Alpacawalk og sommerhøjskole

Som nævnt stod oplevelserne i kø i juni. En af dem var alpacawalk, som Dorthe havde fået et gavekort til for halvandet år siden. For et par måneder siden fandt vi endelig en dato i juni, der passede både Højsgård, hvor de pågældende alpacaerne bor, og os.

Marianne, der er alpacaernes "mor", tog nogle billeder af os undervejs på turen. Her står Annett med lyse My, Dorthe med rare Berta og jeg med Iris.

Det var ikke så længe siden, alpacaerne var blevet klippet, men jeg kunne nu godt se, at min Iris er noget af en skønhed med det lyse pandebånd og lyse pletter i den brune pels. Hun var lidt forsigtig og reserveret, men til sidst på turen var hun blevet så tryg ved mig, at hun godt ville spise de udleverede godbidder af min hånd.

Man kan se en af Iris' lyse pletter på halsen

Vi så også gårdens andre alpacaer, deriblandt de tre drenge på omkring et år.

Jeg mener, det er Bølle og Posidon på billedet.
Er de ikke bare herlige?

Naturligvis solgte gården også garn spundet af dyrenes uld. Jeg skulle som sædvanligt ikke have noget, men minsandten om ikke der lige var et par bundter, hvor det var "min" Iris, der havde leveret ulden. Det siger sig selv, at det var umuligt at stå for. Mon jeg selv kan tåle hendes uld? Jeg ved endnu ikke, hvad der skal komme ud af garnet, men vi får se.

Det var rigtig dejligt at gå med alpacaerne og lære dem lidt bedre at kende. Men kæles for ville de ikke, og det havde vi ellers vældig lyst til.

I år var vi igen på en uges sommerhøjskole. Det er den slags højskole, hvor man bare kommer til foredragene, men ellers bor hjemme, hvilket passer os fint. 

Emnet i år var "Jagten på folket i Europa 1830 - 1900". To spændende foredrag hver dag lige bortset fra den dag, hvor vi var på udflugt. Vi syntes, vi kom godt rundt om emnet, og det er altså dejligt at lære nyt. 

Udflugten gik til Statens Museum for Kunsts forholdsvis nye afdeling i Doverodde i Thy. Særudstillingen hed "Levende landskaber", og den kunne godt puttes ind under vores emne. Blandt andet var der en del malerier af guldaldermalerne. Det var et udmærket udvalg af værker, men ærlig talt var det en ret lille udstilling. Vi syntes nok, at såvel thyboerne som vi, der kom længere væk fra, blev spist af med ikke så voldsomt meget.

Der var også nogle små udstillinger i den store silo, men det var efter min mening med et sikkert forældet udtryk en fis i en hornlygte. Til gengæld var frokosten, der blev indtaget på Centralen, der ligger i stedets gamle købmandsgård, fantastisk god. Og omgivelserne i Doverodde er ualmindeligt dejlige.

Trenden med vilde blomster har naturligvis også nået Thy