Viser opslag med etiketten litteratur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten litteratur. Vis alle opslag

onsdag den 19. november 2008

Tysk litteratur


Der Butt im Griff
Originally uploaded by arne.list
Jeg har været til mit andet litteraturarrangement på 2 uger. Denne gang var det om tysk litteratur, og det var Beate Detlefs fra Goethe-Instituttet i København, der fortalte om ny tysk litteratur. Rigtig godt - og jeg fik igen lyst til at læse en masse af de bøger, der blev snakket om. Måske får jeg endda gjort alvor af det denne gang.

Og hvad har billedet så med tysk litteratur at gøre? Jo, det er såmænd en skulptur af Günter Grass, der i sin tid startede som billedkunstner og først senere blev forfatter. Jeg har faktisk - med stor fornøjelse - læst flere bøger af ham, bl.a. hans erindringer "Når løget skrælles". Det er derfra, jeg ved, at han først blev uddannnet som billedkunstner.

Skulpturen står på havnen i Sønderborg, og næste gang jeg kommer derned, vil jeg kigge på den - for trods adskillige besøg i Sønderborg har jeg aldrig lagt mærke til den. Til min undskyldning skal siges, at en del af disse besøg har været om aftenen, når det var mørkt.

torsdag den 13. november 2008

Læsning


Pile of books
Originally uploaded by cats_in_blue
Når jeg havde for travlt i tirsdags til at lave et blog-indlæg, var det bl.a. fordi jeg var til Årets litteratur-dag på Hotel Marselis.

Nej, hvor var det godt! 5 oplagte og vidende foredragsholdere var der. Og morsomme! Da Lone Kühlmann holdt sit foredrag, tror jeg, jeg lo 90% af tiden. Det er lang tid siden, jeg har moret mig så godt.

Et tydeligt bevis på, hvor godt det var, var, at jeg kun i få og korte perioder tænkte på de fine efterårsmotiver uden for vinduerne!

Jeg fik da også lyst til at læse en masse af de bøger, de snakkede om, men faktisk læser jeg - på trods af professionen - ikke ret meget, og jeg er meget slem til at falde i søvn, når jeg læser; men jeg fik i hvert fald masser af ideer.

Om aftenen var jeg igen til naturvidenskabeligt foredrag, denne gang om kulstof 14 datering. Ikke helt så spændende som myre-foredraget, eller også var jeg bare blevet fyldt op for den dag.