Viser opslag med etiketten Øst for Paradis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Øst for Paradis. Vis alle opslag

søndag den 10. januar 2010

Film, film, film

Cinema in wintertimeI jule- og nytårsfridagene nåede vi at komme i biografen hele to gange. Begge gange i Øst for Paradis, som "selvfølgelig" er vores yndlingsbiograf. Vi er heldige at have sådan en biograf her i Århus. Uden dens eksistens ville vi ikke komme i biografen nær så tit.

Først så vi Koncerten, en underholdende og sjov menneske/musikfilm. Klassisk musik, altså. Rumænsk-russisk-fransk? Den kan vi godt anbefale.

En uges tid efter så vi The Imaginarium of Dr. Parnassus (dansk titel efterlyses!). En rigtig flot film-film, der udnytter mediets muligheder og med en vedkommende Faust-historie. Den anbefales også.

I efteråret så vi også et par film. Pigen der legede med ilden syntes vi var endnu mere kedsommelig end forgængeren, og vi har ikke i sinde at se den sidste i trilogien - ikke en gang på dvd.

Og den allerbedste Looking for Eric, som minsandten heller ikke er blevet begavet med en dansk titel. Det er Ken Loach - en af de få instruktører, vi kender nu om dage - i ualmindelig mildt humør. Selvfølgelig mangler den sociale indfaldsvinkel ikke, men det gør den gode britiske humor heller ikke. Topkarakter herfra. Man kan vist stadig nå at se den i biografen enkelte steder.