I dag har været ren afslapning. Stod sent (meget sent!) op og har tilbragt dagen med et par kapitler i en krimi, strik i haven og fjernsyn. Intet andet.
Mens jeg sad og strikkede, opdagede jeg, hvordan mit kaffekrus, garnet og hortensiaen i krukken passede sammen. Som om det ikke kunne være nok, matchede min ingefærkiks også garntrissen.
Det er næsten for Bo Bedre-agtigt, men jeg syntes alligevel, det skulle foreviges.
I går var ganske anderledes. Tidligt (meget tidligt!) op og med lyntoget til København, hvor vi mødtes med Lise, der kom ind fra Vestsjælland.
Jeg skulle blandt andet hente et billede, jeg havde reserveret, hos Clausens Kunsthandel.
Jeg har længe vidst, at Clausens Kunsthandel eksisterede, men har aldrig været der før. Da jeg fandt mit kunstværk på nettet, fandt jeg samtidig ud af, at kunsthandelen lukker om kort tid. Ærgerligt, det er ellers et spændende sted.
Det gælder både udstillingerne, butikken og det hus, kunsthandelen ligger i, og som nu er blevet solgt og åbenbart skal bruges til andre formål.
Det er et gammelt bindingsværksshus. Da vi havde set udstillingerne, sad vi lidt i gården og nød omgivelserne og solen. Hvad mon det er, Lise er ved at henlede vores opmærksomhed på? Jeg kan ikke huske det, men både den gamle bygning og kunsten i gården var værd at kigge på.
Vores fødder blev aldeles flade af at vandre rundt i byen. Da vi havde fået Lise sendt hjem igen, havde vi bare lyst til at hvile futterne. Det blev gjort i selskab med et par g&t, indtaget på en café, hvor bordene var pyntet med potter med lilla blomster. Er det en slags primula? Kugleprimula måske?
Hjem igen med lyntog. Det var så forsinket, at det udløser rejsetidsgaranti (sker det egentlig ikke ret tit?), så der er basis for endnu en tur, hvor vi måske når det, vi ikke nåede i går.
Vi var helt færdige, da vi endelig var hjemme hos Sarantoya igen.