Så gik november

Det er altid en fornøjelse at være i
Det Gamle Elværks smukke hal

Nogle mener, november er årets længste måned. Det må jo være, fordi de hellere vil foretage sig noget andet end det, de gør. For mig var november usædvanlig kort i år, den fløj bare af sted.

Vores lokale julemarked blev overstået på bedste vis. Om lørdagen lå et fint lag sne, der understregede julestemningen, og søndag var det lidt regn og tåge, så hvad ville være bedre end at gå på julemarked?

Vi manglede da heller ikke publikum, og salget var nogenlunde som sædvanligt, men det var måske lidt andre ting, vi solgte. Jeg mangler i hvert fald små veste i lageret nu.

I midten af måneden var vi et par dage i København. Zoologisk Have, Statens Museum for Kunst og Glyptoteket var på programmet foruden en gang aftensmad med min søster og svoger.

I zoo var vi en del hos elefanterne. Vi så Chin og de andre både ude og inde. De ville vist helst være inde, men de blev lokket ud, sikkert fordi der skulle muges ud i huset, og det var jo vores held.

På billedet har Chin og hendes mor lige tjekket, om der stadig ikke var blevet åbnet ind til huset.

Den lille charmetrold er selvfølgelig vokset, men jeg kan bedst se det, når jeg sammenligner billeder fra vores forskellige besøg.

Selv om det ser sådan ud, mangler Chin altså ikke et stykke af snabelen.
Hun har bare drukket vand.

Ellers var vi en del i Søndermarken, hvor vi denne gang fik set de to flodhesteunger rigtig godt. Det var der også mange andre, der gjorde, og vi fulgte med i, både hvad ungerne og de voksne foretog sig og i det øvrige publikums reaktioner. En pige i konfirmationsalderen hvinede "Mit yndlingsdyr" - jeg havde ikke lige troet, at en flodhest ville være en teenagepiges yndlingsdyr. Og en stor flok drenge i 10-12 års alderen fulgte levende med i, om de to små gik ind til næsehornene (det gjorde de), og hvad der så skete (ingenting). 

Flodhesteungerne er måske nok mere sjove end søde, men de var i hvert fald sødere end de 5 løveunger, for de viste sig overhovedet ikke. Det er vist første gang, vi har været i zoo uden at se en eneste løve.

Statens Museum for Kunst og Glyptoteket får ingen nærmere omtale i denne omgang, bortset fra at Käthe Kollwitz udstillingen "Mensch" på kunstmuseet anbefales, og det gør hele Glyptoteket også.

Ud over at se på kunst var vi i Sydhavnen, et område vi til gengæld ikke har den store erfaring med. Hvor er byggeriet derude dog trist! Der ville jeg nødigt bo. Men det italienske supermarked Supermarco har sin adresse derude, og det er et spændende sted. De har overvældende mængder af pasta, trøfler, vin, ost med mere, men det var selvfølgelig Venchi chokoladen, jeg var interesseret i. 

Min absolutte yndlingschocolade var udsolgt (kan man nu forstå det?), men de havde den næstbedste, som min chokoladepusher i Ribe gav mig en smagsprøve på, sidst jeg var der. Der var også en kaffechokolade. Det er ikke let at få mørk chokolade med kaffesmag, men her var den, så mit Venchi-repertoire blev forøget med endnu en variant.

Den flotte skumringshimmel oplevede vi, da vi ventede på bussen ind mod centrum igen. Ikke alt er gråt i Sydhavnen og heller ikke i november.

Måneden bød også på et par sjove kurser. Først fortalte Ditte fra Linser for livet en aften om den danske produktion af linser, ærter og bønner, og vi fik gode råd og smagsprøver. Senere var jeg på et aftenkursus hos Broderi Moderne i Visible Mending - altså broderi, der kan udbedre huller og skjule pletter på tøj, men man kan også bare bruge det dekorativt.

Jeg har ikke broderet noget videre endnu, men de tørrede bælgfrugter har jeg haft stor fornøjelse af. Især er jeg glad for opskrifterne på marinerede ærter og bønner, som vi har haft i køleskabet lige siden kurset. Lige nu er de dog spist op, og jeg skal have lavet en ny portion.

Sidste halvdel af rejsepas-dagene

Tirsdag i vores rejsepasuge brugte vi overhovedet ikke rejsepassene. Derimod tog vi bilen til Næstved, hvor vi have booket 2 overnatninger på Hotel Kirstine.

Næstved er mildest talt ikke en by, vi kender ret godt. På ankomstdagen gik vi efter afternoon tea på hotellet lidt rundt i byen for at få et indtryk af den. En ret normal provinsby med et par store kirker, vi senere ville kigge nærmere på, og ind imellem nogle godbidder i bybilledet.

Som Apostelhuset fra 1510-20. Navnet refererer til figurerne, der forestiller Jesus og de 12 apostle, på bindingsværket. Vi fik lige genopfrisket apostlenes attributter, men jeg har vist allerede glemt de fleste igen.

Dog ikke Jakob den Ældre (billedet), hvis muslingeskal på pilgrimshatten altid er let genkendelig. På dansk kaldes muslingeskallen Ibsskallen, fordi Jakob på dansk blev til Ib - "Ib skib skalle...". Det synes jeg er lidt morsomt.

Dagen efter tog vi toget til København, selvfølgelig for at besøge lille Chin i Zoo. Var hun mon vokset meget?

Chin sammen med tante Kungrao (tror jeg nok)

Jo, hun var da vokset, men hun er stadig en meget lille elefant. En glad lille tøs, der bader i mudder, leger med bambus, graver og roder, og hvad elefanter nu ellers gør.

Elefanterne har heldigvis god plads, og der bliver også gjort meget for at aktivere dem, så jeg tror, de har et godt elefantliv. Måske bortset fra Chins far, der hedder Fahim. Han går selvfølgelig for sig selv, og han har altså noget mindre plads.

Ellers er det faktisk sjovest at se på dyrene i Søndermarken, som har god plads at boltre sig på. Og så lige de tasmanske pungdjævle.

Vi har mest set dem farte omkring i deres anlæg og gøre hvad? De har i hvert fald travlt. Men denne gang så vi dem også ligge og slikke sol. Det er tydeligvis noget, de godt kan lide.

Apropos sol, så fik vi de tre Sjællands-dages eneste regnbyge, mens vi var i Zoo. En vældig tordenbyge, men da den var overstået, kom solen frem igen. Så meget for vejrtjenesternes spådomme om masser af regn.

Sidste dag i Næstved besøgte vi de to bykirker, Sankt Mortens og Sankt Peders, der ligger med bare et par hundrede meters mellemrum. Begge har spændende inventar, og begge har kalkmalerier. I Sankt Peders blandt andet det meget kendte epitafium med Valdemar Atterdag og dronning Helvig, og i Sankt Mortens et fint kalkmaleri, der forestiller kirkens skytshelgen, Martin af Tours. Det er ham med Mortensaften, men kalkmaleriet illustrerer den anden kendte historie, nemlig den, hvor Martin som soldat skærer et stykke af sin soldaterkappe for at give det til en fattig tigger. Det er den lille figur, der hænger under hesten.

Om eftermiddagen tog vi på tur med M/S Friheden på Karrebæksminde Fjord - der kunne vi altså heller ikke bruge rejsepassene. Det var en rigtig dejlig tur. Vi sejlede forbi Gavnø til Karrebæksminde og retur og så blandt andet masser af svaner på fjorden. De havde højst sandsynligt smidt svingfjerene, så de måtte blive på vandet. Alligevel var de ikke så nemme at få et ordentligt billede af, sikkert på grund af bådens bevægelser

Vores allersidste rejsepasdag var vi i Herning. Vi havde fået Tekstilmuseet anbefalet, og det var også godt.

Især den faste udstilling om, hvordan tekstilindustrien i årtier prægede hele Midtjylland. En meget levende og engagerende udstilling. Der var også et par mindre særudstillinger. Den ene med fodboldtrøjer fandt jeg kedelig, den anden var faktisk en lille udstilling af nutidig strik. Fint nok, men en meget lille udstilling.

Der bliver nok ikke tilbudt rejsepas næste år, men vi har fået rigtig meget ud af de to gange, vi har været med. Måske bliver vi nødt til at tage til Tyskland næste år; deres ordning er vist endda både bedre og billigere, end rejsepassene har været.

Lille og stor på samme tid

I sidste uge var vi et par dage i København. Vores vigtigste mål var at se den nye elefantunge, Chin, født den 20. februar i år. En stor baby, men en lillebitte elefant.

Og vi fik hende heldigvis at se:

Hun er simpelthen så sød og livlig, med klare, vågne øjne, og selv om hun det meste af tiden er tæt på de andre elefanter, har hun også lyst til at lege og gå på eventyr.

Både mor Kumari, de to andre voksne hunelefanter, der hedder Kungrao og Surin og den anden unge, Mun, på 3½ år, som på billedet ses med bagdelen til, passer rigtig godt på Chin. Da hun kom lidt for tæt på graven rundt om udendørsanlægget, stak Mun lige et bagben ud og fik hende længere ind.

Zoo har ellers ikke gjort det nemt at finde frem til de forskellige dyr. Der er godt nok masser af skiltning, men der er også masser af forhindringer i form af spærrede stier og opgravede områder. I det hele taget var Zoo noget i vintertilstand, faktisk burde de have haft billetter til vinterpris.

Vi fandt ingen spisesteder, bortset fra et sted hvor man kunne få junkfood. Egentlig havde vi regnet med at blive i haven, til den lukkede, men vi var nødt til at forlade den tidligere for at få lidt sen frokost. Ganske vist havde vi fået en udmærket morgenmad på vores hotel, men den kunne ikke vare hele eftermiddagen.

Vi så også andre dyr end elefanterne. Blandt andet de røde pandaer. De blev fodret med frisk bambus, mens vi var der. Det var de dog bedøvende ligeglade med, de sov! Men senere kom en af dem alligevel ned.

Og til slut endnu et billede af Chin, denne gang inde i elefanthuset:

Ser hun ikke ud, som om hun er parat til lidt af hvert?

Traditioner

Tradition hedder en af de første sange i Spillemand på en tagryg, som er min absolutte yndlingsmusical. Derfor måtte vi absolut til København, hvor Det Ny Teater havde sat spillemanden op med Tommy Kenter i hovedrollen.

Vi venter i den zar-russiske birkeskov på, at handlingen kan tage sin begyndelse

Det er vist ved at blive en tradition for os, at vi skal have en lille decemberferie, så vi tog fire overnatninger i København i forbindelse med teaterbesøget.

Vi kender udmærket Spillemand på en tagryg og var spændte på, om denne version ville leve op til vores forventninger. Det gjorde den!!!

Der blev spillet, danset og sunget på et meget højt niveau. Det er en historie med rigtig megen handling og ikke bare en historie om kærlighedens forviklinger, selv om der sandelig også er kærlighed med. Og så er musikken af Jerry Bock efter min mening helt fantastisk. Desværre er handlingen stadig aktuel, man kan sagtens finde paralleller i vores tid. Stor succes!

Vi nåede naturligvis en masse andet. Blandt andet var vi på besøg i det, der må være Københavns hyggeligste garnforretning. Den hedder Woolstock og ligger på Østerbro. Ud over at sælge garn er det også en café, jeg tror, de to ting fylder ca. lige meget i konceptet.

Et sjældent øjeblik: Café og garnforretningsejer Louise har tid til et par masker

Det regnede den dag, vi var i Woolstock, og vi trængte til vores kaffe med hjemmebag, og så kunne man samtidig sidde og blive fristet af lækre garner. Til min store fornøjelse var der rigtig meget garn, der var økologisk og miljø- og dyrevenligt. Jeg købte både genbrugsuld og -bomuld med hjem. Ingen tvivl om, at et besøg i Woolstock vil blive en tradition, når vi er i København.

Da vi skulle af sted, var der flere, der spurgte, om vi skulle til jul i Tivoli. Det skulle vi nu ikke, men vi boede i gåafstand fra Zoologisk Have, og der var også julestemning med sne på grantræer og masser af lys.

Og dyr, naturligvis. Egentlig troede jeg ikke, at jeg gad se så meget på de nye pandaer. Da vi så den ene - hannen Xing Er = Den Anden Stjerne - ligge mageligt henslængt på ryggen med en stor bunke bambus placeret på maven, så han med jævne mellemrum kunne snuppe en bambuspind og gnaske den i sig, var vi solgt.

Bekvemt med maven som spisebord

Vi fik også en meget speciel oplevelse. Da vi købte billetter fik vi at vide, at elefantstalden var lukket, fordi en af elefanterne var død om natten. På et tidspunkt så vi en stor kran, der var ved at bugsere det døde dyr væk - vi kunne ikke se elefanten, kun at kranen arbejdede, og omtrent samtidig blev der åbnet i elefantstalden.

Vi gik derind og så de resterende 5 elefanter, 3 voksne og 2 unger, og det var særdeles tydeligt, at de sørgede. To dyrepassere forsøgte at gøre dem interesserede i nogle godbidder, men det var de bedøvende ligeglade med. De voksne tog sig hele tiden af ungerne, dannede ring om dem, beroligede dem med snablerne og lod dem sutte. Samtidig trompeterede de, og de slog hele tiden  snablerne hårdt i gulvet. Mon ikke de vidste, at den døde elefant, hvis datter og barnebarn var i flokken, netop på det tidspunkt var ved at blive transporteret væk? Det var en stærk, men selvfølgelig ikke specielt rar, oplevelse at være vidne til.

Efter et stykke tid kunne vi ikke holde det ud mere, men vi kunne høre elefanternes trompeteren, indtil vi gik ind i en restaurant ved pandaanlægget, hvor vi havde udsigt til Xing Er, mens vi fik vores frokost. Han var begyndt at bevæge sig rundt, og flere gange sad han lige på den anden side af vores vindue. Senere så vi også hunpandaen Mao Sun, der betyder Bambusskud. Hun havde også travlt med at guffe bambus.

Et andet dyr, vi ikke havde set før, var den tasmanske pungdjævel. Helt sort og med knaldrøde ører - ikke så sært, den bliver kaldt en djævel. Der skulle være to pungdjævle i anlægget, men vi så vist kun den ene. Helt sikre er vi ikke, for den drønede næsten hele tiden rundt, hvilket også gjorde, at jeg ikke fik nogen ordentlige billeder af den. Så var det lettere at fotografere en af kamelerne:

For slet ikke at tale om de lysende dyr:

Det var en rigtig god dag i Zoo, og det var alt i alt en god tur til København. Vi boede denne gang på Frederiksberg i et hus, hvorfra der kun var 114 skridt til nærmeste metrostation og 140 til busstoppestedet. Særdeles bekvemt!

Vi har for resten også set en musical i vores eget musikhus, nemlig Book of Mormon. Den har slet ikke samme kvalitet som Spillemand på en tagryg. Handlingen var ret tynd, og især var musikken meget ensformig. Så hjalp det kun lidt, at selve opførelsen var yderst professionel. Den kedelige musik er efter min mening desværre et generelt problem i musicals af nyere dato, øv! 

Lørdag i hovedstaden

Gæt hvor vi var i lørdags! Det er vist ikke så svært, som det ses på billedet var vi en tur i Zoo i København.

Først nåede vi lidt bystemning - antikloppemarked på Gammel Strand og lidt småshopping. Vi var hos Handler, hvor vi købte knapper. Det er dog en herlig butik! Et besøg kan absolut anbefales de kreative.

Zoo viste sig fra sin bedste side. Vi så selvfølgelig det nye elefantanlæg - og det er flot! - flamingoerne dansede for os - den store tiger poserede - og bavianerne holdt fest. Plus en masse andet... Vi nåede dog ikke over på den anden side af Roskildevej, så måske bliver vi nødt til at vende tilbage inden alt for længe.

Jeg tog omkring 150 billeder, så mon ikke, der er 5-10 stykker, der kan bruges?

Minsandten om de ikke også kan prale af et ordentligt spisested for mennesker i Københavns Zoo. Det er der vist ingen af de andre zooer, der kan p.t.