Lilla...violet...

Sidste omgang regnbueblogleg: Lilla. Eller lillat, som der er nogen, der siger. Meget charmerende! Egentlig kan jeg bedre lide violet, men det dækker vist ikke helt så mange lilla'er. Er de rødlilla også violette?

Jeg starter med kattebilledet denne gang. Katten her til venstre har faktisk farvebetegnelsen lilla. Det er endnu mere ved siden af end de blå katte, synes jeg. Bortset fra det er Esther, som katten hedder, en fin kat.

Lilla er også en fin farve, som jeg godt kan lide. Meget anvendelig i påklædning. Da den på et tidspunkt havde været ude i nogle år, savnede jeg den vildt meget.

Det var der også andre, der gjorde. Den blev moderne igen, og så gik alle en overgang i lilla.

Jeg kan også godt lide at strikke i lilla. Sjalet her var en af de første ting, jeg strikkede i min nye strikkedille, der nu har varet adskillige år.

Lilla er for det meste en rolig farve, men det er en farve med et stort spænd. Sidste år så jeg i Flensborg et par lysende lyslilla bukser. Det var bestemt ikke en rolig farve, men jeg syntes, de bukser så eddergodt ud. Desværre fandtes de ikke i min størrelse. Netop i disse dage er jeg ved at være færdig med en mørklilla trøje til mig selv. Jeg mangler bare foto.

Lilla er tit en farve med duft. Violer. Og syrener, hvor min yndlings er den lyse blålilla. Er der noget bedre end syrenduft?

Den lilla mark, som jeg så på Bornholm, duftede til gengæld ikke godt. Det var en purløgsmark. Jeg er ikke så vild med løg i rå form og heller ikke purløg. Man kunne lugte marken på lang afstand. Men marken var et flot syn.

Lyng dufter vist ikke af så meget. Det skulle da lige være af honning.

Lilla biler er der langt imellem. Jeg tror ellers, det er en rigtig god bilfarve, men branchen er vist for konservativ. Jeg har aldrig selv haft en lilla bil. Blå, rød, grøn, gul har vi haft, men aldrig en lilla.

Blåt er flot

Og blåt er min farve. Jeg tror, blå altid har været min yndlingsfarve, og jeg bliver aldrig træt af den.

Vi har blå katte, og vi har en blå have. Kattene er blå russere, Russian Blue. Jeg fik øjnene op for den race netop på grund af pelsfarven og de grønne øjne, og da jeg så begyndte at læse om den, syntes jeg også, at dens væremåde var lige præcis, som jeg gerne ville have, min kat (der senere blev til flere) skulle være.

Der er det med blå katte, at rigtig blå er de jo ikke. Men blågrå i hvert fald. Mere blå i nogle belysninger end i andre. Den allersmukkeste farve til en kat, synes jeg.

Det er Djingiz, den eneste hankat vi har haft ud over killinger af hankøn, til venstre på billedet og hans fan Uzuri til højre. Djingiz var ret gammel på det tidspunkt og gad vist egentlig ikke killinger, men det var Uzuri bare ligeglad med. Han elskede og beundrede Djingiz og var så meget sammen med ham som muligt.

I min blå have så ville jeg allerhelst have, at der kun var rigtig blå blomster, men faktisk findes der ikke så mange helt blå blomster. De fleste er lidt - nogle lidt mere - over i det lilla. Den blå rose og de blå tulipaner er endda ret meget over i det rødlilla, må jeg indrømme.

Nogle helt blå er der dog. En af de allerfineste er ensian:

Den kan man ikke ønske sig mere blå. Den blå anemone har lige blomstret:

Senere kommer alle storkenæbbene. De fleste af disse er heller ikke rent blå, men Johnson's Blue er tæt på:

Ude i den fri natur er der faktisk flere rigtig blå blomster. Kornblomster for eksempel:

Jeg kan godt lide alt muligt andet blåt også. Blå cykler og blå biler. Topaser. Ikke mindst blå himmel og blåt hav...

Grønt er godt for øjnene

"Grønt er godt for øjnene" siger H. C. Andersen i Den grimme ælling. Grønt er denne uges farve i regnbuebloglegen.

Jeg er helt enig, i hvert fald når det drejer sig om grønt i naturen. Årets grønne måneder - maj og juni - er mine yndlingsmåneder. Alle fotos herunder er taget i maj og juni.

Ellers er jeg vist ikke så glad for grønt med limegrøn og den grønne, der her i huset går under navnet Firenze-grønt, som undtagelser. Firenze-grønt er en variant af limegrøn, lidt mere kompleks med toner af gult og brunt. En skøn og meget elegant farve. Når vi kalder den Firenze-grønt, er det, fordi den var moderne i Firenze det år, vi var der.

Da vi kom hjem, var det ikke muligt at få tøj i den farve. Jeg tror, der gik 3 år, inden man så den i det danske modebillede, og da var det kun sporadisk.

Grønt er også den allerfineste farve til katteøjne:

Det er vores Sarantoya, der viser sine smukke, grønne øjne. Farven varierer lidt efter lyset, men den er altid smuk.

Påsken er gul

Det var vist et tilfælde. at regnbuebloglegen kom til GUL lige præcis i påskeugen, men et særdeles passende tilfælde. I kirkeåret er påskens farve ganske vist hvid, men når det ikke lige drejer sig om kirken, må gul være den rigtige farve.

Jeg har et ambivalent forhold til gul. Jeg synes, det er en flot og glad farve, og jeg kan godt lide den i mit tøj og faktisk også i min stue. Helst lidt skarpt gult, sådan over i citrongult. De varme gule farver er jeg ikke så begejstret for.

Jeg kan IKKE lide gult i min have, hvor der er adgang forbudt for gule blomster. Og mælkebøtter - det gælder også jer!

Undtagelsen er den her:

Det er nu ikke med min gode vilje, at der er masser af erantis, men de er umulige at holde nede. Hvor de i sin tid er kommet fra, er uvist. Nu breder de sig bare. Jeg HAR givet op og indrømmet: Jeg synes, det er dejligt at se erantiserne trodse kulde og frost.

Byen Berlin er for mig en by, der harmonerer med stærke, klare farver. Også gult. Her er et par berlinerbilleder:

Skagen - en anden af mine yndlingsbyer - er selvfølgelig også en gul by, men det er en anden gul farve end Berlins. Nemlig Skagensgul, ha ha :-) Billederne ikke dog ikke fra Skagen.

Det her er taget i Mariager

...og det her er fra Århus

Gul er en rigtig flot farve til biler, synes jeg. Vi har haft en gul bil, og den var så flot, syntes vi. Man kan bare ikke få ret mange gule biler. Jeg kunne ellers godt tænke mig en gul boble.

Sidste billede bliver igen et kattebillede:

Man siger, at katte ikke kan se farver. Ikke ret meget i hvert fald.

Jeg vil påstå, at de kan se gult. Flere af vores katte har været gladest for gult legetøj, også selv om de har haft nøjagtig det samme legetøj i en anden farve.

Da Lilit flyttede ind hos os, havde hun en gul piberenserring, som hun var vildt glad for, med. Den er godt nok forsvundet, men vi har lavet en ny til hende, og den er stadig et yndlingslegetøj for vores nu 16-årige Lilit. 

Ny oplevelse: BLOGLEG

Jeg har meldt mig til en blogleg; det har jeg ikke prøvet før. Det er en:

Jeg elsker farver, så det måtte jeg kunne finde ud af, syntes jeg.

Ugens farve er RØD

Hvad skal jeg sige om rød?  Det er i hvert fald ikke min yndlingsfarve. Det er heller ikke en farve, jeg selv går i ret tit. Sandsynligvis klæder den mig ikke. Men det er en farve, der er god at kigge på, og det er en fræk og lidt farlig farve. En farve for hurtige biler, sexede læbestifter og pikant undertøj.

Det er også en DANSK farve, det siger nærmest sig selv. Men det har givet problemer for mig, når jeg har skulle vise min danskhed ved diverse sportsbegivenheder. jeg har simpelhen ikke haft røde klude at trække i. Det er måske held i uheld, at der ikke deltager vildt mange danskere i mine favorit sportsgrene.

Så er der det med rød, at den også indbefatter pink, og der er jeg meget mere på hjemmebane. Pink er absolut en af mine yndlingsfarver. Jeg går meget gerne i pink tøj, og vi har pink blomster i haven - ingen højrøde.

Mosaikken er lavet af nogle af mine billeder med rødt - og pink! - på Flickr. Den burde vel egentlig have haft rød baggrund. Det må jeg prøve at eksperimentere med i en anden uge.