager. Rødbeder for eksempel. Vores opskrift på rødbedesuppe stammer fra en russisk kogebog, og vi lavede denne kødløse rødbedesuppe - eller borsjtj - første gang for mange år siden.

Vi har glemt den i et par sæsoner, men i år blev det til en god stor portion, så der blev en hel del til fryseren også. Jeg må indrømme, at min andel kun bestod i at købe rødbederne. Dorthe stod for resten af arbejdet. Da jeg kom hjem fra arbejde, stod der bare en gryde dampende og duftende suppe.

Her er OPSKRIFTEN:

500 g rødbeder
250 g gulerødder
200 g selleri (i originalopskriften kålrabi)
1 lille kålhoved
2 løg
5 kartofler
250 g svampe (i originalopskriften 100 g tørrede rørhatte)
salt, peber
4 spsk tomatpure eller 4 middelstore tomater
2 spsk smør eller olie
6 eller 9% creme fraiche (i originalopskriften smetána)
eventuelt citronsaft

• rødbeder, gulerødder, selleri og kartofler renses og skæres i terninger. Smør eller olie varmes op og alle grøntsager undtagen kartoflerne puttes i og småsnurrer over svag varme under tætsluttende låg.


• svampene skæres i småstykker og brunes i fedtstof sammen med de finthakkede løg. Puttes derefter i gryden sammen med kartoflerne (i den oprindelige opskrift skal kartoflerne først i næsten til sidst, men jeg kan nu bedst lide, når de er kogt helt igennem).


• Der tilsættes yderligere et par l vand, salt og peber, og suppen simrer videre.


• Kålhovedet strimles og lægges ned til de næsten møre grøntsager.


• Når kålen er mør, tilsættes tomatpuré eller tomater.


• Når alle grøntsager er møre, er suppen færdig.


• Smages til med cremefraiche og måske citronsaft og serveres dampende varm med et godt brød til.


• OBS: Hvis suppen skal fryses, skal tilsmagningen med creme fraiche og citronsaft vente, til den skal spises.

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at der - bortset fra peber - hverken er krydderier eller krydderurter i suppen. Måske ville opskriften have set anderledes ud i en nymodens kogebog. Men jeg synes også, at grøntsagerne i sig selv giver smag nok, så yderligere krydring er unødvendig.

Ny suppe på repertoiret

Jeg var kommet til at købe flere poser sorte bønner. De fyldte ret meget i kolonialskabet. Ergo fandt jeg nogle opskrifter på sortbønne-suppe på nettet - jeg har ikke brugt de sorte bønner før. Som sædvanlig lempede jeg lidt til her og der, så min opskrift kom til at se sådan ud:

Hovedret til mindst 4 personer
700g sorte bønner
2 spsk olivenolie
5 løg
6 fed hvidløg
1 pakke kalkunbacon (7-8 skiver) - almindelig bacon kan også bruges, hvis man ikke tæller kalorier
5 stilke bladselleri i tynde skiver
5 store gulerødder i tynde skiver
1 spsk spidskommen
2 friske røde chilier
5 dl oksebouillon
salt og peber
persille
citron

· Bønnerne udblødes og koges efter anvisningerne på posen. Lad dem blive i kogevandet.
· Løg og hvidløg hakkes, halvdelen af baconen klippes i små stykker og steges sammen med løgene i en gryde til løgene er klare.
· De resterende grøntsager og krydderierne tilsættes. Simrer til grøntsagerne er næsten møre.
· Grøntsagerne blendes sammen med bouillonen. Bønnevand tilsættes til suppen er lind.
· Smag til med salt og peber og juster eventuelt med spidskommen.
· De hele bønner tilsættes, og det hele simrer yderligere 10-15 minutter.
· Den resterende bacon ristes og serveres som pynt. Drys med masser af hakket persille og dryp med citronsaft.

Suppen er ikke køn - faktisk ligner den et mudderbad, fordi bønnerne afgiver masser af farve. Jeg tænkte på at forsøge mig med noget gurkemeje, men jeg tror alligevel ikke, den bliver meget kønnere af det. Godt med persille er nok en bedre udvej.

Og så smager den godt. Jeg synes, der er en rigtig fin balance mellem bønner, chili og spidskommen, og citronen giver lige en ekstra dimension.

I suppekøkkenet

Vi var i suppekøkkenet i søndags.

Jeg lavede en pureret linsesuppe, som er kommet i fryseren, og Dorthe lavede en indisk rissuppe, som vi tit laver.

Det er en suppe, der er meget tæt i konsistensen, den har næsten mere karakter af en sammenkogt ret end af suppe. Vi synes, den smager godt, den er meget hurtig at lave, og den er god til en dårlig hals, hvilket var aktuelt i søndags. Det er det for resten endnu, men rissuppen er altså spist.

OPSKRIFTEN

2 dl langkornede brune ris

1 stort løg

1 spsk smør

1 spsk olie

2-3 stilke bladselleri

1 stort syrligt æble (gerne Belle de Boskop)

1 spsk god karry

1 spsk mel

1 l bouillon

1 dåse flåede, hakkede tomater

salt, peber

Eventuelt kokosmel eller kokosflager.

Løget pilles og hakkes og svitses sammen med de skyllede ris i fedtstoffet.

Bladselleri og æble skæres i ikke for små stykker og tilsættes. Det er bedst, hvis der en lille smule bid i selleristykkerne og lidt fasthed i æblestykkerne, når suppen er færdig. Man kan også vente med at tilsætte disse to ingredienser, til suppen har simret 5 minutter.

Karryen drysses over, og der røres rundt.

Den varme bouillon hældes over.

Suppen simrer ca. 20 minutter, til risene er møre.

Tilsæt tomater og smag til med salt og peber.

Kan drysses med ristet kokosmel eller kokosflager - det gør vi nu aldrig, men det står i vores opskrift.

Suppen egner sig ikke til frysning, men den er god at tage med til frokost på arbejde næste dag, for den kan godt spise kold, hvis man ikke har mulighed for at varme den op.

Yndlingssuppen

Vi er vilde med de fyldige supper, der gør det ud for et helt måltid, og favoritten lige nu er en græsk bønnesuppe, fasolada. Vi fik den første gang på en cafe, hvor den stod på kortet som "græsk bønnesuppe". Vi gik straks hjem og fandt ud af, at suppen måtte være en fasolada, og vi fandt også et hav af opskrifter, som vi har eksperimenteret lidt med.

Vores opskrift ser sådan ud:
350 g bønner - vi bruger som regel pinto-bønner eller brune bønner, men egentlig skal det være butterbeans eller hvide bønner
2 tsk salt
1 tsk sorte peberkorn
2 laurbærblade
2 løg, det ene finthakket
1 nellike
4-5 fed hakket hvidløg
1 ds hakkede, flåede tomater
8 stilke bladselleri i skiver
4 store gulerødder i ikke alt for tynde skiver
1 spsk tørret oregano
½ l god grøntsagsbouillon
1-2 spsk frisk mynte, hakket
1 dl frisk dild, snittet
1 spsk olivenolie
salt, peber
brødcroutoner
citron

• Bønnerne skylles og sættes i blød i rigeligt vand i 8-10 timer.
• Bønnerne koges i 1 l frisk vand tilsat salt, peberkorn, laurbærblade og det ene løg med nelliken stukket i. Bønnerne koges for svag varme til de er møre, ca. 3 kvarter. Vandet hældes fra.
• Bladselleri, det andet løg og hvidløg sauteres i olie ved middel varme, til løgene er klare. De må ikke blive brune.
• Gulerødder, de kogte bønner, flåede tomater, oregano og bouillon tilsættes, suppen bringes i kog.
• Suppen simrer ved svag varme til grøntsagerne er møre - dog gerne med lidt bid i.
• Smag til med salt, peber, mynte og dild.
• Serveres med brødcroutoner og en citronbåd til.

Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med mynte i suppen - det er det, der giver den karakter, synes vi. MUMS!

Suppetid

Normalt er det ikke lige suppetid i maj, men det er det altså i år.

Vi er glade for supper her i huset og også ret gode til dem, synes vi selv. Vi har et lille arsenal af opskrifter - allesammen vegetariske, som vi laver store portioner af en gang imellem, så der også bliver noget til fryseren.

En af dem er gulerodssuppe, som vi første gang fik hos Yrsa.

OPSKRIFTEN:
4 store gulerødder, groft revet
4-5 stængler bladselleri, skåret i skiver
Smør/olie til stegning
½ tsk karry
1 hakket løg
1 l grøntsagbouillon
200 g flødeost naturel, gerne fedtfattig
Revet ingefær – 2-3 cm (der var ikke ingefær i Yrsas opskrift, men vi kan godt lide ingefær og synes, det passer godt sammen med gulerødder)
½ tsk revet muskatnød
1 tsk timian
salt og peber
eventuelt citron

1. Løg og bladselleri svitses gennemsigtige i smør/olie sammen med karryen
2. De revne gulerødder tilsættes og svitses med 1-2 min
3. Ingefær og bouillon røres i
4. Muskatnød og timian tilsættes
5. Suppen jævnes med flødeosten

Kog suppen op under omrøring, men lad den ikke småkoge for længe, så grøntsagerne mister sprødheden.
Smag til med salt, peber, citron og evt. mere ingefær og server suppen med flûtes.
Hvis suppen ønskes mere fyldig, kan man tilsætte kogt kyllingekød.
Hvis suppen skal fryses, tilsættes flødeosten først ved opvarmningen.