Modefarver i strik

Selv om jeg ikke har lyst til det, så lader jeg mig påvirke af, hvilke farver, der er moderne i strik. I årevis har det været meget blide og bløde farver - i en strikkebog af forfatteren kaldt en duset farvepalet, hrmpff!!! De farver synes jeg generelt er kedelige, men jeg har alligevel strikket i farver i yderkanten af paletten. Især gammelrosa.

Strikket af Designclubs Duo Silke/Merino.
Mønsteret er inspireret af en silkekardigan fra Petite Something

Netop nu er det hotteste vist 4 eller 5 brede farver i striber. Det skal helst være en lys, en mørk, en douce og en klar farve og gerne nogle, man i hvert fald ikke kunne finde på at sætte sammen for bare tre år siden.

Striberne kom ind i moden for omkring et år siden, så de bliver nok snart umoderne igen, men strikkemoden halter altid lidt bagefter.

Jeg har også strikket striber, men ikke de moderne brede. På Filcolanas hjemmeside opdagede jeg en serie baby/børnetøj med striber og bobler, og jeg har strikket en af modellerne, der er designet af Sanne Bjerregaard, i et par forskellige farvesammensætninger.

Garnet blev hentet i lageret, Ecobutterfly Organics Andean Mist 100% bomuld. Økologisk og fairtrade og på alle måder et god-samvittighed-garn. Det er ikke så let at strikke lige så pænt som uld, men jeg er dog ret godt tilfreds med resultaterne. Kanterne skulle egentlig være ombukkede, men jeg synes, de bliver for voldsomme i bomuld, så jeg lavede almindelige ribkanter i stedet.

En af mine farvesammensætninger: Lys grøngul, lys og mørk blå

Jeg var nødt til at lære at frembringe nogle pæne bobler. Jeg fik hjælp af en video på Plummums gode blog - tak for den! - udviklede lidt på dem, og nu er jeg ikke bange for at strikke bobler mere.

De er da ok, ikke?

Det der med at købe garn til lageret til senere brug er ikke altid nogen specielt god ide. Prøv at se disse tre farver, som sikkert er købt for at blive strikket sammen:

De blev vel købt for omkring fem år siden, og nu er de totalt ude af billedet. Jeg synes selv, de er so last year - og det er udtrykket måske også, så dem bliver der ikke strikket af lige nu. I hvert fald ikke sammen.

Vinterstrik

Det er besynderligt, så meget årstiden påvirker mit farvevalg. Jeg plejer at sige, at jeg elsker farver, men om vinteren føler jeg mig alligevel forkert, hvis jeg for eksempel går i det, der traditionelt betragtes som forårsfarver.

Det samme gælder øjensynligt ved valg af garn til strikketøjer, så i denne vinter har jeg meget strikket i afdæmpede farver. Her er et udpluk af mine frembringelser:

Halsrøret med navnet Montanagade blev strikket af rester fra Yrsas trøje. Yrsa er vokset op i Montanagade! Der er vist garn nok til et par fingerløse handsker også. Opskriften (god - jeg ændrede ikke noget af betydning) ligger helt gratis på nettet. 

Baby sweater i lækker Bifrost uld (nyindkøbt) fra Fru Jensens Unikum. Opskriften er fra bogen "Blød babystrik i naturfarver" af Sanna Mård Castman. Jeg var ikke helt tilfreds med opskriften, bl.a. syntes jeg, der var alt for megen unødvendig montering, så det lavede jeg om.
Se eventuelt flere af mine kommentarer på Ravelry.

De små sparkebukser så jeg i Byens Garngalleri i Randers. Dem måtte jeg lave, selv om jeg blev nødt til at indkøbe garn (Lana Grossa Cool Wool Baby) for at få opskriften. 

Det viste sig, at jeg nærmest kun havde fået en halv opskrift, og forretningen havde ikke resten, så jeg følte mig ærlig talt taget lidt snydt. Dårlig service!
Jeg fik dog bukserne lavet færdig, og tænk, så viste det sig, at vi faktisk for flere år siden selv havde købt det opskriftshefte (Filati nr. 17), hvor opskriften havde været bragt. Da var det imidlertid for sent at tjekke strikkefastheden, men det gik altså alligevel.

Denne lille kjole har jeg lavet mange gange, så den er næsten et meditationsprojekt. Udgangspunktet er Fiona fra Rasmilla. Også i dette tilfælde har jeg lavet ændringer, så der ikke bliver så megen montering.
Garnet er Knoll Yarns Samarkand, der nu desværre ikke kan fås mere. Men jeg har lager!

Cardiganen Mini er designet af Else Schellerup for Design-Club.dk. Jeg så den til en strikkecafé i Garnkisten, og igen måtte jeg investere i nyt garn for at få fingre i opskriften. 

Jeg valgte Duo Silke-Merino. Det er dyrt, men også ekstremt lækkert at strikke i. Desværre har jeg senere fundet ud af, at der sandsynligvis er brugt merino fra Australien til garnet. Det vil jeg egentlig ikke købe på grund af risikoen for, at de stakkels får har været udsat for mulesing.

Cardiganen blev lækker, og opskriften er forbilledlig. Sådan da. Det irriterer mig, når der bare står: "Tag 70 masker ud jævnt fordelt". Jeg synes, der godt kunne stå, hvordan man lige skal fordele de udtagninger, når man har betalt for opskriften. Modellen er jo formodentlig prøvestrikket i alle størrelser.

Jeg har strikket en del fingerløse handsker af diverse rester, og et enkelt par er ikke i de dæmpede farver:

Garnet er Grignasco Merino Gold 4, og opskriften er min egen. Jeg har selv beholdt handskerne, og jeg elsker farven, der er endnu mere lysende fuchsia i virkeligheden.

Også en lille retro babykjole på bestilling blev i klare farver:

Opskriften er fra Grønhøj Garn og har nr. 9828. Jeg har strikket af Sandnes Garn Mini Duett fra lageret.

Som næsten altid, når jeg strikker på bestilling, fulgte jeg opskriften, dog strikkede jeg skørtet rundt i stedet for i to dele. Det forhindrede nu ikke, at musetakkekanterne, som ser vældig søde ud, gav en masse montering. Hvis jeg skal strikke den igen, vil jeg bruge musetakkeopslagning, og man kan da vist også lukke af med musetakker.

Jeg er stadig i gang med et par projekter i vinterfarverne, men jeg kan godt mærke, at det er andre farver, der lokker nu.

Lilla...violet...

Sidste omgang regnbueblogleg: Lilla. Eller lillat, som der er nogen, der siger. Meget charmerende! Egentlig kan jeg bedre lide violet, men det dækker vist ikke helt så mange lilla'er. Er de rødlilla også violette?

Jeg starter med kattebilledet denne gang. Katten her til venstre har faktisk farvebetegnelsen lilla. Det er endnu mere ved siden af end de blå katte, synes jeg. Bortset fra det er Esther, som katten hedder, en fin kat.

Lilla er også en fin farve, som jeg godt kan lide. Meget anvendelig i påklædning. Da den på et tidspunkt havde været ude i nogle år, savnede jeg den vildt meget.

Det var der også andre, der gjorde. Den blev moderne igen, og så gik alle en overgang i lilla.

Jeg kan også godt lide at strikke i lilla. Sjalet her var en af de første ting, jeg strikkede i min nye strikkedille, der nu har varet adskillige år.

Lilla er for det meste en rolig farve, men det er en farve med et stort spænd. Sidste år så jeg i Flensborg et par lysende lyslilla bukser. Det var bestemt ikke en rolig farve, men jeg syntes, de bukser så eddergodt ud. Desværre fandtes de ikke i min størrelse. Netop i disse dage er jeg ved at være færdig med en mørklilla trøje til mig selv. Jeg mangler bare foto.

Lilla er tit en farve med duft. Violer. Og syrener, hvor min yndlings er den lyse blålilla. Er der noget bedre end syrenduft?

Den lilla mark, som jeg så på Bornholm, duftede til gengæld ikke godt. Det var en purløgsmark. Jeg er ikke så vild med løg i rå form og heller ikke purløg. Man kunne lugte marken på lang afstand. Men marken var et flot syn.

Lyng dufter vist ikke af så meget. Det skulle da lige være af honning.

Lilla biler er der langt imellem. Jeg tror ellers, det er en rigtig god bilfarve, men branchen er vist for konservativ. Jeg har aldrig selv haft en lilla bil. Blå, rød, grøn, gul har vi haft, men aldrig en lilla.

Blåt er flot

Og blåt er min farve. Jeg tror, blå altid har været min yndlingsfarve, og jeg bliver aldrig træt af den.

Vi har blå katte, og vi har en blå have. Kattene er blå russere, Russian Blue. Jeg fik øjnene op for den race netop på grund af pelsfarven og de grønne øjne, og da jeg så begyndte at læse om den, syntes jeg også, at dens væremåde var lige præcis, som jeg gerne ville have, min kat (der senere blev til flere) skulle være.

Der er det med blå katte, at rigtig blå er de jo ikke. Men blågrå i hvert fald. Mere blå i nogle belysninger end i andre. Den allersmukkeste farve til en kat, synes jeg.

Det er Djingiz, den eneste hankat vi har haft ud over killinger af hankøn, til venstre på billedet og hans fan Uzuri til højre. Djingiz var ret gammel på det tidspunkt og gad vist egentlig ikke killinger, men det var Uzuri bare ligeglad med. Han elskede og beundrede Djingiz og var så meget sammen med ham som muligt.

I min blå have så ville jeg allerhelst have, at der kun var rigtig blå blomster, men faktisk findes der ikke så mange helt blå blomster. De fleste er lidt - nogle lidt mere - over i det lilla. Den blå rose og de blå tulipaner er endda ret meget over i det rødlilla, må jeg indrømme.

Nogle helt blå er der dog. En af de allerfineste er ensian:

Den kan man ikke ønske sig mere blå. Den blå anemone har lige blomstret:

Senere kommer alle storkenæbbene. De fleste af disse er heller ikke rent blå, men Johnson's Blue er tæt på:

Ude i den fri natur er der faktisk flere rigtig blå blomster. Kornblomster for eksempel:

Jeg kan godt lide alt muligt andet blåt også. Blå cykler og blå biler. Topaser. Ikke mindst blå himmel og blåt hav...

Grønt er godt for øjnene

"Grønt er godt for øjnene" siger H. C. Andersen i Den grimme ælling. Grønt er denne uges farve i regnbuebloglegen.

Jeg er helt enig, i hvert fald når det drejer sig om grønt i naturen. Årets grønne måneder - maj og juni - er mine yndlingsmåneder. Alle fotos herunder er taget i maj og juni.

Ellers er jeg vist ikke så glad for grønt med limegrøn og den grønne, der her i huset går under navnet Firenze-grønt, som undtagelser. Firenze-grønt er en variant af limegrøn, lidt mere kompleks med toner af gult og brunt. En skøn og meget elegant farve. Når vi kalder den Firenze-grønt, er det, fordi den var moderne i Firenze det år, vi var der.

Da vi kom hjem, var det ikke muligt at få tøj i den farve. Jeg tror, der gik 3 år, inden man så den i det danske modebillede, og da var det kun sporadisk.

Grønt er også den allerfineste farve til katteøjne:

Det er vores Sarantoya, der viser sine smukke, grønne øjne. Farven varierer lidt efter lyset, men den er altid smuk.

Påsken er gul

Det var vist et tilfælde. at regnbuebloglegen kom til GUL lige præcis i påskeugen, men et særdeles passende tilfælde. I kirkeåret er påskens farve ganske vist hvid, men når det ikke lige drejer sig om kirken, må gul være den rigtige farve.

Jeg har et ambivalent forhold til gul. Jeg synes, det er en flot og glad farve, og jeg kan godt lide den i mit tøj og faktisk også i min stue. Helst lidt skarpt gult, sådan over i citrongult. De varme gule farver er jeg ikke så begejstret for.

Jeg kan IKKE lide gult i min have, hvor der er adgang forbudt for gule blomster. Og mælkebøtter - det gælder også jer!

Undtagelsen er den her:

Det er nu ikke med min gode vilje, at der er masser af erantis, men de er umulige at holde nede. Hvor de i sin tid er kommet fra, er uvist. Nu breder de sig bare. Jeg HAR givet op og indrømmet: Jeg synes, det er dejligt at se erantiserne trodse kulde og frost.

Byen Berlin er for mig en by, der harmonerer med stærke, klare farver. Også gult. Her er et par berlinerbilleder:

Skagen - en anden af mine yndlingsbyer - er selvfølgelig også en gul by, men det er en anden gul farve end Berlins. Nemlig Skagensgul, ha ha :-) Billederne ikke dog ikke fra Skagen.

Det her er taget i Mariager

...og det her er fra Århus

Gul er en rigtig flot farve til biler, synes jeg. Vi har haft en gul bil, og den var så flot, syntes vi. Man kan bare ikke få ret mange gule biler. Jeg kunne ellers godt tænke mig en gul boble.

Sidste billede bliver igen et kattebillede:

Man siger, at katte ikke kan se farver. Ikke ret meget i hvert fald.

Jeg vil påstå, at de kan se gult. Flere af vores katte har været gladest for gult legetøj, også selv om de har haft nøjagtig det samme legetøj i en anden farve.

Da Lilit flyttede ind hos os, havde hun en gul piberenserring, som hun var vildt glad for, med. Den er godt nok forsvundet, men vi har lavet en ny til hende, og den er stadig et yndlingslegetøj for vores nu 16-årige Lilit. 

Uge 15 er orange

Før jeg holdt op med at arbejde, vidste jeg altid, hvilket ugenummer vi var i. Nu kan jeg til nød holde styr på ugedag og dato. Ugenummeret må jeg slå op i en kalender.

Mens regnbuebloglegen forløber, kender jeg igen ugens numre. ORANGE er uge 15's farve.

Orange er en af mine yndlingsfarver. Jeg går meget gerne selv i orange. Jeg kan også finde på at bruge orange som spotfarve, hvis dagens dress ikke er alt for ophidsende farvemæssigt.

Selv om alle oranger ikke er ens, så er det dog en temmelig specifik farve. Der er ikke nær så store udsving som med for eksempel rød eller grøn. Men der er forskelle, og jeg tror nok, jeg foretrækker de oranger, der går i den gule retning i stedet for den røde.

Jeg har mange orange billeder. Jeg må prøve at begrænse mig. Det første billede var selvskrevet. Det er en cacaofrugt, en absolut uundværlig frugt. Jeg er mindst lige så glad for chocolade som for orange.

Orange er en signalfarve:

Det er en fin blomsterfarve:

Jeg kan dog ikke lide, når rønnebærrene bliver orange. Så nærmer sommeren sig sin afslutning:

Når de flotte græskar kommer frem, har jeg åbenbart forliget mig med tanken om efteråret. Dem har jeg ikke noget imod.

Den skøre hund traf jeg i Berlin for nogle år siden.

Sidste billede er en bid af et stykke street-art frembragt af naboens børn.

Og så alligevel. Der skal selvfølgelig et billede af en orange kat med. Orange er nu ikke min yndlingsfarve til katte, men de orange katte skal ikke diskrimineres. Denne her var en rigtig fin kat.