Bedste musik i 2018

Der er ingen tvivl for mig. Det største oplevelse i 2018 var Den Jyske Operas opførelse af Passageren.

Foto: Kåre Viemose for Den Jyske Opera

Zofia Posmysz i Auschwitz

Det var en totaloplevelse. Musikken er af Mieczyslaw Weinberg, teksten af Alexander Medvedev baseret på en novelle af Zofia Posmysz, der selv var fange i Auschwitz, men overlevede. Ja, faktisk lever hun stadig. I 2018 fyldte hun 95 år.

Jeg synes stadig, det er voldsomt ærgerligt og også meget mærkeligt, at operaen kun blev opført fire gange.

På jazzfronten synes jeg, at hele sommerens jazzfestival her i byen var en oplevelse, hvilket det fantastiske vejr naturligvis bidrog til.

Især var Pierre Dørges New Jungle Orchestra helt forrygende, også selv om lydniveauet i Kunstbygningen var alt for højt. Det burde ikke være nødvendigt at bruge ørepropper til jazz, men måske mener arrangørene, at vi allerede er godt døve (det er de sikkert selv), så der skal skrues voldsomt op for lydniveauet. Det skal nu ikke forhindre mig i at høre New Jungle Orchestra igen, hvis jeg får lejlighed til det.

Om bord på en luxusliner

Når vi er i operabio, får vi altid at vide, at opera i biografen aldrig kan leve op til en levende opera på scenen.

Det er jeg nu ikke altid enig i, men Den Jyske Operas opførelse af polakken Mieczyslaw Weinbergs Passageren var efter min mening intet mindre end fantastisk. Vi havde simpelthen intet at klage over.

Operaen foregår dels på en luxusliner, dels i koncentrationslejren i Auschwitz. En opera med et alvorligt tema: Skal vi glemme fortiden, eller skal vi tværtimod huske den og lære af den? Jeg kan undre mig over, at det spørgsmål bliver ved med at være aktuelt - er vi virkelig ikke blevet klogere? Men verdens tilstand taget i betragtning er det vel mere aktuelt end nogen sinde.

Weinberg skrev sin opera i 1960, så musikken er selvfølgelig moderne kompositionsmusik. Jeg hørte nogle tilskuere, der mente, at det slet ikke var musik, og naturligvis er det langt fra Donizetti, Mozart og Puccini. Det hjælper nok, at man har hørt en del nutidig kompositionsmusik inclusiv tolvtonemusik, og vi syntes, at musikken var særdeles spændende, og den udtrykte så mange forskellige følelser. Vi var 100% med hele tiden.

Vi venter på, at lineren skal lægge fra land

Scenografien til turne-operaer er tit lidt simpel - den skal kunne flyttes rundt med, og den skal kunne tilpasses mange forskellige scener. Til Passageren var den meget vellykket, både når vi var om bord på luxuslineren, og når vi var i Auschwitz. Jeg ved godt nok ikke, om Passageren skal i turne. Kan det virkelig passe, at der var de 4 forestillinger i Musikhuset, og så var det det? Det er da godt nok synd for resten af landet.

Det var også totalteater. Ud over hovedhandlingen var der en masse små sideoptrin. Jeg kom til at tænke på, da vi første gang så Royal Shakespeare Company, der netop praktiserede, at der ikke stod nogen passive skuespillere på scenen.

Når det er ny og ukendt musik, skal man være mere musikekspert, end jeg er, for helt at bedømme orkestrets og sangernes præstationer, men vi havde ingen ankepunkter. Syntes tværtimod, det hele gik op i en højere enhed, og jeg er sikker på Passageren kommer med på min liste over årets musik. Den får maksimalt antal stjerner og hjerter og hvad har vi ellers fra mig.