Viser opslag med etiketten babaofan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten babaofan. Vis alle opslag

søndag den 1. februar 2009

Kinamad

For efterhånden temmelig mange år siden kendte jeg kun kinesisk mad fra Kina-restauranter her i landet. Det var altid noget med, at man kunne få en hulens masse retter for næsten ingen penge. Generelt syntes jeg alligevel, at det var spild af pengene, selv om forårsrullerne da smagte lidt bedre end dem fra den lokale grill.

Efter 14 års kinesiske nytårsmenuer er mit syn på kinesisk madlavning et ganske andet.


Her er lidt flere billeder fra dette års kinesiske nytårsdiner.

På det pyntede bord står nogle af de kolde retter: I den største skål forrest en temmelig stærk kålsalat og ved siden af en meget lækker ret med kylling.

De dekorative teæg er et fast indslag i nytårsmiddagen.






Agurkesalat med forårsløg.



De varme retter var i år bl.a. ingefærfisk, en ret med kylling og cashewnødder, som vi har fået mange gange - det vakte almindelig jubel, da den blev annonceret! - og en superlækker ret med glasnudler. Jeg vil gerne have opskriften på både agurkerne og glasnudlerne.

Og endelig babaofan, som vi passer på at gemme appetit til.

lørdag den 31. januar 2009

Kinesisk nytår

Vi var til kinesisk nytårsmiddag hos en af vores gode venner i går - en nu 14 år gammel tradition. Faktisk gik vi fra rottens år ind i oksens år allerede for et par dage siden, men vi fejrede det altså først nu.

Traktementet er imponerende. Det starter altid med jiaozi, der udtales noget i retning af djawtser, og som lidt ligner ravioli. De symboliserer det gamle og det nye år, der forenes. Yderligere var der i år "kun" 5 varme retter og mindst lige så mange kolde. Plus desserten, som vi har lært at lave og har medbragt i de senere år.

Den hedder babaofan, og på engelsk kaldes den også eight-treasure rice. Den laves af bl.a. klisterrris, røde bønner og 8 forskellige frugter. De røde bønner skal forarbejdes til en mos, der bliver rørt med sukker og stegt i lidt olie. Den bliver så fyldt i klisterrisen med de 8 frugter, og det hele bliver dampet. Inden den bliver spist skal den hældes over med smeltet svinefedt. Det fik vi også allerførste gang, vi var inviteret til den kinesiske nytårsmiddag, men da jeg var den eneste i selskabet, der kunne lide det, er det blevet erstattet med sukkervand.

Det lyder meget besværligt, og det er det også, hvis man skal lave det hele fra grunden af, men heldigvis kan man købe færdig bønnemos på dåse, og så er det ikke så slemt. Jeg har i øvrigt en teori om, at madlavningen har skullet være så besværlig som muligt (ikke bare i Kina, man alle mulige steder), for så havde man kvinderne beskæftiget ved kødgryderne, så de ikke havde tid til at begynde på selvstændig tænkning og andre aktiviteter.

Der kommer flere billeder fra menuen de kommende dage...