Min hukommelsesliste over træer, der i hvert fald skal med som ugens træ, er ved at være udtømt. Der er nogle, der skal med, når de kommer helt i efterårstøjet, men ellers har alle dem, jeg absolut ville have med, vist haft deres uge.
Jeg går med andre ord over til improvisationerne, og i denne uge var det et frugttræ, der pludselig påkaldte sig opmærksomhed. Jeg så det fra bilen på vej ind til byen og vidste straks, at det var denne uges træ.
Det er et pæretræ, og det er bare fuldstændig fyldt med frugter i år. I det hele taget er det vist et rigtig godt år for frugtavlerne, inklusiv alle de haveejere, der har frugttræer. Frugttræer må have lange rødder, så de ikke har manglet vand på trods af den lange tørke, og varmen har de selvfølgelig godt kunnet lide.
Men hvordan i alverden får man fat i alle de pærer? Det er altså et
højt træ, det drejer sig om.
Pærerne var begyndt at falde af, da jeg var forbi, men de havde taget en del skade i faldet, så det er nok ikke den rigtige taktik at vente, til de bare dratter ned af sig selv. Jeg fandt dog en, der ikke var synderlig smadret, på vejen. Den tog jeg med hjem og spiste. Den smagte godt, men jeg ved ikke, hvilken sort, det er.
Jeg plejer altid for variationens skyld at købe forskellige sorter på torvet, men i virkeligheden kan jeg vist bedst lide Clara Frijs og, når deres sæson er overstået, Conference. Lucas pærer gider jeg derimod ikke spise. Doyenne de Comice er for resten også en god pøre, måske endda den allerbedste. Dens sæson er bare ganske kort, men dem er lækker, når den er der.
