Årets bedste...fodtøj

I betragtning af min passion for sko, bør årets bedste fodtøj med på bloggen, men jeg er ikke helt stolt ved det.

Jeg har købt vist nok 11 par sko og støvler i 2010, men jeg har ikke engang brugt halvdelen af dem, så når det kommer til stykket, ved jeg ikke, hvilke der er årets bedste.


De zebramønstrede Fly-støvler og de olivengrønne El Naturalista, som er de første ikke helt flade sko, jeg har haft i årevis, har jeg i hvert fald brugt, så de får æren.

Det er Sarantoya, der hjalp med fotograferingen, og hun fortrak langt de zebrastribede. De har jo snørebånd!

Måske burde de gode, gamle - slidte og grimme - snowjoggers være årets bedste fodtøj.

Det er i hvert fald dem, jeg går bedst i, når det er glat, og jeg kan også nænne at tage dem på, selv om jeg skal traske i sjap, sne og salt. Man kan ikke rigtig få den slags mere, så jeg håber de holder vinteren over.

GODT NYTÅR til alle!!!

P.S. Mit nytårsfortsæt: At begrænse fodtøjsindkøbet!
P.P.S. Hmmm...jeg har lige fundet et par støvler, som jeg godt kunne tænke mig, på nettet...

Årets bedste...spisested

Måske burde jeg slet ikke skrive om spisesteder, for vi går ikke særlig tit ud at spise, så mit sammenligningsgrundlag er ikke voldsom stort. Når vi gør, foretrækker vi ydermere tit det ret simple, gerne lidt hverdagsagtige, men nu vover jeg altså alligevel at offentliggøre min uforgribelige mening.

Årets bedste

Vores foretrukne spisested i år har været Restaurant Et med det klassiske franske bistrokøkken. Deres fiskesuppe er glimrende, og jeg sætter stor pris på deres andeconfit. Det bedste er dog næsten ostene. Det er et super udvalg, de har, og man betaler efter, hvor mange man kan spise. Smart koncept.

Vi var der også til den særlige bouillabaisse-aften, og nej, hvor smagte det godt, og hvor blev vi mætte. Jeg måtte mod min vilje levne noget af den crepe Suzette, der hørte med som dessert. Det var ellers en god Suzette.

En enkelt anke: De burde lade være med at servere foie gras. Ligegyldigt hvad så er det altså dyrplageri - se her.

Måske skulle jeg gøre alvor af ikke bare selv at undgå foie gras, men også at boycotte de restauranter, hvor man kan få det. Også selv om det så kommer til at gå ud over Et - det ville godt nok ærgre mig lidt.

Billedet er lånt fra Ets hjemmeside, jeg må se at få taget et selv.

De næstbedste:

De næstbedste bliver to udenbys, som jeg har skrevet om på bloggen før: Restaurant Glashuset i Lønstrup og Quedens Gård i Ribe.

Bundskraberen:

Det er desværre af og til, jeg fortryder, at jeg har slået mig ned et sted, men som regel glemmer jeg det hurtigt igen.

Dog kan jeg stadig huske den nærmest uspiselige æggekage, vi fik på Blåvand Kro. Den var styg - også til prisen.

Uden for kategori:

Fakkelgårdens gourmet-køkken. Til særlige lejligheder!

Årets bedste...musikoplevelse

Årets bedste:

må afgjort være koncerten med Nino Machaidze, som vi hørte i maj. Det bliver meget spændende at følge hende i fremtiden.

De næstbedste:

Brittens War Requiem med Århus Symfoniorkester og koncert med Renée Fleming.

Fleming er selvfølgelig et større navn end Machaidze, men hvor Machaidze var til 13 efter den gamle karakterskala, så må Fleming nøjes med et 10-tal. Så vidt jeg husker blev det givet for "den udmærkede, men noget rutineprægede præstation".

Årets nedtur:

At vi ikke så meget som forsøgte at få billetter til Anna Netrebko i Boheme i København.

Vi vidste i lang tid før, hvornår billetterne ville blive sat til salg, men da dagen kom, havde vi glemt alt om det. Det var nemlig lige midt i vores superferie i Blåvand. Da vi efter et par uger kom i tanke om det, var det selvfølgelig for sent. Jeg søgte nogle gange efter billetter på QXL, men uden held. At vi gik glip af noget - hvilket vi sådan set ikke var i tvivl om - kan man se af dagens anmeldelse i Politiken.
Musikhuset må lige tage sig sammen og få hende her til byen!!! Meget gerne i La Traviata, som jeg aldrig har set.

Årets bedste...smykke

Årets bedste:

Jeg har fået mange nye smykker i år, men det bedste har vist været halskæden med rav- og lavaperler.

Jeg er temmelig pjattet med rav og kan ikke lade være med at besøge alle de ravsliberier, jeg kommer i nærheden af. Kæden her er fra Hjarbæk Ravsliberi, som jeg besøgte i pinsen.
Normalt kan jeg bedst lide meget gyldent og gerne uigennemsigtigt rav eller mælkerav, så det lyse, gennemsigtige rav i kæden er ikke det, jeg plejer at falde for, men jeg synes, det er perfekt sammen med lavaperlerne.

Jeg mangler et par øreringe, der passer til, så måske bliver jeg nødt til igen at tage til Hjarbæk, når vi kommer i nærheden.

Og de næstbedste:
er et par armbånd.

Dels slangearmbåndet, som jeg tidligere har fortalt om, og som for øvrigt er lavet af Claus & Kramer, dels et rustikt afrikansk armbånd.
Jeg har købt det i en butik i latinerkvarteret i Århus - vist nok i Volden og måske den, der hedder Kekela. Dags dato er der ikke meget på de to hjemmesider, men det kommer der måske.

Egentlig bilder jeg mig ind, at jeg ikke kan gå med sådan nogle kraftige armbånd, men det går nu helt godt med dette - måske fordi jeg synes, det er så flot.

Bundskraberen:
Der er heldigvis ikke nogen bundskraber. Jeg har ikke fortrudt et eneste af mine smykkeindkøb

Årets bedste...kaffe

Årets bedste:
Jeg elsker cappuccino og caffè latte, og jeg elsker at gå på kaffebar, men årets bedste kaffe fik jeg nu hos Street Coffee, der holder til foran domkirken i Århus. Deres kaffe

er bare super.

Andre gode: Hr. Skov i Blåvand og - selvfølgelig - Sigfreds kaffebar, som heldigvis bor her i hjembyen. Jeg kan nu også vældig godt lide Baresso, selv om den vist er lidt for almindelig til at være helt trendy. Det er jeg ligeglad med, jeg kan godt lide at komme der.

Årets bundskraber:
Caféen, som vist hedder johan r, i Musikhuset i Århus. Den har ikke tid til at "servere" cappuccino og latte, når der er koncert! Det er en enkelt gang lykkedes os at få en cappuccino, og den var at udmærket kvalitet, men næste gang vi forsøgte os - tre kvarter før koncerten begyndte - erklærede de, at der kun var tid nok til almindelig kaffe. Næste gang, vi vil have kaffe før en koncert, går vi et andet sted hen.

OK - Sigfred og Hr. Skov laver lige så god kaffe som Street Coffee, men det var den søde kaffevogn, jeg havde et foto af. Og så var der overraskelsesmomentet - jeg havde vist ikke forventet at få så god en kaffe bare på gaden.