torsdag den 21. januar 2021

En dame i haven

Vores tempeltræ, altså vores Ginkgo biloba, er et dametræ! For bare et par dage siden opdagede jeg, at det har frugter.


Bare tre styk, men umiskendeligt frugter! Når et tempeltræ har frugter, er det en hun, et dametræ.

Man kan læse en masse på nettet om tempeltræerne. En af de gode sider er denne fra Landbohøjskolen. Der står blandt andet, at hantræet i Landbohøjskolens have hvert år befrugter et huntræ på Bülowsvej, og jeg tror, at netop dette træ var det første, jeg så med frugter. Jeg havde næsten glemt det, men det dukkede op i hukommelsen, da jeg for anden gang i mit liv så tempeltræsfrugter. På vores eget træ!

Gad vidst hvor langt hantræets pollen kan flyve? Mig bekendt gror vores nærmeste tempeltræ mindst 500 meter fra os, men jeg har godt nok ikke været inde og undersøge alle baghaverne.

Jeg læste også på den pågældende side, at Ginkgo er afledt af et kinesisk ord, der betyder sølv-nød eller sølv-blomme, og de ligner da også små blommer. Sølvet ved jeg ikke rigtig hvor kommer fra. Måske er sølv i Kina sædvanligvis anløbet.

De ligner også noget de paradisæbler, vi har kigget så meget på i den senere tid:



P.S.
Mon solsortene vil spise tempeltræsfrugter?

 

mandag den 18. januar 2021

Aprilvejr i januar

Altså ikke når det gælder temperaturen, men når det gælder omskifteligheden. Den ene dag er der tåge eller regn, så en dag med skyfri blå himmel efterfulgt af en gang sne og frost og så endnu en dag med blå himmel. I dag er vi tilbage ved det grå og lidt tågede. Jeg får oplevet det hele på mine traveture.


Sjaggeren, som Dorthe har fotograferet, og en hel masse af dens artsfæller har vi haft stor fornøjelse af.

De holder til i et naboparcelhuskvarter. Der er nogle gennemgående veje med stikveje, og på hver stikvej er der ved hvert hus et træ af samme slags, men forskellige på de enkelte stikveje. På en af dem er det paradisæbler, og da der først var kommet lidt frost, kom sjaggerne også. Den første gang, jeg bemærkede dem, gav de en masse lyd fra sig. Jeg tror, det var for at holde solsortene væk, men solsortene var vist ligeglade. de valgte bare nogle andre træer. Nu er næsten alle paradisæblerne spist, men sjovt nok er der lige to træer, hvor der stadig er nogle.

Det pågældende parcelhusområde er fra lige omkring 1970, og jeg kan ikke lade være med at beundre, hvor gennemtænkt planlægningen har været. Igennem hele Åbyhøj går en grøn kile med flere parker, og på vejene er der som nævnt plantet masser af træer med både et samlende udtryk og variation. Nogle af dem er godt nok blevet fældet, men de fleste er der endnu.

Snemanden nedenfor er fra den første omgang tøsne. Senere er der selvfølgelig kommet flere snemænd, mange af dem udstyret med mundbind. De har dog det problem, at de ikke kan få mundbindet korrekt anbragt over næsen. 


Her har vi så den helt blå himmel:


Og lav sol over Århus. Eller i dette tilfælde over Åbyhøj:




Der er næsten altid nogen, der går tur med deres hunde i parken, men en dag mødte jeg også en kat i sele.

Den var længere oppe i træet, da jeg først fik øje på den, men nåede at klatre næsten ned, inden jeg fik fisket telefonen frem og spurgt, om jeg måtte fotografere.

Ejeren havde en stor rygsæk på ryggen, som katten hoppede ned i, hvis de mødte en uvenlig hund. Ret smart, synes jeg. Jeg blev trods alt ikke opfattet som så farlig, at det blev nødvendigt at komme i skjul, men jeg gik så heller ikke så tæt på.



tirsdag den 12. januar 2021

fredag den 8. januar 2021

Status på strikkeåret 2020

Det blev et super strikkeår, især fordi jeg endelig kan jeg skrive, at garnlageret er blevet formindsket. Det har været planen i mange år, men først nu er det lykkedes. 

FAKTA:
14169 meter strikket. Lidt flere meter brugt, da et enkelt projekt er strikket med dobbelt tråd. Der er også et enkelt, men lidt større, halvfærdigt projekt, men det er nok det samme ved hvert årsskifte.
3441 meter er lageret formindsket med. Det er da noget!
3517 kr. kostede strikkeriet. Jeg har brugt en hel del på nye strikkepinde. Jeg strikker altid på rundpinde, og jeg gider simpelthen ikke bruge dem, der har fået stive wirer. Jeg har forsøgt at gøre nogle af dem bløde igen med varmt vand, men det hjælper kun kortvarigt. Jeg har i 2020 kun solgt for 275,- kr. De aflyste markeder mærkes tydeligt.
56 projekter blev færdiggjort. Det er de projekter, jeg har registreret på Ravelry. Nogle af dem indeholder flere enheder som for eksempel en portion babystøvler i drengefarver. Eller rettere sagt i farver, der kan bruges af både drenge og piger:


Sjovt nok kan piger gå i alle farver, men små drenge kan i hvert fald ikke gå i lyserødt. Pjat!
 

Det største projekt blev farveskiftesjalet, som jeg har skrevet om tidligere.

Jeg tror nok, jeg har bestemt mig for selv at beholde det, men jeg har godt nok ikke brugt det endnu.

En af de sjoveste ting, jeg strikkede i årets løb, var en lille matroskjole. Måske fordi den er helt anderledes end det meste andet strik, der er fremme netop nu.

Der var en masse montering, som jeg egentlig ikke er så vild med, og det bliver nok både første og sidste gang, jeg strikker den.


Hvad er ellers værd at nævne? Som sædvanligt en masse pulsvarmere, blandt andet flere kontrolstrikninger af årets opskrift, som jeg kaldte Ujiji, og som jeg bloggede om her. Og så var disse søde bloomers sjove at strikke:


Dem kan det godt ske, jeg laver flere af, men lige nu er der andet på pindene.