Supersødt

Jeg synes, der i madlavningen er en tendens til, at alt, der skal være sødt, bliver sødere og sødere. Jeg tror, det er for at tækkes de unge, der åbenbart ikke kan få det sødt nok.

På Grød har de afskaffet min favorithavregrød, nemlig med skyr, æblekompot og granola. I stedet er standardgrøden nu med karamel, (søde) æbler og ristede mandler.

Det skal i sandhedens interesse siges, at man helt selv kan sammensætte sine toppinger, og jeg kan stadig få de tre toppinger, jeg er vant til - det er bare 5,- kr. dyrere.

Et andet eksempel er Emmerys hindbærsnitter. Indtil en gang sidste år var det de eneste hindbærsnitter, jeg brød mig om, fordi der kun var striber af glasur på og ingen krymmel.

Nu er Emmerys snitter blevet fuldstændig som alle andre bageres, nemlig med et tykt lag hvinende sød glasur. Dog er man blevet sparet for det lede krymmel, og der er - vist nok - kun noget frysetørret hindbær til pynt.

Nej, jeg har ikke investeret i den nye model, og det kommer jeg heller ikke til, men man får altid en lille smagsprøve til sin kaffe, og der har jeg en gang fået en bid hindbærsnitte. Så jeg har smagt den, og den er efter min mening ikke spiselig. Ærgerligt, at det går den vej!

Ferie uden katte, del 2

Lidt overraskende for mig selv måtte jeg fredag morgen i København indse, at jeg ikke kunne undvære min morgengrød. Fredag gik jeg bare i 7-Eleven, og deres grød kan såmænd sagtens spises, men lørdag morgen tog jeg i Jægersborggade og spiste gourmetgrød på Grød.

Og det var virkelig gourmetgrød. Jeg fik en byg-rug-spelt grød med frisk pære, fennikelsirup og masser af hasselnødder. Den smagte HIMMELSK!

Billedet er taget i Torvehallerne, hvor Grød også har en afdeling, og hvor der var fuldt hus ligesom i Jægersborggade.

Fredag var jeg på bytur sammen med Lise, men uden kamera. Shopping, et enkelt galleri (Galleri Tom Christoffersen i Skindergade, hvor der blev vist nye værker af bl.a. Katrine Ærtebjerg), god frokost, til slut kaffe og kage. Helt som en bytur skal være.

Lørdag tog jeg efter indtagelsen af morgengrøden til Nivaagaard og så deres særudstilling "Intet at skjule", en fin ophængning af hele samlingen. Værkerne var grupperet efter emner f. eks. Blikke (portrætter), landskaber, folkeliv og minsandten også en gruppe med dyr.

Det var dog ikke i det emne, jeg fandt Otto Baches kat. Maleriets titel er "En malkepige", og det hang i folkeliv. Malet i 1876 - men katten kunne lige så godt være malet i dag.

En rigtig fin udstilling, som det ikke tog så lang tid at se, som jeg havde regnet med.

Der var tid til overs, inden jeg skulle med toget hjem, og jeg havde endnu et galleri på min liste, nemlig Galleri Bo Bjerggaard, der ligger i Kødbyen.

Jeg har aldrig været i Kødbyen før, og det var en speciel oplevelse på en lørdag, hvor der var tomt og næsten blæst for aktivitet.

Galleriet havde dog åbent - det vidste jeg nu godt i forvejen - og jeg fik set den Baselitz-udstilling med nye værker, jeg var gået efter. Spændende billeder - og noget, jeg ikke har set før, var, at ikke alt var vendt på hovedet. Andre må også synes om Baselitz, for du milde, hvor er han blevet dyr. Alligevel var en del allerede solgt.

Der var altså ikke mange mennesker i Kødbyen sådan en lørdag eftermiddag. Jeg må tilbage en anden gang, når der er mere leben.

Helt mennesketomt var der dog ikke, som man kan se på fotoet til venstre.

På vej videre ud i verden - i dette tilfælde Vesterbro - kom jeg forbi det store gavlmaleri på Halmtorvet. Fint synsbedrag, ikke? Det havde nok været endnu bedre, hvis himlen havde været blå.

Jeg har senere fundet ud af, at det er af Peter Abelin og Erik Jerichau og er fra 1991. Gavlmalerier en spændende, synes jeg.

Efter endnu er gang grød på Grød - denne gang en frokostgrød, selv om det var sen eftermiddag - kunne jeg vende snuden hjemad.

Sarantoya havde vistnok savnet mig lidt, men ikke mere end at jeg godt kan overveje småferier alene igen.