Påskens kunst

Vi var til flere gode udstillinger i påsken.


På Aros så vi den store Jorn-udstilling og i tillæg Fredrik Raddum-udstillingen. Jeg har altid været glad for Jorn, og det var en meget fin udstilling, Aros havde sat sammen. Jeg kunne godt tænke mig at se den endnu en gang, inden den lukker.

Fredrik Raddum - nå ja... Det er da meget sjovt, men jeg synes, der er lidt for mange af hans værker, der beskæftiger sig med kunstnerens situation i samfundet. Det siger ikke mig som tilskuer så meget. Dorthe har skrevet om Raddum på sin blog et par gange, også med billeder.

Anderledes interessant er Holstebro Kunstmuseums udstilling med titlen Sjælens spejl. Udstillingen er den første i museets nye tilbygning, som sikkert helt bevidst virker ret anonym og dermed er en god platform for kunsten. Jeg var dog noget utilfreds med lyset - måske var der bare for mange pærer, der var gået ud? det håber jeg - men ellers var det en stor fornøjelse at se udstillingen.

Vi kiggede også på den nye opstilling af værker fra museets faste samling. Bl.a. værker af Tal R apropos min kunstdåse.

Jeg har reflekteret lidt over de forskellige udstillingers titler. Louisiana og Holstebro Kunstmuseum taler dansk med henholdsvis Picasso - fred & frihed og Sjælens spejl. Louisianas Hockney-udstilling hedder Me draw on Ipad, men her synes jeg, det har en funktion, at titlen er på engelsk. På Aros er man kun engelsksproget. D.v.s. Jorn International kan selvfølgelig med lidt god vilje være dansk. Fredrik Raddum-udstillingen hedder Get Lost. Gad vidst hvornår Aros får så megen selvtillid, at de erkender, de er et dansk museum?

Billederne er fra oven Asger Jorns Au commencement était l'image (I begyndelsen var billedet) og et udsnit (måske Jorn selv?) af samme billede. Derefter Carl-Henning Pedersens Ved stranden og til sidst Tal Rs Hyacint. Forhåbentlig er farverne ikke helt i skoven, men jeg garanterer ikke for noget.

Milde gaver

Uventede gaver gør altid glad. Jeg/vi har fået et par stykker af slagsen på det sidste.

Først fordi jeg havde sidste dag på Lystrup Bibliotek, hvor jeg i snart et år har haft en ugentlig arbejdsdag. Det har jeg været meget tilfreds med, blandt andet fordi jeg har fået lov til at lave noget af det, jeg godt kan lide. Men det havde altså en ende, og minsandten om jeg ikke fik en afskedsgave bestående af en fin kunstdåse + noget, der kunne fyldes i dåsen.

Dåsen er dekoreret af Tal R med et indianermotiv. Kendte de til min gamle indianer-interesse i Lystrup, eller var det bare godt ramt?

Jeg tror, de godt vidste, at jeg har adskillige søde tænder, og hele 3 poser mandler og nødder med forskellige "betræk" fra Summerbird fulgte med dåsen. Uhm!!! Den flotte blå er nødder med kaffe og praliné. Dem kunne jeg godt blive lidt afhængig af.






Kurven med specialiteter fra Claus Meyer har vi fået af Emma, fordi vi har passet hende i nogle af påskedagene. Jeg er altid glad for at passe den søde Emma, og det er bestemt ikke nødvendigt med gaver i den anledning, men det synes Emma - eller måske er det hendes mennesker - altså.

Og egentlig var det slet ikke en uventet gave, for vi får altid noget af Emma, når vi har passet hende - jeg havde bare ikke tænkt på det. Så jeg blev både overrasket og glad, og jeg glæder mig til den lækre mirabelle-marmelade, som jeg kender fra tidligere, og de andre specialiteter.



Sidste sommer skrev jeg, at Emma vist nok var 14 år, men faktisk er hun nu 17 år. Hun er sit gamle søde jeg, og virker fuldstændig rask.

Vi håber, hun sætter aldersrekord for katte. På billedet har vi gået tur sammen - jeg skal ind i vores eget hus, og Emma fortsætter op ad trappen.