Hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed, så blev AGF altså danmarksmestre i år i mændenes fodboldliga.
Det undgik i hvert fald ikke århusianernes opmærksomhed, faktisk stod byen på den anden ende i over en uge. Overalt så man AGFs hvide og blå farver. selv hos Salling-bageren havde hindbærsnitter (som muligvis var blevet til blåbærsnitter) og træstammer fået nye farver.
Jeg er ikke den store fodboldentusiast, men jeg har da fulgt sporadisk med i årets løb, hvor AGF det meste af tiden har ligget i spidsen af tabellen. Vist nok til alles overraskelse.
Sidst klubben blev mestre, i 1986, gik jeg meget op i fodbold. Vi kom tit til hjemmekampene, så flere kampe i England og var til europamesterskabet i 1988 i Tyskland, hvor vi så Danmarks tre kampe i indledende runde. Vi tabte dem alle, men så slap vi da for fanatismen fra de danske fans. Og Düsseldorf og omegn var et skønt sted at feriere.
Netop fanatismen var en medvirkende årsag til, at mit forhold til fodbold kølnedes. Er der noget mere bøvet end de horder af ultra-nationalistiske fans, der mener, at det vigtigste ved en fodboldkamp er at få hældt en masse alkohol indenbords og skabe sig tossede?
I forlængelse af det begyndte en gruppe racistiske AGF-tilhængere at fylde mere og mere på tribunerne, og klubben tog for lidt affære i den anledning. Det havde jeg det ikke godt med, så jeg holdt op med at komme til kampene.
Endelig syntes jeg, der kom for mange penge i sporten. De tårnhøje lønninger til trænere og spillere og de deraf voldsomt høje billetpriser, og det der med, at udenlandske investorer køber hele klubber udelukkende som investeringsobjekt fremmede i hvert fald ikke min interesse. Siden årtusindeskiftet har jeg overhovedet ikke fulgt med. Heller ikke til de store mesterskaber. Jeg er bedøvende ligeglad med, om Danmark kvalificerer sig til noget som helst, når det drejer sig om fodbold.
I 1986 var de fleste af AGFs spillere faktisk fra Århus. Det er de så ikke mere, men sponsorerne er i hvert fald fra byen, har jeg læst mig til i vores københavneravis (!), og det, synes jeg, er rigtig fint. AGF er virkelig byens hold - tillykke med mesterskabet!
I de dage mesterskabet kom i hus, strikkede jeg i hvidt og blåt, men det var nu helt tilfældigt. Rester fra lageret blev til denne lille vest:
