Feriedage

Vi har haft Dorthes niece, Benedikte, på feriebesøg, så der skulle selvfølgelig opleves noget. Det var også feriedage for os.

Selv om det ligger tæt på - eller måske netop derfor - har vi aldrig før besøgt Fængsels- museet i Horsens.

Det gjorde vi nu. Vi gik først lidt rundt på egen hånd og var bagefter med på en af de guidede ture.

Det var spændende og tankevækkende, og der er basis for flere besøg, for vi nåede overhovedet ikke det hele.

En anden dag var vi i Flensborg, men vi så ikke vægmaleriet på fotoet, for det hus, det var malet på, er revet ned. Mon de sætter malerierne op igen?

Jeg fik imidlertid ikke taget nogen billeder den dag, så jeg fandt det gamle foto frem. På sin vis passer det også meget godt, for vi skulle ikke noget bestemt, så vi gik mest rundt og kiggede på huse og nød byen.

Dog skulle vi på konditori med den kageinteresserede Benedikte. Vi gik den fine tur langs fjorden ud til Marien-Café og tilbage igen efter rigelig indtagelse af kaffe og tyske tærter, som på Marien-Café er lettere, end de umiddelbart ser ud til.

Ingen ferie uden dyr - heldigvis havde Benedikte selv ønsket at komme til Aqua i Silkeborg. Vi har ikke været der i mange år, men vi synes, det er blevet mere spændende med årene. Sidst vi var der, var der unægtelig mest akvarier. Der er også kommet nogle dygtige dyreguider, og vi havde stor fornøjelse af de forskellige fodringer.

Nu var der storke - med unger

...vildsvin - også med unger

...og minsandten om ikke også vaskebjørnene havde unger, selv om det vist nok er mor vaskebjørn, der er på billedet

Vaskebjørnene og odderne konkurrerer om at være de mest underholdende og charmerende, men denne gang vandt vaskebjørnene. Især da de gik på krabbejagt i vaskebaljer.

Forår i Flensborg

Sådan så der ud i Flensborg i går. I let soldis og med næsten ingen vind.

Dorthe syntes, vi skulle køre en tur syd for grænsen på hendes fødselsdag, og vi var næsten i bund med den gode juice, vi ikke kan få her i landet, så vi startede kareten.

Det store termometer i Roter Hofs
gård viste 9 grader.

Efter supermarkedsindkøbene skulle vi bare nyde dagen. Vi spiste frokost i Rote Strasse, på Roter Hof i en af gårdene. Uprætentiøst, men meget veltillavet mad; der kunne vi godt finde på at komme igen. Jeg fik penne i en lækker carrysovs og med lækre, sprøde grøntsager til. Dorthe bestilte en grape-schorle til maden, og tænk, den var slet ikke sødet. Hverken med sukker eller med kunstige sødemidler. Den smagte dejligt surt og bittert. Det er nu ikke specielt for Roter Hof, faktisk er det helt almindeligt, at man i Tyskland kan få drikkevarer, der ikke er det rene sukkervand.

Vi blev lidt i Rote Strasse, for der er en Wollsucht garnbutik, som er fint og appetitligt indrettet. Det er sjovt at se garner, man ikke kender i forvejen, men det, der kom med mig hjem, kendte jeg godt. To bundter Araucania Botany Lace. Ren merino og næsten lige så lækkert som det Ella Rae merino, jeg strikkede sjal af for nylig. Dyrt - men vi var jo på forkælelsestur :-)

Til en fødselsdag hører der chokolade og kage. Konditoriet over alle, Marien-Café, er flyttet fra hovedgaden over på den anden side af fjorden, men ikke så langt ude. Man kan sagtens gå derud, så det gjorde vi. Det øverste foto tog jeg på vejen derud langs med fjorden.

Jeg var bekymret for, om konditoriet nu også kunne løbe rundt, nu det er kommet væk fra den absolutte bymidte, men jeg kunne have sparet mig mine bekymringer. Vi var heldige at finde et bord! Chokoladen sprang vi over, men vi fik kage til vores kaffe.

Vi sad med udsigt til kagebuffetten, som blev mere og mere afpillet. Sådan set ser der ud til at være masser af kage tilbage, men med den størrelse stykkerne bliver skåret af i, slår en enkelt tærte ikke til ret længe. Godt at vi også skulle på gåben den modsatte vej efter den servering.